|
|
|
Kom hid, I Mider Smaa, og Lyth til Fortæhlingen om Knud To
|
|
|
|
H.C. Andersen i en digtesvag periode
|
Knud den Store eller Knud To, som hans mor kaldte ham, levede fra sin fødsel i 995 til kort før sin død den 12. november 1035. Så han blev omkring 40 år. Der kan man bare se. Hvis nu han ikke havde været så stor, så havde han sikkert levede meget længere. Knuds daddy var Svend Tveskæg, men ham må du virkelig læse om under hans eget navn.
Den rodede historie om Knud og Englands trone
Svend Tveskæg var konge af England. Right. Så døde han. Right, right. Så gjorde den danske hær Knud til konge af England. Right, right, right. Så sagde det engelske rigsrod, at Knud kunne rende op hoppe, right? de ville hellere have deres gamle ekskonge Ethelred, som jo ellers var flygtet til Frankrig efter at have fået røvfuld af Svend. Right? Så englænderne smed stakkels Knud hjem til Danmark, så han måtte undvære fish & chips og alt muligt. Right said Fred
Hjemme i Danmark havde vi kong Harald, så vi kunne ikke bruge kong Knud til noget. Harald udstyrede Knud med noget våben og noget mandskab og sendte ham til England igen. Her slåssede Knud med englænderne igen på det blodigste, så man skulle tro det var FCK mod Brøndby, på tilskuerrækkerne altså.
Så døde Ethelred. Så måtte Knud slås videre med hans søn, den lange Edmund. Og bavianerne stredes i månedsvis. MÅNEDSVIS! Tæsk til den ene, røvfuld til den anden. 1350314443!.
De arme riddere måtte finde sig i meget fra Knuds side. Her er de fx med spejlæg på.
Men endelig i 1016 skete der noget: Da halvdelen af alle englændere og to tredjedele af det stakkels danske mandskab var slået i hartkorn, blev Edmund og Knud gode venner! GODE VENNER! Efter al den ballade! Nosserøve! Dén var svær at sluge for de menige vikinger og arme riddere[1], der sad dér uden arme og ben.
Men Edmund og Knud delte riget imellem sig. Det var jo fryd og gammen, og Edmund levede da også en hel måned mere, inden han døde af en blanding af skarntydesaft og strangulering.
Nu[2] var Knud konge over England! Jubii! Fandens til historie, det her!
Nu giftede Knud sig med enken efter kong Ethelred. Hun hed Emma, som jo også i dag er et meget populært navn. Han havde den lille bagtanke, at Edmunds brødre ikke ville forsøge at myrde ham, så længe han var gift med deres mor.
Hvad i helvede har det med Danmark at gøre?
Jaaaa, alting kommer til den der kan vente, for satan da! Det kommer nu, ikke!
Knud sendte alle de penge han havde udplyndret englænderne for[3], hjem til Danmark. Og da kong Harald i Danmark hørte, at vi havde en danegæld på 82.500 £ - og misforstod hvad danegæld egentlig er - døde han af falske lommesmerter. Det var så i 1018. Så blev Knud endelig - ENDELIG! - konge i Danmark, så vi kan putte ham ind i kongerækken.
Så gik han og danderede den i 10 år, inden han tog fingeren ud af næsen og gjorde sin mindreårige søn til konge af Norge.
Et par historiestuderende har her forsøgt at rekonstruere Knuds beskidte fødder. Døm selv om de er historisk korrekte.
Knud i vandkanten
Et gammelt sagn fortæller, at Knud ville give sine smiskende hofsnoge en lærestreg.
Så han lod sig bære ned til vandkanten, det store læs, og sad så dér på sin trone og befalede vandet at holde nallerne fra hans fusser. Når vandet så væltede ind, kunne han belære tyendet om, at end ikke den mægtigste konge kunne bestemme over Guds natur.
Men ak. Vandet stoppede nøjagtig 0,5 cm fra Knuds tæer, sol og måne stod stille og fuglene sang et uddrag af overturen fra Elverhøj.
Siden da lykkedes det ikke for Knud at tage et fodbad - vandet veg simpelthen tilbage. Det var derfor med klemme på næsen og stængerne ud af vinduet, at han i en alder af knap 40 år stillede træskoene[4] i 1035.
Arven efter Knud den Store
Sønnen Ælfgifu, som han åbenbart ikke brød sig meget om med det navn, arvede England under navnet Harald Hareskår. Sønnen Hardeknud arvede Danmark. Datteren Gunhild blev gift med den senere tyske kejser Henrik, der skulle blive en slem plage i røven for den senere danske konge, Knud den Hellige.
Pengene gik i statskassen. De arme riddere gik for evigt over i kogebøgerne.
Beskidte føddernoter
- ↑ 8 skiver (tørt) franskbrød, 1½ dl mælk, 8 spsk sukker, 2 tsk kanel og 50 g smør. Tilbehør: Syltetøj. Lad brødskiverne trække i mælken 10 minutter. Tag dem op og lad dem dryppe godt af. Bland sukker og kanel og drys det på brødene. Steg brødskiverne lysebrune i smør på panden. Serveres straks efter med syltetøj.
- ↑ "Nu" skal forstås i bredest mulige forstand, da det drejer sig om januar 1017.
- ↑ Det kaldtes danegæld.
- ↑ Dengang gik alle i træsko, selv kongen.
De danske regenter - Kongerækken
