Erik 6. Menved blev født i 1274 og døde den 13. november 1319.
Han var søn af Erik Klipping, som jo blev myrdet i Finderup Lade, da lille Erik var 12 år gammel. Han blev konge juledag 1287. Såmænd, såmænd.
Under formynderiets åg
Selv om Erik altså var tolv år - og dermed havde levet 1/3 af den gennemsnitlige levetid dengang, mente man ikke, at han var moden til at lede landet. Hans kære mor, Agnes[1], blev formynder og forbød knægten at drikke bajere og gå til halbal med al den nymodens fløjte-musik. Erik forsøgte sig med, at "de andre konger måtte godt for deres mor", men Agnes var ubøjelig.
|
|
Nul lirumlarum før du får hår på knækpølsen!
|
|
|
Agnes
|
Uro i geledderne
Imens hærgede hans fars mordere lystigt langs de danske kyster, hvor de gjorde livet surt for embedsmænd og småborgere, for rigtigt at demonstrere hvor dejligt al ting ville have været, hvis bare disse lystmordere havde fået magten. En række af de fine sluttede sig til oprørerne, både præster og hertuger, og snart var Danmark = Irak 2008.
Hvide-slægten
En detalje, som vi er sprunget let henover i Spademanns gennemgang af kongerækken, er
Hvide-slægten. Denne slægt var konstant ude efter kongemagten og sad såmænd på en lang række af de vigtigste poster både politisk og kirkeligt i Danmark.
Marsk Stig, en af konspiratorerne bag mordet på Erik Klipping, var af Hvide-slægten (selv om han kun havde indgiftet sig).
I 1289 blev Danmarks nye ærkebisp, Jens Grand[2], udnævnt. Han var af Hvide-slægten og dermed en oplagt fjende af den unge konge. Så kongen og hans værger fik Jens Grand arresteret, men JG stak af under en ledsaget udgang og endte på Bornholm, nærmere bestemt Hammershus, som han fik lagt i ruiner. Fra Bornholm flygtede han ned til paven, hvor han tudede og sladrede og sagde, at Erik var dum!
Så blev paven sur på Erik! Paven sagde, at Erik skulle gøre Jens Grand til ærkebips igen og betale 49.000 sølvmark for ulejligheden. Eriks svar var:
|
|
Nej! Såmænd, såmænd...
|
|
|
Erik 6.
|
Så blev paven endnu mere sur, og forbød kirkelige handlinger i Danmark. Pis da osse! I hele to år måtte danskerne leve uden Jesu blod og legeme, men i 1301 var det bare blevet for meget. Erik sendte et nyt svar til paven:
|
|
Nå, men så siger vi såmænd ja alligevel. Såmænd, såmænd...
|
|
|
Erik kryber til korsettet
|
Så Jens Grand blev ærkebisp igen. Men håh-håååååh i Riga, mand! Tsssss! Og Stig Marsk, den lede terrorist var død af sure opstød, så nu var der borgfred i lille Dannevang.
Man kan sgudda ikke hedde "Menved"
Nej, selvfølgelig ikke. Det var jo også bare et tilnavn, fordi Erik altid sagde "men ved, men ved", der i senere tider blev til "såmænd, såmænd"
[3]. I dag ville man nok sige "dér, mand".
Så nu kedede Erik sig.
Krig mod Tyskland
Efterhånden som Erik fik hår på knækpølsen, voksede hans lyst til hurtige erobringer. Så han vendte blikket mod Nordtyskland, men ikke kun blikket, også sværdet. Såmænd, såmænd. Så Erik erobrede Tyskland helt ned til Elben, hvor de hårde og dyre kampe kostede skatteborgerne det Hvide ud af Hvide-slægten[4]. I 1317 fik han endegyldigt smæk i Stralsund og freden kostede ham så meget, at han var tvunget til at medvirke i TV3's Luksusfælden, der dengang udkom på fløjte.
Social deroute
De to pengerådgivere, Mette Rejsmandsdatter og Jan Schwhyrtz den Ældre, rådede kong Erik til at indstille pengefremstillingen og nedskrive valutaen til nul. Fyn blev pantsat til nogle rige tyskere, og selv om sjællændere og jyder ret beset kunne være ligeglade, så ulmede oprøret over hele landet.
Så Erik måtte bruge de penge han allerede havde brugt tidligere, til at bygge borge, der skulle forsvare danskerne mod sig selv. Det hele betalt med Uacceptcard til tårnhøje renter.
I 1319 tog fogeden pant i Eriks åndedræt og lod ham begrave i Ringsted, hvor man som bekendt ikke kan tisse til.
Alle kongens børn (14 stk. + det løse) var døde, så nu skulle der igen kæmpes om kongemagten. Og ve den, der fik den!
Noter, såmænd
- ↑ Spillet så eminent af Kirsten Olesen i Matador.
- ↑ Rigtigt. En biograf i København er opkaldt efter ham: Jens Bio., men det er en helt anden Saga i følge Dagmar.
- ↑ Udtrykket bruges bl.a. i Livsens Ondskab.
- ↑ Herefter kun kendt som Slægten.
Vidste du at...
... Kong Volmer røv var grim
De danske regenter - Kongerækken
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.