Oliver Cromwell (1599-1658). Engelsk hærfører, politiker, og statsmand, der er bedst kendt for at have udnyttet folkestemningen mod regenten Charles 1. til sin egen vinding (lidt ligesom en vis gangivrig busk). Cromwell var en ivrig reformator, der ikke var så glad for konger og katolikker, men til gengæld meget glad for tinsoldater og uniformer.
Cromwell gav briterne en tiltrængt pause fra monarkiet, hvilket fik dem til at indse, at de måske kunne være meget godt tilfredse med at lade indavlsplagede tosser styre landet sammen med de folkevalgte.
Efter hans død regerede sønnike en kort overgang, indtil folket fik nok af ham.
Det officielle portræt af Lord Protector Cromwell, som han kaldte sig.
Landboadel og Parlamentsmedlem
Cromwell blev født i 1599 som søn af en ikke videre formuende jordbesidder af den engelske landadel, lidt ligesom Morten Korch på engelsk. Han beskrev selv senere hen at at han fra fødslen var en gentleman, ikke så fattig at han i vore dage måtte drikke Bjørnebryg, men heller ikke rig nok til at kunne komme ind på NASA.
Hans skoleliv blev afskåret da farmand døde i 1617 og han derfor skulle hjælpe mutti med at forsørge sine søskende. Det er gættet at han har arbejdet som sagfører i London, og at han på den daværende pubscene mødte sin kommende kone Elizabeth. Gennem svigerfamilien etablerede han forbindelser til borgerskabet i London der ville få Stein Bagger til at minde om en desperat facer fra ANIMA.
I 1620'erne begyndte han at satse på religion og sin personlige status, men i en bizart-ironisk twist rykkede han fra Huntingdon til St. Ives hvor han købte en lille gård. Han opdagede religionen, og fik efterhånden nok styr på sin økonomi til at han kunne komme "tilbage i klubben".
Hans politiske karriere var ikke videre succesfuld, og var præget af at Charles I ikke kunne beslutte sig.
Så Oliver tænkte "Fuck it, jeg er for mili'chær til det her sted!".
Off with his head!
Cromwell steg hurtigt i graderne. Han skabte innovation i hæren i en tid hvor der var voksende uro over kongens eskalerende pengeforbrug, der udviklede sig til decideret borgerkrig mellem dem der støttede kongen og dem der støttede parlamentet. Takket være Cromwell's stædighed blev kongen tævet gentagne gange af den reformerede engelske parlamentshær Cromwell havde designet efter sine tinsoldater derhjemme, deraf navnet "New Model Army".
I 1646 kapitulerede kongen efter at hans hær havde fået lammetæv ved Naseby i juni. Man forsøgte at forhandle sig til en løsning hvor Charles kunne blive på tronen men med reduceret magt givet til kirken. Det virkede ikke, og der udbrød krig igen. Den blev dog hurtigt slået ned, fordi Oliver var hurtig ved havelågen og god med marskalstaven (og det kunne Elizabeth nikke genkendende til.).
Charles blev dømt til døden for højforræderi og henrettet i Januar 1649.
Fuck parlamentet, jeg bestemmer!
Fra 1649-53 brugte Oliver mest tid på at samle støtte rundt om i landet, tæve skotter og irere, jage royalister, og i det hele taget styrke sin position med henblik på sin helligt inspirerede plan for Britannien. Hans fremgangsmåde overfor presbyterianere og katolikker gjorde at han idag er ligeså infam i Irland og Skotland som Kristian Tyran i Sverige.
Men han følte ikke han fik nok respekt fra parlamentet for hans arbejde. Han var lidt datidens svar på en militaristisk Rodney Dangerfield. Så i 1653 gik der dørmand i ham, han opløste parlamentet ved magt, indsatte sit eget marionetparlament og lod sig udnævne til Lord Protector, en art diktator, og hans første indførsel var superpuritansk samfundsmoral, strammere regler og mere magt til hamselv.
Da han døde, mæt af dage og magtens sødme, tog sønnike over. Men han var så ubeslutsom at selv Ethelred virkede som en ren Napoleon.
Bidragsydere: DJ Platon
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.
