Hvis de sammensvorne mordere fra Finderup ikke havde været på Herrens Mark før....så var de det ihvertfald nu!!Erik 5. Klipping var søn af Christoffer 1. og dronning Margrete Sambiria[1], født 1249 og død 1286.
Erik blev konge som ti-årig, da hans far, Christoffer, døde af dillerdaller ved nyheden om, at København (og Sjælland, hvis vi skal regne bagatellerne med) var blevet indtaget af den onde fyrst Jaromar og en slesvigsk hertug, der også hed Erik.
Natteliv i Hamburg
Lille Erik havde været medkonge, som det kaldtes, i årevis, så der var ikke noget ballade med at gøre ham til konge. Han brugte så et par år med sin mor som mellemmand til at slås med tyskerne, men det gik helt galt. I 1261 blev Erik og hans mor ført i fangenskab til Hamburg, hvor Erik pådrog sig en venerisk sygdom i det livlige fængselsmiljø, da han bøjede sig i badet efter en håndsæbe.
Da den kære enkedronning kunne noget med tungen, som kun yderst professionelle kan[2], vandt hun hertug Albert af Brunsvigers gunst og blev sendt hjem til gamle Dannevang på konsulatets regning.
Eriks kongetid
Klipping? Glipping?
Erik blev kaldt Klipping (eller Glipping, det må du sgu selv om), fordi han klippede/glippede med øjnenene hele tiden. Såkaldte
tics. Der findes andre og mere sandsynlige
forklaringer, men det gider
vi ikke spilde vores tid på.
Erik forblev i Hamburg, hvor han voksede til og i 1264, hvor han var 15 år og dermed myndig(!) blev han sendt hjem til moar og indtog tronen, velsignet af de sædvanlige kongetro bipser.[3]
Nå. Historien melder intet om, hvad der blev af invasionen af København[4]. Men tyskerne daffede åbenbart af af sig selv. Så for at få en slåskamp i stand, begyndte Erik at foretage angreb ind i Sverige, hvor der (også) var stridigheder om kongemagten. Men den slags guerillakrig er smådyr, så Erik foretog en devaluering af den danske krone, der endnu ikke hed krone, men daler[5]. Det hjalp ikke.
Så begyndte han at låne penge. Kirken havde jo nok af dem, så han lånte alt det han ville af dem. Selv om de sagde nej. Den slags giver anledning til murren i krogene og en konspiration[6] mod kongens liv begyndte at tage form i de mørke kroge, som Sjækspir taler så meget om, det sure løg.
Når man sådan begynder at få vrøvl med økonomien, kan man let komme under administration. Og Danmarks rige og mægtige stormænd besluttede, at kongen årligt skulle kaldes i samråd - danehof, kaldtes det, for at de kunne holde lidt øje med ham. Magten til at vælge konge skiftede også til danehoffet, og bøndernes rolle ved landstingene var udspillet.
Mordet i Finderup Lade
"Vi tænkte nok, vi kunne finde dig her".
For those
without comedic tastes, the "questionable parody" of this website called
Wikipedia have an article about
Finderup Lade.
Den 22. november 1286 var kong Erik på jagt sammen med en flok homies, uden dog at fange andet end lidt ænder og en kronhjort og en bjørn og to jomfruer og en elefant[7] og to ondulater og en pose samsøkartofler. Trætte efter en lang dag på flasken, søgte de ind i Finderup Lade ved Viborg og tog sig en morfar. Men ak! Onde kræfter var på spil! Vor elskede leder, den kære landsfader, vort stolte storsejl, kongen himself, var blevet myrdet!
Danehoffet nedsætte straks en Warren-kommission, der skulle opklare sagen.
På Danehoffet i Nyborg i 1287 blev disse åndspersoner
- Grev Jakob af Halland,
- Marsk Stig Andersen-Hvide
- Kammermester Rane Jonsen,
- Ridder Niels Hallandsfar,
- Ridder Peder Porse,
- Ridder Peder Jakobsen,
- Ridder Niels Knudsen,
- Væbner Aage Kakke og
- Arvid Bendtsen,der som den eneste blev dømt for at føre kniven,
At være fredløs
I middelalderen indebar fredløshed såmænd bare, at man var retsløs og kunne dræbes af enhver, uden at morderen blev straffet. Det er sådan set det samme som i dag, men dengang gjaldt det altså kun for fredløse.
erklæret fredløse for deres deltagelse i mordet.
Nå, men d'herrer var da totalt ligeglade og flygtede til Norge og søgte politisk asyl og boede på et Norsk Røde Kors Hjem de næste mange år, samtidig med at de førte guerillakrig mod Danmark og gramsede på de unge piger ved friluftskoncerterne.
56 stik
Erik Klipping blev dræbt med 56 knivstik[8]. Uhada! Nogen angiver med nogen ret, at der er tale om en lille smule overkill og at mindre kunne gøre det. Men - har de 56 knivstik en dybere mening? Nu skal vi til at regne, så vi kan få noget Da Vinci-mysterium ud af det:
- Erik Klipping blev myrdet af 9 mænd.
- Hvis Rane Jonsens rolle var at lokke kongen i en fælde, så kan hver gerningsmand have stukket kongen 7 gange, eller
- Arvid Bendtsen kan have stukket kongen 7 gange for hver af de 8 stormænd, der stod bag.
- Marsk Stig var ikke bevisligt til stede. Måske stak han bare af?
Syv gange, siger du?
Er det ikke noget overmystisk og helligt indenfor kristendommen?
Jo! Nemlig! Så du kan jo nok se, at det var bipserne der stod bag, ikke? Ikke? Ikke?
Eriks rester
Erik ligger i dag i en muret grav bag alteret i Viborg Domkirke. Død. Borte. Myrdet.
Vidste du at...
... Kong Hans har en gang spist af Kong Hans' fade og tallerkner
Konspirerende noter
- ↑ Sambiria betyder "Sprænghest". Ja, det er lige som sprængt and, bare med en hest. Man starter med 500 g dynamit og en liter piskefløde, mens man siger som en gulerod for at lokke dyret frem...
- ↑ Rigtig gættet! Hun var en ekvilibrist på redekam!
- ↑ Ærkebips Jakob Erlandsen lyste alle præster og bipser, der havde deltaget i kroningen, i band, hvilket på godt dansk betyder, at de aldrig ville komme i himmelen. Det var fordi han hadede Eriks far, ham dersens Christoffer 1.
- ↑ Medmindre man gider undersøge det nærmere.
- ↑ Daler er sådan set det samme ord som Dollar.
- ↑ Gisp! Så findes konspirationer altså! Åh nej!
- ↑ En elefant? I Danmark? Næh, det kan ikke passe! Det må have været en giraf!
- ↑ Det blev aldrig opklaret, hvem der foretog det sidste stik
De danske regenter - Kongerækken
