|
|
|
Luk røven, jeg er kongelig!
|
|
|
|
Frederik 7. om kritikken af hans privatliv og levnedsførelse
|
Jeg har tænkt mig at underskrive den her grundlov, har i et problem med det?
- — Frederik 7. om hans ministre og hertugdømmernes modstand mod 1848-grundloven
Knep, knep, drik, drik, grav, grav, jag, jag!
Fritz i al hans vælde kunne godt lide en tår over tørsten. Da han jo var kongelig måtte han åbne sit eget hænge-ud-sted.
Odense "Slot", hvor Frederik voksede op, og blandt andet kostede rundt med hans mulige halvstorebror H.C. Andersen
Frederik VII (1808-1863), konge fra 1848 Sidste enevældige konge af Danmark, og et ordentligt læs der elskede at feste, hore, og skabe tumult. Hans valgsprog var officielt "Folkets kærlighed, Min styrke, men nyere forskning har vist at det ovennævnte citat, der idag mest er kendt blandt offentligheden pga. Morten & Peter, var hans eget foretrukne valgsprog, et valgsprog han blev frarådet at bruge officielt af hans minister A.S. Ørsted, en intellektuel apotekersøn der på sine gamle dage blev så tør og konservativ at han ville få Bertel Haarder til at virke sprudlende og farverigt Freddie Mercury-agtig.
Fritz: The Early Years
Frederik, eller "Fritz" som hans kælenavn var, fordi hans omgangskreds for hovedparten bestod af skabs-tyskere, blev født i 1808 som søn af Prins Christian August og dennes kusine Charlotte Frederikke (de europæiske fyrstehuse har altid været lidt Redneck-agtige på den front).
Uheldigvis for den lille Fritz var hans far en hykler af klasse A, der kneppede udenom til højre og venstre i løbet af hans liv, men ikke kunne tolerere at hans kusine flirtede lidt med en komponist.
Så mens Fritz først lige var ved at kunne gå blev hans mor smidt til Horsens, idet man allerede dengang så forvisning til Jylland som det tætteste man kan komme på en dødsdom for en Københavner.
Frederik blev overladt til tilfældige familiemedlemmers opdragelsesmetoder, og farmand brugte sin nyvundne frihed på at flintre land og rige rundt og spiddede både det bedre såvel som det værre borgerskabs fruentimmere med sin fallos. denne hektiske aktivitet startede måske allerede før Fritz blev født, idet visse forfattere menes at vide at den verdensberømte stjerneonanist og eventyrdigter H.C. Andersen var et lovechild af den horny guvernør.
I 1813 ville kong Frederik VI gerne knytte Norge tættere til Danmark, og han må have gået efter devisen om at blod er tykkere end vand, idet han sendte Frederiks far derop. Den tur varede dog kun et lille år, inden svenskerne kom og erobrede hele lortet og Danmark gik bankerot. I 1820'erne mente den efterhånden ret midaldrende konge at den unge guvernørsøn var blevet lidt for provinsiel i sit verdenssyn, og sendte ham på en storstilet Europaturné af en dannelsesrejse der dog endte med at gå i sig selv i omegnen af Genève, hvor den efterhånden lidt fedladne dansker gjorde sig styrtende populær i vide kredse. Da det viste sig at æblet vitterligt ikke var faldet langt fra stammen, arrangerede kongen at den unge brushane blev gift med hans egen datter (dog uden det sædvanlige halve kongerige).
Men Frederik var omtrent lige så ærlig og stabil i sit ægteskab som en stiv mand der kommer hjem fra besøg i en swingerklub. Og efter 5 år fik både hustru og svigerfar nok. Frederik blev skilt fra prinsessen, og blev ligesom mutti forvist til "hovedlandet", denne gang dog ikke Horsens, men derimod den endu mere dødssyge by Fredericia.
Kronprins & Kommandant over Fyn
Men i 1839 skete der ting og sager. Den gamle forstokkede, bitre og evigt militærliderlige Frederik 6. døde i December, og Frederiks nu midaldrende, lettere militaristiske og ganske almindeligt liderlige far kom på tronen som Christian 8.
Fritz blev hevet ca. 75 km. østpå, for at overtage farmands plads i Odense. Da hverken Club Retro eller Den Røde Baron var åbnet endu, og 7-Eleven ikke engang var opfundet var den festglade kronprins lettere skeptisk, især fordi han forventede at hans snylteragtige barndomsven H.C. nok ville prøve at nasse penge ud af ham før eller siden. Dog fik han hurtigt andre ting at tænke på, idet hans fars hykleriske side endu engang slog op i ham. Fritz skulle smedes sammen med nogen, og det kunne kun gå for langsomt. I 1841 blev han da også gift med en efter forholdene rimeligt køn tysker, Mariane, men hun flyttede allerede i 1844 men valgte at nasse på Fritz' position indtil de blev endeligt skilt i 1846.
Frederik var for så vidt ligeglad, idet han i samme periode havde fået styrket forholdet til en balletdanserinde der senere skiftede branche til hvad prætentiøse handelsskole-elever ville kalde for "forhandler af haute couture" eller noget lignende fesent, københavnertøsen Louise Rasmussen.
Selvom hun var ham utro med bogtrykker og avisudgiver Carl Berling, var han trofast overfor hende.
Fritz passede i det store hele sig selv på Fyn, drog rundt og jagede, festede og foretog udgravninger rundt om i landet.
Kongeembedet og Københavnersnobberi
Da Christian 8. døde i 1848, stangliderlig til sidste åndedræt (det siges han kneb en ung vågekone bagi lige inden han døde), var det danske samfund ligeså nervøse for hvordan fremtiden ville tegne sig som en københavner på vej i byen i Aarhus. Der var torden i syd, og det var længe før Henrik Voldborg, så der var ingen der rigtig kunne forklare danskerne hvad der ville ske, og om deres tur til Bakken for at se Johnny Reimar spille ville blive ødelagt af agression fra Hertugdømmerne.
Samtidig var der en masse skabstyskere nede i Sønderjylland der gerne ville lege med de store drenge i Europas skolegård. Dette fik danskerne til at kræve en fri forfatning, hvilket de da også fik idet Frede så det som en ny mulighed for at dovne og hore. Han fyrede Ørsted og de andre ministre, og mødte derefter kun op i statsrådet når han havde lyst. Sønderjyderne, der alle dage har været nogen Kalle Modsat'er brød sig ikke om ideen om at de ikke skulle have særbehandling, og selvom de fik tilbud om at rive sig løs var de ikke tilfredse, og derfor gjorde de oprør mod Danmark og opstyltede deres egen lille tysksindede stat. De fik over en periode på 3 år lammetæv, men sejren ændrede intet politisk. Det var faktisk under denne treårskrig at Grundloven blev endeligt indført.
På den private front var kongen træt af de overfladiske og impotente adelskredses hetz mod hans elskerinde, og senere hustru, Grevinde Danner. Kongen så sig gal på de adelsfinansierede skillingsviser der florerede i hele landet, og da Grev Friis engang påtalte forholdet i kongens nærhed skal denne have knust en flaske mod et bord, og med den skårede flaske i hånden have stormet truende hen imod den fisefornemme greve og beruset truet ham med ordene:
Tør du gentage det, pikfjæs? Hvad var det du sagde om min kæreste?
- — Frederik 7. om Grev Friis' nedladende bemærkning om Grevinde Danner
Denne begivenhed var ikke ligefrem god PR for forholdet, og i 1854 købte det forfulgte ægtepar Jægerspris Slot for at slippe væk fra København.
Efter Treårskrigen prøvede man flere gange at stable en forfatning for hele landet på benene, men tyskerne og sønderjyderne blev ved med at råbe feje hold, og da man endelig nåede til en nogenlunde enighed døde Fritz i Glücksburg af følgerne af en behandling for en hudinfektion i 1863.
Eftermæle
Til trods for en ihærdig kønsdrift, havde Fritz intet afkom, og moderne forskere mener at han var steril. Enhver med kendskab til de biogenetiske følger af et fætter/kusine-forhold vil se hvor åbenlyst det kan formodes at være tilfældet. Selvom han var upopulær i de højere kredse pga. hans meget ublu forhold til kvinder og livets goder, havde mange mennesker i årene efter hans død ligeså travlt med at klargøre i hvor høj grad de havde været en nær, nær ven af kongen som folk der havde samarbejdet med tyskerne var ivrige efter at få fingrene i frihedskæmperarmbind efter 1945.
I stil med de japanske kejsere der får tildelt nye navne efter deres død, er "Frederik 7." i vore dage næsten kun brugt i skole- og opslagsværker. "Frederik Folkekær", som han nu bliver kaldt, er blevet til et nationalsymbol hvis minde hvert år skamrides og forvrides af nationalister og folk der sidder fast i tiden før 1960.
Fritz blev efterfulgt på tronen af sin kusines mand, Christian 9.
De danske regenter - Kongerækken
