Med plov skal land bygges
— Erik om sin første plovmand
Erik 4. Plovpenning blev født i 1216. Vi kender ikke hans fødselsdato, da astrologien ikke rigtig var slået igennem dengang, så det var ligegyldigt. Til gengæld døde han præcis den 10. august 1250. Men nærmere herom senere.
Vi har haft en del kongelige sutter igennem årene, og Erik 4. var en af dem.
Lille Erik var søn af Valdemar Sejr. Som 16-årig blev han gjort til medkonge, så han kunne jagte friller og køre hurtigt i oksekærre. Da farmand Valde døde i 1241, blev Erik konge. Hans to brødre, Abel og Christoffer, blev selvfølgelig pissefornærmede. Mest Abel. Mere herom senere.
Senere
Brormand Abel var hertug af Slesvig og blev støttet i hoved og hale af egnens stærke mænd i sin kamp for kongemagten.
Kirken, der var meget magtfuld dengang, kendte kun een måde at forene to stridende brødre på, og det var ved at sende dem i krig mod venderne i Estland, der jo altid kunne trænge til en røvfuld.
Ak, men krigen gjorde ikke freden længere. Dårligt havde de to brødre tævet esterne, før de røg i totterne på hinanden igen. Og krig koster penge. Så Erik lagde en lille skat på danskernes plove - nærmere bestemt 1 penning pr. plov[1]. Det gav lidt uro i plovjernet, og ikke mindst skåningerne forsøgte at plove Erik i furen på den grimme måde.
Selv den kirkelige kirke syntes, at denne skat var i overkanten og Erik måtte udrense de magtfulde præster på det groveste og sætte sine egne, kongetro teologer i stedet. På den måde fik han endnu flere uvenner i det finere borgerskab, og støtten til Abel vandt frem.
Eriks storslåede gravplaner
Alle ledere drømmer om at sætte sig et evigt minde for eftertiden og således også lille Erik. Derfor fik han bygget Gråbrødre Kloster i Roskilde, hvor han så ofte var stået af som ung mand. Hans ønske var så, at han skulle begraves i kirken iført gråbrødrelogens ordensdragt, som havde stærke sexistiske undertoner. Så testamentet var tip-top i orden. Meeeeeeen...
Meeeeeeen
Ligesom det gik allerbedst for lille Erik, og han var godt på vej til at tæske øjenvipperne ud af nummeren på Abel, tilbød denne et fredsmøde hjemme hos Abel i Slesvig. Det skulle foregå på selveste skt. Laurentii nat, for på en så hellig nat kunne ingen kristne mennesker begå uhyrligheder. Troede lille Erik.
Aftenen forløb da også ganske fredeligt. Kong Erik blev halshugget, fik bundet en tung nøgle med lås og det hele rundt om halsen[2] og smidt i Slien. Efter at være blevet gravlagt alle mulige vegne, blev hans sørgelige rester otte år senere overført til en kirke i Ringsted, hvor der var begravet et par konger i forvejen og man endnu ikke havde nået at hælde jord på.
Og her havde vor kære Erik smidt en formue ud på det skide eftermæle i Roskilde. Pffff!
Hvad kan vi lære af det
Stå aldrig af i Roskilde. Og tro ikke på, at religiøse helligdage kan holde dig i live.
Underskrift
- ↑ Måske har du gættet at dette stunt gav Erik det fine efternavn, så Erik var glad for at han ikke bad om en lire pr. kasse.
- ↑ Her ville den kvikke læser have bemærket, at Erik ikke længere havde noget hoved. Men hvad rager det dig?
De danske regenter - Kongerækken
Bidragsydere:
Småkager (cookies på udenlandsk) er nødvendige for at tilbyde dig vores tjenester. Ved at benytte siden accepterer du dette.
