Versionen fra 23. sep. 2008, 15:05
Historien om Kong Niels 1. er en typisk historie om kongelige intriger, brudte ægteskaber og politiske snigmord. Så det er da klart, at den finder sted i middelalderen, for den slags er vi da heldigvis ude over for længst i vort humanistiske samfund med vedtagne værdier og visioner og førtidspension, ikke at forglemme.
Kong Niels blev født, så meget er sikkert. Men hvornår? Uvidenhed, for han var søn af en såkaldt frille, som vi jo husker er sådan en andenrangshustru, som hans far, Svend Estridsen, bare brugte til at ligge på. Til gengæld ved vi, at han døde i det Herrens år 1134. Myrdet. Ihjelslået. Tsk, tsk, tsk, hvor er det sørgeligt, at folk ikke kunne opføre sig bedre dengang!
Kong Niels
Niels blev valgt til konge, da brormand Erik Ejegod døde af sygdom på Cypern. Det skete i 1103. Og i starten gik det såmænd meget godt. Jo, der var stadig problemer med venderne, som kom fra Østeuropa og lavede noget tricktyveri og nogle lumre overfald, men ellers var der såmænd lige så fredeligt som i vore dage.
Knud Lavard
Indtil Nielses brødre blev store altså. Nogle knajte er værre end andre, det ved vi jo. Og Knud Lavard var en rigtig slemmert. Han ville være konge i stedet for kongen, ville han, den skidte knægt. Nu var samtaleterapi ikke rigtig slået igennem dengang, så kongen lod den tids Lee Harvey Oswald, fætter Magnus, lægge sig i et beskidt og ryggesløst bagholdsangreb i Haraldsted Skov den 7. januar 1131. Og her blev Knud dræbt. Knud Lavard blev så begravet i Ringsted Kirke.
Knud Lavard
Kong Niels havde udnævnt Knud Lavard til jarl af Sønderjylland og sat ham til at tæske venderne. Det gjorde han med stor succes, at han blev udnævnt til Hertug af Holsten. Herefter rettede han blikket mod selveste kongetronen (han var søn af
Erik Ejegod og blev lidt for farlig for kong Niels. Knud har lagt navn til
Knudsgilderne.
Men - Halleluja - Miraklerne piblede ud fra graven! Hosianna i det højeste! Pilgrimme strømmede til og kirken pustede til Knuds helgenstatus, så det var en fryd! Og den almindelige opfattelse blev, at kong Niels var en rigtig skiderik, der mindst skulle idømmes 2 års fængsel for indblanding i hele denne sag uden mulighed for ledsaget udgang i mindst 2 måneder[1].
Nå. Men så blev der borgerkrig, som varede i 25 år, altså 21 år ud over Nielses leve- og regeringstid.
Og kong Niels fik tæsk i Malmø og hans kære søn, Magnus, blev dræbt af Erik Emune, der på denne meget udemokratiske måde slog sig til kongemagten. Og stakkels nielsemand måtte flygte hele vejen ned til Slesvig, hvor han troede sig sikker. Men slesvigerne havde hørt om det vederstyggelige mord på den stakkels Knud, så de myrdede deres konge, de quislinger, de overløbere, de renegater, de... Havde det været i dag, havde vi bedre kunnet tale om det over noget sushi
De danske regenter - Kongerækken
- ↑ Efter nutidens domspraksis, altså.
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.
