|
|
|
Jeg smadrer og knepper hvad der passer mig, din grønne gnom! Jeg er kongen!
|
|
|
|
Christian 7. om kritikken af hans udskejelser
|
|
|
|
Jeg kler mig som en fransk hofnar, og jeg skal snakké såm en frånskMÅN i helé afteNÖN
|
|
|
|
Dette er sjovt kun hvis det er Kongen der siger såher
|
Christian VII (1749-1808) Konge fra 1766, Konge af navn fra 1784, Christian X's tip-tip-tipoldefar
Rablende gal dansk konge der er kendt for at fortsætte sin fars tradition for vilde byture og folkelighed til trods for at han var overbevist om at han var en trold. Idag ville han nok have været en af Danmarks førende Live-rollespillere. I modsætning til sin svoger, George 3. af England, der gik igennem flere afbrudte perioder af sindssyge, var Christian fuldstændig bims fra vugge til grav.
Dette satte også hans søn i stand til som en af de første danske tronarvinger i lang tid at lave det ultimative ungdomsoprør og i praksis sætte farmand fra bestillingen, et faktum der ikke så ud til at plage Chrisser synderligt.
PR-billede af Christian. Egentlig foretrak han at klæde sig ud som "Bregnekongen Balhup"
Glad ungdom
Selv om Christian var bange for alt og alle, havde han en dejlig ungdom under mahogniskrivebordet i den lille balsal, hvor troldene ikke kunne fange ham.
Her sad han i timevis og hulkede nervøst, mens hans lille glade følgesvend, (en neger i øvrigt, uden at der ligger noget nedladende i det), forsøgte at opmuntre ham med sexuelt betonede børnelege.
"Du er ikke rigtig klog, Christian!"
Det stod tidligt klart, at den unge konge ikke var helt normal. Lægen Viggo Christiansen påstod i 1906 at kongen var skizofren, men nu var læger i det forrige århundrede jo ikke specielt skarpe, vel. Moderne historikere afholder sig klogeligt fra at afgive en diagnose, hvilket sådan set er meget fornuftigt. Diagnosen kunne jo overlades til fagfolk.
Det korte af det lange var, at Christian var skudt i roen og turede rundt på tarvelige værtshuse sammen med Støvlet-Cathrine og fremprovokerede slagsmål med både politi og pæne folk.
Men så kom Struensee!
Struensee!
I 1768 var den unge konge en lille sviptur i Altona ved Hamburg og her mødte han den unge, lækre Johann Friedrich Struensee. Struensee var rejselæge, hvilket grundlæggende betød, at han var nødt til at rejse, når han havde fejlbehandlet tilstrækkelig mange patienter. De to diskuterede Voltaire og drak portvin, mens Caroline Mathilde sad og var bekymret for sin søn, den lille lort pus, der havde noget grimt udslæt på kinderne.
Den kære doktor vaccinerede lille kronprins Frederik mod kopper, og dronningen blev så glad derover, at hun siden kun drak af flasken. Et varmt bånd var blevet skabt. Mellem kongen og rejselægen. Og mellem dronningen og rejselægen.
Nu gik det hverken værre eller bedre, end at Struensee fik tilranet sig al magt i kongeriget ved at isolere den letpåvirkelige konge fra resten af hoffet, og i sin sparsomme fritid lå i med selveste dronningen, med hvem han avlede den søde lille prinsesse Louise i 1771.
Nu væltede reformerne ud af statsgemakkerne: Offentlige ansættelser skulle ske via kvalifikationer, hvilket var en ny og fremmed tanke dengang som i dag. Det gjaldt dog ikke for rejselægen selv og dennes kære hr. broder, de blev nemlig ansat som lensgrever, hvilket udløste en bonus på 100.000 rigsdaler, det skulle da bare mangle.
Rejselægen, der nu var helt enevældig, afskaffede også dødsstraffen for tyveri, hvilket man jo godt kan forstå, når man læser foregående afsnit. Han indførte også et lotteri, hvor en eller anden kunne vinde en fyrstelig sum og resten af skejserne røg i Statskassen, så der blev råd til større lighed og mere velfærd.
Af med knolden
I 1772 havde kabinetssekretær Høegh-Guldberg fået stampet en lille konspiration sammen og fik Struensee og Enevold Brandt, hans spindoktor, dømt for majestætsfornærmelse og usmagelig indretning af et badeværelse.
En dejlig forårsdag, hvor solen skinnede, ja, det var vist den 28. april 1772, blev de to herrer kørte et smut ud på fælleden, hvor der ventede dem et lille traktement bestående af afhugning af højre hånd, afhugning af knoppen, partering og udstilling på hjul og stejle. Jo, man forstod at underholde dengang, det kunne TV2 lære noget af.
Dronning Caroline Mathilde blev smidt i eksil i Celle, som ikke var en fængselscelle, men en by i Tyskland, hvor hun døde af indestængt liderlighed i 1775.
Hvad siden hændte
Enkedronning Juliane Marie, som var Christians onde stedmor, og arveprins Frederik satte sig i spidsen for statsrådet, hvor småborgerlighed, indavl og røvslikning igen var i højsædet.
Kong Christian, han kunne bare fise ned under skrivebordet og lege med sin neger som han plejede. Han kom kun frem ved særlige lejligheder, når der skulle underskrives nogle forordninger eller dødsdomme, og sagde han nej til at underskrive den ene dag, så sagde han såmænd ja den næste.
Christian Rex nåede desværre ikke at opleve sin 60 års dag, idet han døde den 13. marts 1808 af et slagtilfælde i Rendsborg, øjensynlig i oprør over de stigende priser på psykofarmaka.
De danske regenter - Kongerækken
