|
|
Det er or'nligt militær!
|
|
|
Frederik 6. om alt hvad han fandt fedt
|
Fuck jer, jeg opløste stavnsbåndet! Nu vil i også ha' stemmeret?!
Frederik VI (1768-1839, kronprinsregent fra 1784, konge 1804)
Enevoldskonge, der i sine unge dage blev stormende populær i den brede befolkning, men efterhånden kørte landet i sænk i en grad der giver mindelser om Stein Bagger. Han var i den brede befolkning mest kendt for at fortsætte den liderlige tradition i den danske kongerække, men de københavnske værtshusholdere var især glade for at han ikke fortsatte sin salig fars traditioner for byture. Derudover kendt for at han så op til Napoleon Bonaparte, omgav sig med officerer hele tiden, og for at være rimeligt grim. hans valgsprog, "Gud og den retfærdige sag" var et wildcard to end all wildcards, idet han på den måde selv kunne vælge hvad den omtalte sag var fra dag til dag.
Gak far og fraværende mor
Frederik blev født i 1768. Allerede på det tidspunkt havde hans far mere eller mindre tabt småkagerne, og hans mor forlystede sig med faderens livlæge Struensee der i bedste Monica Lewinsky-stil horede sig til indflydelse. Struensee, der var et yppigt eksempel på hvad der sker med tyskere når de får for meget magt, begyndte at opdrage på knægten udfra hvordan han selv havde forstået Rousseau's værk Émile. Opdragelsesstilen kan nærmest sammenlignes med en blanding mellem Roskilde Festival 2007 og en boot camp for hjemløse. Han måtte ikke have sokker på udendørs, fik kun kolde bade, og havregrød at spise. Visse elementer af denne opdragelsesstil er de samme som mærkelige mennesker betaler tusindvis af kroner for idag på "wellness-klinikker" overalt i verden. Så mens hans rablende far sprang buk hen over diplomater når de bukkede for ham, og gik på drukture i København med sin skøgeveninde Støvlet-Cathrine der ville få Brøndby-fans i et IC-tog hjem fra Jylland til at minde om en flok spejdere der laver snobrød blev den lille Frede mere og mere underlig og indestængt.
Selvom Struensee, som den effektive tysker han var, udsendte propaganda om prinsens velbefindende, var bægeret ved at flyde over. Og tilsidst fik Frede's emsige stedbestemor nok. Da det kom frem at dronningen havde fået et barn med livlægen, klappede fælden. Natten mellem den 17-18 januar 1772 blev Struensee arresteret og smidt i spjældet, og visse rabiate kræfter ville også have dronningen ekspederet samme vej. Problemet var bare, at Caroline Mathilde havde forbindelser der ikke var til at spøge med. Hun var søster til Englands konge, George 3. (der faktisk var ligeså bims som sin svoger.), så i stedet for at få hovedet fjernet ved halsen blev hun forvist til byen med det meget rammende navn Bakterie nær Hannover (som hendes bror ejede).
Imens indsatte Bedste sine egne ministre, under anførelsen af den intellektuelle egotripper Ove Høegh-Guldberg.
De ophævede alle reformer Struensee havde indført, og satte nogle tidligere officerer til at passe den unge Frede. Hvad de havde glemt, var at han nærmede sig skelsår (Dengang 13 år ifølge kongeloven). Og selvom en vægtig minister blev afskediget, kunne ingen i den selvtilfredse klike omkring enkedronningen der sad på magten have været i stand til at forudse hvad der ville ske.
Oprørsk teenager
Guldberg-styret var ved at gå lidt i panik. Såsnart kronprinsen blev konfirmeret ville han have indlydelse på magten. Tilsidst kunne det ikke trækkes længere, og da kronprinsen nykonfirmeret skulle møde i statsrådet for første gang i april 1784 regnede man med at det ville være begivenhedsløst og at status quo ville blive styrket. Men dagen udviklede sig til et drama der ville være en Hollywood-film værdig.
"Kan vi andet end holde med ham, han er jo så lille!"
Reformer? Nej fandeme nej!
De danske regenter - Kongerækken
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.