Kong Frederik 3. fødtes den 18. marts 1609 på Haderslevhus og levede til den 9. februar 1670, hvor han fik lungebetændelse og døde af frost og snue. Han var af den oldenborgske slægt, ligesom sin fader, Christian 4.
Egentlig skulle vor Frederik ikke have været konge, nej, det skulle storebror, Christian. Men ak, han døde ung i 1647.
Hvad lavede han før han blev konge?
Frederik leder efter en mage
"Åårv, hun var godt nok lækker. Hun synes nok jeg er for gammel. Nå, men hendes far er med. Det plejer at hjælpe...!Han startede som bureaukrat i det tyske, men begyndte på akademiet i Sorø i 1624. Der røg lidt teologi, lidt naturvidenskab, lidt oldskabskyndighed og noget statsret inden for vesten. I 1635 blev han biskop af Bremen og derfor meget naturligt trænet i krigsførelse af tyske generaler.
I 1643 blev han gift med Sofie Amalie, som allerede dengang var en lidt overmoden og afdanket dame på 15 år, så det var ikke fordi Frederik var alt for tiltrukket af hende. Det blev da også kun til otte børn de to imellem.
Hvornår blev han konge?
Det blev han sgudda i 1648, hvor han blevet kronet, fordi farmand var død. Rigsrådet trickede den troskyldige Frederik til at underskrive en håndfæstning, der forbød kongen overhovedet at trække vejret uden at bede om lov. Så den nye konge af Danmark og Norge tussede rundt i sine morgentøfler uden at lave dagens gode gerning i de første par år som konge. MEN...
Så gik det på den måde, at Corfitz Ulfeldt og Hannibal Sehested blev uvenner med Rigsrådet. De havde slåsset om magten, kan man godt sige, uden at komme sandheden meget nærmere. kongen stillede sig på Rigsrådets side. Ikke fordi Rigsrådet var rigtig kloge, men fordi kongen sikkert anede en mulighed for at bryde ud af sine morgentøfler.
Den kære Corfitz fes alt hvad remmer og tøj kunne holde ud af landet, så han nåede slet ikke at overvære sin dødsdom for landsforræderi. Hustruen, Leonora Christina, blev dømt til fængsling i Blåtårn, hvor hun sad og rugede over tingene i 22 år. Her skrev hun sin berømte bog, Jammersminde. Men Corfitz skulle dukke op igen.
Krig og fred - mest krig
Kong Karl 10. Gustav af Sverige havde travlt i Polen og Brandenburg, hvor han tæskede løs på de lokale soldater. Derfor øjnede luskefisen Frederik en mulighed for at indtage Sverige. I 1657, hvis det rager nogen. MEN...
Da kong Karl hørte om Frederikses beskidte tricks lod han polakker og tyskere slås med sig selv, og satte i galop helt op til Fredericia, som hed Frederiksodde dengang, fordi CIA ikke var opfundet, hvor de væltede den fine nye fæstning, som næsten lige var blevet malet og tapseret og nu måtte lillemor støve det hele af igen efter sådan en gang røg. Så ventede svenskerne på, at Lillebælt skulle fryse til og så gik de over isen til Fyn. Enkelte soldater forsvandt, når isen brast, men kong Karl havde folk nok. Snart efter gik svenskerne over Storebælt og tæskede de slappe danskere helt op til Roskilde.
Freden i Roskilde
Corfitz Ulfeldt førte fredsforhandlingerne i Roskilde for svenskerne, den landsforræder, den overløber, den renegat, den quisling, den(forkortet af red.) og ville egentlig have, at Frederik skulle afstå stort set hele det danske rige til svenskerne. Frederik var lige ved at gå med på den, men da rygtedes det, at Sveriges fjender var meget betænkelige ved et nyt Storsverige og snart ville de komme rendende med soldater, kanoner og piskeris. Og noget frækt lædertøj. Det var så i februar 1658.
Gøngehøvdingen
Ved at love skåningerne lidt billig spiritus lykkedes det kong Frederik at engagere gøngerne til lidt partisankrig mod de svenske og tyske tropper i Sydsjælland. De dræbte flere tusinde soldater. Anføreren hed Svend Gønge, hed han. Spillet af Søren Piilmark, der nu er med i Ørkenens Sønner.
Så det endte efter barske forhandlinger med, at Danmark gav afkald på Skåne, Bornholm, kongens tøfler, Halland, Blekinge, Bohus len og Trondhjem i Norge. Det var jo ikke så galt, vi fik lov at beholde Læsø - og Løjt, ikke mindst. Grænsebevogtningen blev også meget nemmere.
Jeg vil dø i min rede!
Sagde Frederik. Ingen nænnede at fortælle ham, at han ikke var en pipfugl. Men hvoraf kom det sig? Og hvad endte det med? Jo, ser du...
Da den svenske konge opdagede, at der ikke var fjendtlige tropper på vej for at tæske ham, blev han kåd igen og rykkede mod København. Han belejrede hovedstaden. Kong Frederik nægtede at forlade byen. Det var NU han sagde det dersens i overskriften.
Så døde svenskekongen i 1660 uden at være kommet ud af stedet. Freden i Roskilde stod ved magt, bortset fra at vi fik Trondhjem tilbage. Nå ja, Bornholm ville heller ikke være svenskere, dér satte de dog grænsen, så de leverede sig selv til Danmark og vi var nødt til at genstarte ruten København-Rønne.
Enevælden
Nu var Frederik 3. godt oppe at køre og umådelig populær i den danske befolkning, bare fordi han ville dø i sin rede. Så den 18. oktober 1660 havde han udmanøvreret den danske adel og deres skide håndfæstninger og stænderfolkene måtte aflægge troskabsed til kongen foran Københavns Slot.
Kongeloven
Kongeloven er den eneste enevoldsgrundlov, man kender. Her står der sort på hvidt, at kongens magt er uindskrænket. Kongen er "det ypperste og Højeste Hoved her på Jorden over alle menneskelige Love". Frederik underskrev loven i 1665.
Andre intime detaljer
- Frederik 3 oprettede Den Kongelige Livgarde i 1658, fordi han havde købt en flok bjørnehuer på ebay.
- Han grundlagde Det Kongelige Bibliotek baseret på sin egen bogsamling samt på en række adelige biblioteker, som han havde opkøbt. Bibliotekets grundsamling består derfor af 17 numre af "Alt om Dato", "Cirkelines Kogebog" og "Hof- og Statskalenderen 1601-1648".
Bortgang
I 1670 fik Frederik lungebetændelse efter at have tøffet rundt i sit bibliotek uden sine tøfler, som svenskerne havde annekteret. Nu ligger han i Roskilde Domkirke.
Næste enevældskonge hed Christian 5.
Vidste du at...
... Kong Hans har en gang spist af Kong Hans' fade og tallerkner
De danske regenter - Kongerækken
