Christoffer 2.født 29. september 1276, var søn af Erik Klipping ligesom sin bror, Erik Menved. Christoffer var konge af Danmark fra 1320 og til 1326. Og fra 1329 til 1332, hvor han døde. På en måde var han konge fra 1320 til 1332. På en måde ikke. Det bliver en lang historie, det her!
Han efterlod landet i en håb- og kongeløs tilstand.
For those
without comedic tastes, the "questionable parody" of this website called
Wikipedia have an article about
Christoffer 2..
Alt, hvad der nogensinde er gået galt i Danmark, er Christoffer 2.s skyld.
|
|
|
Der er noget galt i Danmark, ham Christoffer maler helt ad helved' til!
|
|
|
|
John Mogenskjald
|
Valdemar 3.
Han er ikke værd at skrive om. En konge med slikkepind. Derfor omdirigerer
Christoffer 2. hertil. Utilfreds? Skriv selv om ham!
Den tågede ungdom
Eneste kendte billede af Christoffer (beklager at det er lidt tåget).
Først var Christoffer hertug af Lolland-Falster. Så af Estland og i 1307-15 var han hertug af Halland og Samsø. Og hvorfor nu det, spørger den ivrige læser med troskyldig mine. Svaret er enkelt: FORDI JEG SIGER DET!
Christoffer ville så gerne være konge i stedet for kongen[1], at han deltog i de lede angreb mod Danmark, som bl.a. Marsk Stig stod bag. Men Christoffer manglede snilde. Han kunne heller ikke holde kæft. Og så var han dum oveni. Og fuld af løgn. Og varm luft.
|
|
|
Øvbøv, dumme kong Erik! Jeg er bare med i en sammensværgelse mod dig og din dumme mor, nana-nana-na!
|
|
|
|
Christoffer efter det fjerde glas vin til brormands fødselsdagskalas
|
Så kong Erik jagtede Christoffer helt ud af landet, hvilket var lidt af en bedrift, da Danmark var meget større dengang. Fattigt, men større. Fra sit eksil forsøgte Christoffer at indtage Skåne, men skånekost er ikke sådan at indtage. Så det fes ud i Øresund, det hele.
Men så døde kongen!
Den tågede kongetid
På grund af skandalen med metamololidsylfitnitrat[2] i modermælkserstatningen fra Risland, var alle kong Erik Menveds børn døde i forvejen. Så valget til ny konge faldt på Christoffer, da han vurderes at være tilstrækkelig dum til at kunne kontrolleres af stormændene. Glad og lykkelig skrev Christoffer under på følgende:
- Ned med skatterne!
- Op med stormændene!
- Ind med svaberen!
- Ud med badevandet!
- Ned med overflødige borge, hvorfra kongen kunne forsvare sig!
Nu havde stormændene fået det, som de ville, og Christoffer blev behørigt kronet i 1324.
Men ak. Christoffer kunne ikke holde fingrene fra skatterne! Det meste af landet var jo pantsat, så der var meeeget få skatteborgere at sutte penge ud af.
Den tågede eksiltid
Så blev stormændene sure og gjorde oprør som sædvanlig, så stakkels Christoffer måtte flygte ud af landet. I 1326 valgtes en ny konge i kongens fravær[3], han hed Valdemar og var den tredje, så han blev kaldt Christoffer 2., så nu var der to konger.
Eller osse var Christoffer exkonge? Eller Valdemar var ikke konge - endnu?
I øvrigt var Valdemar mindreårig, så han lod den kullede greve som hed Gert, regere landet. Sandsynligvis havde det været bedre, om en mindreårig knægt havde regeret, for den kullede greve lavede så meget lort og lagkage, at et pattebarn kunne have gjort det bedre. Landet blev delt i stumper og stykker, pantsat til højre og venstre.
Imens havde eksil-Christoffer lånt lidt penge i de tyske områder, og red hjem for at forsvare sin kongekrone. Han indkaldte alle våbenføre mænd i Danmark, men der kom ikke nogen, så Christoffer måtte ride i eksil igen. Galop, galop[4], med den samlede danske hær i ryggen.
Kongen og skorstenen
Da Christoffer engang gemte sig i Sakskøbing, forsøgte nogle lømler at ryge ham ud af huset. Så måtte Christoffer flygte op ad skorstenen
[5], hvilket ikke er så let ifølge
Mythbusters. Da
julemanden hørte om Christoffers stunt, fandt han på at komme ind i folks huse ad denne vej
[6].
Det tågede comeback
I mellemtiden begyndte det pantsatte Danmark at slås indbyrdes, og danskerne mente efterhånden, at Christoffer kunne være bedre end Valdemar og greven[7]. Så næste gang Christoffer gjorde landgang for at forsvare sit rige, var det danske folk med ham, til hans store overraskelse.
Nå, men Christoffer fik noget gældssanering og afgav nogle tomme løfter, og snart var han igen konge over resterne af Danmark.
Christoffer 2/3 døde 2. august 1332, som en af de fattigste danske konger, der har levet[8]. Ikke engang vort nuværende kongehus er halvt så fattigt som Christoffer. Hans børn var også døde. Ikke af sult, næh nej, så heldig var de ikke, men af alskens ulykker, som sikkert var deres faders skyld[9].
De næste otte år stod kongetronen ledig, selv om stormændene genopslog stillingen flere gange[10]. Men selv efter sådan en nedtur, er der atter en dag.
Se også
Spademanns guide til at skyde skylden på andre
Fodnoter
- ↑ Som jo var hans kødelige bror
- ↑ ... Eller det.
- ↑ Kan I hænge på endnu?
- ↑ Hvad så nu? Har I stadig overblik over situationen?
- ↑ Sammen med røgen.
- ↑ Indtil da havde julemanden banket pænt på på alle tider af døgnet.
- ↑ Hvilket i øvrigt er titlen på en østtysk film fra 1952
- ↑ Men nu var han jo død, så skidt...
- ↑ Det vidste du jo godt, for det stod lidt højere oppe i teksten, ikke?
- ↑ For at udvide feltet af ansøgere, som man siger.
De danske regenter - Kongerækken
