<span class="mw-page-title-main">Andrew Jackson</span>

I fotograferingens tidligste år var eksponeringstiden ikke noget at spøge med. Optagelsen af dette billede startede i 1804, da den 7-årig Andrew vinkede farvel til sin mor og tog til klaverundervisning i Fiolstræde.

Andrew var i sin ungdom kendt for at moonwalke.

Himlen vil ikke være himlen, hvis min kone ikke er der

— Andrew Jackson om at få noget på den dumme til evig tid

Andrew 'Old Hickory' Jackson, født den 15. marts 1767 og død den 8. juni 1845 var USA's 7. præsident fra 1829 til 1837.

Andrew var militærguvernør i Florida (1821), øverstbefalende over de amerikanske styrker i slaget om New Orleans i 1815 og ophavsmanden til jacksonsk demokrati. Meget mere er der ikke at sige om det.

Hvordan så han ud?

Andy var omkring 1,85 m høj og vejede sådan cirka 63-64 kg, afhængig af om han havde været på morgenpotten eller ej. Et ranglet bængel, der som dreng havde været rødhåret, men med tiden var blevet grå på brynene og pubeshårene. Skaldet blev han dog ikke, nej, det er kun rigtige mandfolk der mister håret, potensen og den humoristiske sans, når de passerer de 39.

Han var kendt for sit skarpe falkeblik med dejlige blå øjne, der fik tøserne til at falde i svime og sende ham små kuverter med lyserøde trusser i. Rent helbredsmæssigt var han nærmest et stort blodhostende skudsår med migræne og røvkatar, vattersot, dårligt hjerte og en kugle i lungen, der ikke kunne fjernes uden at skære ham over med en rundsav.

Og det var bare, da han han var ung. På sine ældre dage faldt han lidt af på den.

Opvækst

Det var det sædvanlige pis, som vi kender så godt: Hans forældre var irske, så faderen nåede naturligvis at drikke sig ihjel i tiden mellem besvangringen og nedkomsten. Mor Elizabeth, eller Fissi-Lizzi, som hun kaldtes nede i saloon'en, lærte sine i alt tre (3) (III) børn at læse og skrive og så døde de alle sammen af kopper, fordi de læste om, hvor farligt det var. Undtagen Andy, der aldrig rigtig hørte efter. Som 14-årig måtte han klare sig selv.

Heldigvis arvede Andy sin bedstefar i Irland, som han solgte til videnskaben.. Det indbragte ham 8 dollars og 50 cents, hvilket dengang var nok til at klare sig igennem jura-uddannelsen, idet Andy ved siden af var leder af ungdomsbanden White Cobra, hvilket helt naturligt førte ham over i inkassatorbranchen.

Karriere

Andy slog sig - og andre - ned i Nashville, Tennessee. Her forsøgte han sig i det små som politiker, dommer, bomuldsplantageejer og slaveholder, men savnede noget i sit liv. Noget vold, noget seksuelt stimulerende, nogle kanoner, nogle spredte kropsdele, noget blod, noget hjernemasse, der splattede op i øjet på en hest, noget... Ja, hvad?

Ordentlig militær!

I 1801 havde Andy oberstrang i Tennessee-militsen, som White Cobra nu var omdøbt til. I krigen med briterne i 1812 forsvarede han egenhændigt med 5.000 mand New Orleans mod The British Invasion's 7.500 mand og slog hver tredje brite ihjel med de bare næver og en pincet. Selv mistede Andy kun 71 mand, men de blev heldigvis fundet på værtshuset dagen efter. Han fik her det mundrette tilnavn Old Hickory, der betyder noget i retning af en valnøddestang - gammel og hård.

	Det sagde hun også i går!
Drankerbent

Mens Andy slogedes mod briterne, gik indianerhøvdingen Tecumseh (Tekumsenumse mellem venner) til angreb på nybyggere og soldater i Alabama/Georgia-området, bare fordi han følte sig uretfærdigt behandlet, da Amerika eksproprierede deres jagtmarker efter fundet af en mark med radiser.

Andy mødte Tekumsenumse i et afgørende slagtilfælde ved Horseshoe Bend i 1814, hvor rødhuderne fik alle de bank, de havde godt af. Derefter forærede Andy indianernes 81.000 km2 landområde til nybyggerne, som en slags kompensation for den lave EU-støtte til amerikanske landmænd.

Som tak for massakren indsatsen tildelte kongressen ham i 1815 en guldmedalje, som han brugte til at stabilisere sit spisebord med.

Snart efter erobrede Andy hele Florida ved brug af den specielle taktik, at medens indianerne angreb hovedstyrken, sneg en mindre styrke sig ind i indianerlejrene og brændte tipierne af. Med børn, kvinder og gamlinge indeni, forstås, de skulle da ikke stå udenfor og fryse i det vejr. Kongressen takkede ham ved at gøre ham til Floridas første guvernør, en ære han udholdt i henved et halvt år, før blodtørsten igen blev for stor.

Der findes desværre ingen billeder af bigamisten Rachel Jackson, men eksperter har udvalgt dette billede fra en bog med klæbrige sider, som værende særdeles tæt på.

Præsidentkandidaten

Det lykkedes Andy at vinde præsidentvalget i 1824, selv om han tabte det alligvel. Befolkningen elskede ham, men valgmændene - som jo bestemmer i Amerika - syntes det kunne være sjovere at få en intellektuel og røvkedelig stodder på præsidentposten i stedet for. Det var ikke fordi, Andy egentlig gad være præsident, men når man sådan stjal valget fra ham, så stillede han s'guda bare op igen i '28.

Og så tog fanden ved hans modkandidat, den siddende præsident Adams. Andy blev beskyldt for at være gift med en bigamist, bare fordi konen, Rachel, der havde en dejlig røv, ikke var blevet lovformelig skilt fra sine andre mænd, før hun giftede sig med Andy. Adams spindoktorer gav også Andy tilnavnet Jackass, hvilket efter sigende betyder røven på et æsel. Andy svarede med at tage et æsel til logo. Og den dag i dag er æslet Demokraternes officielle logo.

Andy vandt valget med et stort flertal, fordi det folkelige folkefolk hellere ville have en bigamist og indianerslagter i Det Hvide Hus end sådan en kedelig bogholder, der ikke havde taget en ærlig skalp i hele sin karriere.

Rachel døde i protest mod disse insinuationer et par måneder før Andy skulle indsættes i embedet. Andy tilgav aldrig Adams, at han havde bragt luderens navn i vanære.

Præsident Valnøddestang

Andy inviterede hele det folkelig folkefolk til indsættelsesfest i Det Hvide Hus, hvilket desværre endte i kaos. Ikke alene blev alle flæskestegene ædt, men der kunne ikke gøres rede for fire serveringskoner og en grydeske dagen efter. En eller anden havde skidt på gulvtæppet i det ovale værelse og malet hitlerskæg på maleriet af Jefferson. Og der manglede fire af de allerbedste tallerkener. Og en ged sov i Washingtons seng. Vi skal ikke her komme ind på de mere slibrige detaljer, men det skader vel ingen i dag at vi fortæller, at en neger blev observeret i rosenhaven. Tsk, tsk, tsk. Retfærdigvis skal det påpeges, at kun meget få indianere blev brændt på bålet i dagens anledning. Meeeeget få. Næppe over tyve. Eller tredive. Snart efter gennemgik Det Hvide Hus sin første solide renovering siden branden i 1812.

Nå... Hvad ellers?

Andy reformerede valgprocessen, sådan at det ikke var en lille elite, der valgte præsidenten, men en lidt større elite, såkaldte valgmænd. Og med valgmænd mener vi mænd, for kvinder er nogle alt for søde og troskyldige små pus til at de skal beskæftige sig med den slags. Tabte du masken, Marie? Jamen, så trævler du da bare det hele op igen, det er godt at have noget at tage sig til. Og hent så lige en bajer til far, mens han udbreder sin historiske viden på Spademanns.. Og den der spade, den lægger du bare igen, ikke skat? Ikke? OMG!Jeg ka' s'gu osse brække din hals, din lede so! Ka' du se den gaffel her - med rødbede på? Den ka' gå direkte i dit lår, din lille...

Told og guld

Ellers skete der sådan set ikke noget i Andys to valgperioder. Han lovede at tæske sydstaterne, hvis de ikke fandt sig i tolden på bomuld, som nordstaterne var så glade for og så smed han indianerne ud af Georgia, da der blev fundet guld. Det er da klart - indianere er jo ikke ligefrem juvelerer, vel? Sådan en flok fjerprydede flæskestege, mand.

Attentatforsøg

I 1833 forsøgte en marineofficer at slå løs på Andy, men på grund af skvattets psykiske habitus var det som at slå med gåsefjer på en tankvogn. Andy valgte - ædel som han var - at lade stodderen gå, selv om fyren senere blev fundet banket ihjel i en gyde. I 1835 forsøgte en arbejdsløs maler at skyde Andy, men han havde ikke råd til patroner og klik, klik, klik var bare ikke nok til at tage livet af Andy. Igen viste præsidenten sig fra sin noble side, og lod stodderen skyde i en baggård langt, langt derfra.

Politik i øvrigt

Som et slag i ansigtet på aristokratiet gjorde Andy det nemmere for almindelige amerikanerne at optage banklån, hvilket selvfølgelig førte til et bankkrak nogle år senere. Men da var Andy blevet pensioneret.

Og så tillod han, at Texas blev uafhængig af Mexico, selv om han ikke gjorde området til en amerikansk delstat. Det er siden blevet indhentet.

Eftertiden

Selv om præsidentperioden havde tæret hårdt på Andy's kræfter, holdt han sig i live i hele otte år efter. Han og Rachel, den lumske skøge, havde sammen adopteret et par børn, der besværede økonomien for dem i al fremtid. I sin sidste tid måtte statsmanden pantsætte sit hus og sælge tomme flasker for at klare sig økonomisk.

I dag ses hans portræt på 20 dollar-sedlen, hvis den ellers er ægte, men ellers har han måtte nøjes med at lægge navn til byerne Jacksonville, Jackson og Jackson. Og et krigsskib, selv om bænglet var vandskræk.