<span class="mw-page-title-main">Harry S. Truman</span>

Harry S. Truman, (8. maj 1884 - 26. december 1972) var en kendt amerikansk soldat, herretøjshandler, senator og præsident fra 1945-1953.

	Give 'em hell, Harry!
Tilskuer ved Harrys kampagnetog, 1948

Harry blev født på et landbrug i Missouri i 1884. Han blev døbt S. til mellemnavn fordi moren synes det var et pænt navn.Selv om det var kotume på gården at lade hangrise kupere, slap Harry med skrækken, da han gennemgående var for lækker.

Er der noget at sige til, at tøserne ikke kunne stå for kaptajn Harry? Mums!

Kaptajn Harry

Denne mand kunne virkelig sætte en skræk i livet på fjenden.

Under 1. verdenskrig kæmpede Harry i Frankrig med rang af kaptajn og det er ikke for meget sagt, at hans gode udseende gang på gang reddede ham fra fjendens kugler. De skød simpelthen ved siden af med vilje:

		Wir können den schöne Harry aber doch nicht geschiessen! Er war ganz zu lækker! Man wollten die Mona Lisa aber doch nicht heller schiessen, oder?
	Tysk infanterist

Harry vendte hjem fra krigen til en heltemodtagelse og det er ikke en overdrivelse, at sådan en lækkerbidsken kunne vælge og vrage mellem samtlige kvindfolk i Missouri. I en lettere kæfert valgte han dog sit livs Bess, som skulle blive en plage for ham resten af livet.

		Har man sagt A, må man også sige BeBe!
	Underkuede, nygifte Harry

Sammen med en jødisk kammesjuk åbnede Harry nu en herretøjsforretning, der solgte stangtøj. Men ak, den gik neden om og hjem. Eksperter fra de lande vi normalt sammenligner os med er ikke i tvivl om grunden:

		Det er da klokkeklart, at når sådan en Adonis af fogh'ske dimensioner står ved siden af en hverdagsamerikaner, der prøver stangtøj, så føler man sig så mindreværdig, at man forlader butikken med et par bomuldssokker i stedet for et jakkesæt. Mindreværdskomplekser, simpelthen! Jeg synes, at statsministeren skal afbryde sin ferie, så vi kan få ham i samråd, for Dansk Folkeparti nægter at være parlamentarisk grundlag for en regering, der ikke kan matche sokker og bukser!
	Amerikaeksperten Pia Kjærsgaard

Senator og vicepræsident Harry

Så er der ikke andet for Harry at gøre, end at gå ind i politik, så han og kællingen fruen kunne få mad på bordet. Harry blev valgt til senatet i 1934, selv om hans modstander i en radiodebat havde krævet, at Harry havde en sæk over hovedet.

		Harrys lækkerhed går simpelthen med radiobølgerne ud i æteren! Jeg kan ikke vinde, hvis han ikke får en sæk over hovedet!
	Harrys nu glemte republikanske modstander, 1934

Men en papirspose var ikke nok til at standse lækkerheden over radiobølgerne. Mænd og kvinder i hobetal valgte underskønne Harry til senatet.

Så skete der det, som vi jo alle husker, at Amerika begyndte at forberede sig på krig i 1940. Statspengene til krigsproduktionen blev hurtigt omsat til sex and drugs and rock'n'roll hos de korrupte udbyttere, kapitalistsvin og andre anti-stalinister. Men Harry var ikke bare gudeskøn; Han var også en lille sparegris . Med hård hånd lugede han ud iblandt udbyttere, krejlere og medlemmer af Danske Banks bestyrelse og sparede dermed Amerika for mange milliarder kroner, der ellers ville være smidt lige ud i lokummet.

Det så USA's præsident, Franklin Delano Roosevelt selvfølgelig. Og ved valget i 1944 tog han Harry ind som vicepræsidentkandidat med denne begrundelse:

		Harry er ikke kun for lækker! Han er osse en sparegris!
	FDR i en kaminpassiar i radioen, 1944

Præsident Harry

Roosevelt blev uden de store problemer genvalgt for fjerde gang og Harry blev vicepræsident i 1945. Dårligt var genvalget forbi, før den kære Roosevelt valgte at stille tøflerne.

		Lortestangtøj! Jeg kan ikke ånde i det polyesterhalløj! Aaaargh!
	FDR's berømte sidste ord

Med hånden på Regents herrekatalog for foråret 1945 blev Harry taget i ed.

Nu gik det stærkt for Harry. Roosevelt havde været overbevist om, at han kunne charme Josef Stalin til at være en sød dreng, hvilket selvfølgelig var umuligt. Harry var langt bedre til at se Josef an:

		Jeg skyder ham til en lille størrelse 52, måske lagt lidt ud om livet. Og mørke sokker, endelig mørke sokker!
	Harry om stangtøj til Josef

I løbet af en måned havde han ene mand afsluttet krigen i Europa og nu var det kun japanerne, der skulle klædes på fra top til tå. Der var to muligheder:

1. At slåsse sig igennem det japanske øhav og indtage Tokio. Forventet tabstal: 1.000.000 amerikanere
2. At smide en atombombe i hovedet på japanerne. Forventet tabstal: Nada amerikanere. Tons & tons af japanere.

Harry valgte mulighed 2.

Booom, sagde det. Væk var Hiroshima.

Boooooom, sagde det igen. Væk var Nagasaki.

Og væk var den japanske kampvilje.

		Vi gider ikke det krigslort mere! Vi vil hellere bygge motorcykler og stereoanlæg!
	En ydmyget kejser Yamaha

Så var den skid slået.

Men den dersens atombombe-ting, dér, den havde russerne selvfølgelig osse fået fat i, fordi en af de tysk-amerikanske atomforskere var russisk spion. Så nu spidsede det til mellem USA og Sovjetunionen. Og russerne blev mere og mere grådige i de områder, de havde besat befriet under krigen og selv vort kære Bornholm havde de luskede russere hemmelige planer om at suge ind i østblokken. Truman måtte udstede sin doktrin, der hedder Truman-doktrinen, fordi den er udstedt af Harry Truman, der var USA's præsident fra(forkortet af red.). En juridisk sammenfatning af doktrinen lyder således:

		Hvis de skide russere ikke holder nallerne væk, så skal jeg den ondelyneme rulle skjorteærmerne op!
	Trumandoktrinen

Så Harry klædte Europa på med noget Marshall-hjælp og etablerede en luftbro til det indesluttede Berlin, og der landede et fly med forsyninger hvert 3. minut. Skuffet gav Stalin op, og åbnede for adgang til Berlin igen. Nej, Lækre Harry, ham ku' han bare ikke bøffe!

I 1947 dannedes også CIA, efterretningsvæsenet, der siden har stået bag så mange succeshistorier.

The Central Intelligence Agency states:
	"CIA? Der er sgu ikke noget, der hedder CIA! Vi De findes ikke! La' os så være!"
	"And ye shall know the truth and the truth shall set you free SO HELP YOU ZOD"

Næste punkt på verdensordenen var dannelsen af NATO i 1949, så Europa havde en kraftig storebror der ordentlig kunne puste sig op, hvis russerne forsøgte at erobre mere land end de allerede havde gjort. Europæerne lod som om de ikke havde set regningen for NATO-samarbejdet og håbede på at amerikanerne ville betale, når de engang var færdig med at sende soldater, superdyre kampfly samt andet forsvarsmateriel til de betrængte danskere. Og det gik jo godt i mange år.

Der var nyt stangtøj til alle, der stemte på Harry ved partikonventet i 1948.

Genvalg-Harry

For at slå Harry af pinden, opstillede republikanerne den meget lækre Thomas E. Dewey, der havde overskæg og alt muligt. Han var kendt for at slå hårdt ned på korruption og kriminalitet, men det var Harry jo osse.

Meningsmålingerne, der også dengang var ad helvede til, forudså Dewey's sejr og manden gad dårligt nok føre valgkamp. Men det gjorde Harry. Han tonsede rundt i jernbanevogn over hele USA og holdt taler fra bagperronen og folk elskede ham, fordi han var så lækker.

Så det amerikanske folk genvalgte Harry, men glemte at fortælle det til Thomas Dewey, der fik sig en noget pinlig overraskelse på indsættelsesdagen, da han blev bedt om at fjerne sig, for dér skulle Harry stå.

Korea-Harry

I Risland sad Formand Mao, det fede møgdyr, og ofrede kinesere som om det var myrer. Blandt andet eksporterede han så mange landbrugsprodukter, at hans eget folk døde af sult. Det var "acceptabelt" sagde han, "for der er så mange af dem". Men han sagde det ikke højt. Selv åd han som et svin og fik sine yndlingsretter tilsendt fra alle egne af Kina.

Nu mente Mao-dyret så, at det imperialistiske USA skulle forbløde. Til dette formål var Korea ideelt, da det var opdelt i et kommunistisk Nordkorea og et demokratisk Sydkorea, ligesom i dag.

Mao mente ikke, at amerikanerne kunne se forskel på en nordkoreaner og en kineser, så han fik overtalt Nordkorea til - med Kina i ryggen - at overskride den 38. breddegrad og begynde en invasion i Sydkorea.

Med støtte fra De Forurenede Nationer og med general Douglas MacArthur i spidsen, gik Harry i krig og tæskede nordkoreanerne så grundigt baglæns, at de var lige ved at ryge ind i Kina. Og MacArthur, der var søn af tæve, overskred grænsen til Kina for at tæske koreanerne/kineserne til budding.

så blev Harry sur, som en nyekviperet gentleman, der har skidt i bukserne. Hjem til USA med MacArthur. Mao krøb tilbage i en af sine paranoide bunkers og udpønsede andre uhyrligheder. Koreakrigen fortsatte helt ind i næste præsidentperiode.

Pensionist Harry

Da der igen skulle være præsidentvalg i USA i 1952, gad Harry ikke opstille. Selv om han kun var 68 år gammel og stadig lækker, syntes han nok at han havde lavet verdenshistorie nok for denne gang. Med en drøm om at åbne en lækker lille Bjørn Borg-underbuksebutik i Missouri, gik han på pension og flyttede hjem.

Men ak. Harry var stadig en ærlig mand med sine meningers mod, så underbuksebutikken gik snart fallit:

		Jeg kan da ikke sælge disse lækre Bjørn Borg-underhylere til dig, dine deller dirrer jo som 2 tons budding i tordenvejr!
	Ærlige Harry til en køber

Så byggede han et bibliotek i sin hjemby Independence med memorabilia fra sin præsidenttid. Her luskede han så rundt og forstyrrede de besøgende med sin stok og hat og lækre udseende. Ja, ja.

Da Harry blev 80 år blev han bedt om at tale i kongressen, bare så de en sidste gang kunne se, om han nu var så lækker som rygtet sagde. Og det var han.