John F. Kennedy

Ish been ian barliiner

— John F. Kennedy om Berlin

John Fillihankat Kennedy (1917 - 1963) alias JFK alias Jack Kennedy alias Smithandjones fra Massachussettes, var fra 1961 til 1963 USA's præsident.

Bortset fra sit store politiske talent, var han i private kredse kendt som en damernes ven og en habil trampolinspringer, hvilket hans dårlige ryg dog satte en stopper for. Ikke damerne - kun trampolinspringene.

Meget få ved det, men drive-in blev opfundet af Kentucky Fried Chicken - før bilen. Her ses JFK hos KFC bestille en killingevinge med hele svineriet på gåben. "TED TES" er så vidt vi har kunnet opspore, navnet på grillbar-ejeren.

Den vilde ungdom

Jack var andet barn ud af en søskendeflok, der efterhånden sneg sig op på elleve. Under 2. verdenskrig døde hans ældre bror, Joe, da en masse krudt sprang, mens han var flyvende. Jack overlevede krigen, men med en ødelagt ryg og en fortjenstmedalje.

Jacks far, den prominente whiskeysmugler Joseph K, havde selv politiske ambitioner, men havde ligesom ødelagt det hele på en eller anden måde, da han som USA's ambassadør i London ved krigens begyndelse havde modarbejdet Winston Churchill på det groveste. Hvad gør en klog? Han gør som Joseph K! Knægten skal have politisk indflydelse, så smitter det vel altid lidt af på farmand.

I 1946 blev Jack valgt til kongressen i Amerika. I øvrigt samtidig med Dick Nixon, den senere så berømte førtidspensionist. I 1952 blev han Senator, som var den fineste mørke chokolade man kunne få dengang. Efter at have feset den af i en årrække, lykkedes det for Jack at blive "valgt" til præsident i 1960, idet hans far var bedre til at bestikke vælgerne end Dick's far, den fattiglus, var.

Som vicepræsident valgte han Lyndon Johnson, der var ældre og mere erfaren end ham selv, og så var han fra Texas, ligesom Bush'erne, der jo senere fyldte pladsen ud med så storartet resultat.

Præsidentperioden

Under præsidentindsættelsen i 1961, hvor Jack tog publikum med storm, da han indledte sin indsættelsestale med et trampolinspring, sagde Jack de berømte ord, som vi stadig husker med en tåre i øjenkrogen og en smule savl i mundvigen:

		Spørg ikke hvad du kan gøre for dit land! Spørg hvad du kan gøre for mig!
	JFK

Dette tolkede amerikanerne således, at en lind strøm af blondiner og cubanske cigarer skulle tilflyde Det Hvide Hus. Liv og glade dage.

Svinebugten

Dårligt havde Jack sat sig i kontorstolen i det ovale værelse, før Fidel Castro truede med at stoppe eksporten af cigarer til USA. Noget måtte gøres. De meget dygtige og kompetente CIA-folk havde heldigvis en plan klar i skrivebordsskuffen, der gik ud på følgende:

Jack giver den gas på sin... Nej vent, det er vist Clinton jeg tænker på!!!

1. Dræb Castro
2. Sabotér det cubanske luftvåben
3. Lad en stribe trænede castrohadere invadere Cuba fra havet
4. Send nogle anonyme CIA-folk med
5. Nedkæmp eventuel cubansk modstand
6. Bliv modtaget som befriere i Havana
7. Hvis noget af ovenstående fejler: Snyd Jack til at indsætte det amerikanske flyvevåben.

Nå, det hele gik mærkværdigvis af helvede til, idet disse få punkter var problematiske:

1. Castro døde ikke, selvom hans lumske tjener lavede kaffen to gange stærkere end normalt
2. At punktere en jeep var ikke nok til at stoppe det cubanske luftvåben
3. Castrohaderne hadede ikke Castro, de syntes bare han skulle se at blive klippet
4. CIA-folkene var så anonyme, at ingen opdagede de var der
5. Cubanerne nedkæmpede CIA og castrohaderne
6. Så langt kom man aldrig
7. Jack lod sig ikke snyde til en total invasion, men klædte i stedet de snedige CIA-folk af i poker.

Så måtte Jack gå på tv og sige til det amerikanske folk, at det var hans skyld det hele og love at gi' en kvajebajer.

Cubakrisen

Nå... Så var der fred lidt igen. Men på Cuba havde Castro nu fået den gode ide at bestille noget atomfyrværkeri i Sovjetunionen og ligesom få det installeret på en eller anden underjordisk måde, så han kunne overraske amerikanerne nytårsaften.

Imidlertid fløj poporkestret U2 over Cuba i en uendelighed, fordi flybenzinen kunne trækkes fra i skat. En dag kiggede Bono ud af vinduet, lindede lidt på brillerne og sagde til de andre drenge:

		Det kalder jeg bæredygtig udvikling! Der er et atommissil på vej op i røven på os!
	Bono

U2 sladrede til amerikanerne, der blev sure på russerne og forbød deres laksetrawlere at sejle til Cuba. Så blev Krutsjov i Sovjet sur, så blev Castro sur, så blev Jack sur og så ville de allesammen bruge deres atomfyrværkeri på hinanden. Havde Oprah Winfrey ikke lagt sig imellem og gjort dem til gode venner igen, havde vi ikke kunnet skrive disse linier nu. Heller ikke nu. Eller nu, for den sags skyld.

Jack lovede på spejderære, at han aldrig mere ville invadere Cuba, skrottede atomfyrværkeriet hele vejen til Tyrkiet og sagde be-be 24 gange. Krustjov hentede sit fyrværkeri hjem igen til Tilst, hvor det lå i fred og ro i mange år. Castro blev så sur, at han tvang amerikanerne til at boykotte Cuba for al fremtid. Derfor ryger amerikanerne i dag ikke cubanske cigarer, men bruger i stedet Nicotinell-gummi.

		First I take Marilyn, then I take...
	JFK

Berlin

Jack møder en jøde/præsteagtig fyr på sin spadseretur, og som den verdensmand han er, hilser han da pænt!

Jack tog også en tur til Berlin, hvor Krustjov havde bygget en mur tværs gennem byen, sådan at beboerne i Vesttyskland ikke skulle forsøge at snige sig ind i DDR og nasse på østtyskerne. Foran denne mur - og i fuld offentlighed - sagde Jack de berømte ord (som vist var inspireret at Grisehandlers berømte ord til Kvik i Matador):

		Isczh pin ajn Donut!
	Jack

Efter at have konfereret med sin tolk i øresneglen, korrigerede han det til:

		Und lesen die Berlinger! Und hören Irwin in meiner Freizeit
	Jack igen

Efter igen at have konfereret med sin tolk i øresneglen, korrigerede han det til:

		Ich bin ein Sweinhund
	Jack igen og igen og

Efter tilhørernes latter og lidt mumlen fra tolken blev det til:

		Ich bin ein Hamburger oder Frankfurter und ich bin laden!
	Jack igen igen

Selv om manipulation af medier var i sin vorden, lykkedes det de fiffige amerikanere at rette dette til noget mere begavet og historisk korrekt af en eller anden slags, som man kan læse om på Wikipedia.

Kaput

En perfekt dag til en køretur.

I 1963 var Lyndon Johnson i så store vanskeligheder på grund af noget snavs med noget pengehvidvask, at han fik Jack skudt på en dejlig varm solskinsdag i Dallas, Texas. Den perfekte dag at overtage præsidentposten.

Jack tilgav aldrig Lyndon dette. Men han var nu også noget skudt i hovedet. De talte aldrig sammen igen.

		You ain't nothing but a hounddog
	Jack sidste ord til Lyndon

Pensionisttilværelsen

En søgning på Google har ikke afsløret noget om, hvad Jack laver i dag. så det er sikkert noget beskidt med damer som sædvanlig.

Film

Du kan finde film om Jack på youtube