I 60'erne skete der ikke en dyt. Der var en enkelt engelsk gruppe, der spillede pop i Hamburg, ikke fik klippet håret i en måned og blev lidt berømte, da de kom hjem igen. Og alle piger mellem 14 og 74 gik i lårkorte sort-hvide kjoler, måske fordi hele verden var sort-hvid, dengang. Ved nærmere eftertanke, så var der noget om et verdensomspændende ungdomsoprør. Størstedelen af dette oprør fandt sted i USA, og det på trods af, at deres regering havde forsøgt at skaffe oprørets deltagere langsomt af vejen i Vietnam. Der var vist også nogen der landede på månen, men de tog hurtigt hjem igen. Men der blev varmet godt op til 1970'erne.
1960'erne i politik
Si' ja til atomkraft og få sjove børn
Ja og foruden det.. røg de hash og tog stoffer - alt lige fra indisk bomuld til nylon og camuflagetøj fra militærets overskudslager var populært.
68 blev kaldt året for ungdomsoprør, men det var nu kun i Frankrig - de unge danskere tog bare en ekstra chillum.
Alle var imod atomkraft, så meget at magthaverne senere måtte simulere en energikrise, men ikke engang det hjalp.
1960'erne i madlavning
De glade 60'ere var ikke rigtig slået igennem på madfronten. Det gamle danske køkken havde gode kår, og var ikke sådan at fortrænge. Retter som:Brunkål, bøfsandwich, kradser, semuljevælling, abrikosgrød, gule ærter og fyldt ko var hverdagskost. Disse retter var meget komplicerede og krævede mindst to år på husholdningsskole for at mestre.
Til gengæld var maden altid veltillavet og farmand kunne altid som straf for skarnsstreger sige de lammende ord:"Hvis du ikke er sød, må du gå sulten i seng". Nervøs spisevægring var et ukendt fænomen i 60'erne!
1960'erne i musikkens verden
She Loves You
I starten af 60'erne var alt ved det gamle.
Der blev spillet plader af den helt nye slags i vinyl, der både kunne fås som SP, EP og LP. Og der blev mulighed for at optage musikken på de supersmarte spolebåndoptagere, hvis ellers ham Mylle kunne holde sin kæft så længe. Og ingen talte om pirater eller ulovlig kopiering, selv om man lige optog et blandet bånd til hende den lækre fra parallelklassen med de store runde patter øjne og ben der gik helt til himmerige.
Folk hørte enten Elvis Presley eller Cliff. Der var ikke andet at vælge imellem. Men så skete der pludselig det at en flok langhårede (håret rørte næsten øret) fyre ved navn The Beatles kom i radio BBC og fik udgivet en singleplade. Den hørte Jørgen De Mylius og så var det sket med Elvis og Cliff og alle hørte udelukkende The Beatles.
Men som kom der en flok fyre som var endnu mere langhårede (håret nåede faktisk øret denne gang) ved navn The Rolling Stones og så gik det pludselig rigtig stærkt. The Doors, The Kinks, The Who, The The osv. Alt hvad der kunnes sættes The foran spillede pop-musik og Mylle var nødt til at sætte alt det musik i system, så han startede top-20, som man hver uge kunne høre, hvad der var de mest populære sange.
I den sidste halvdel af 1960'erne var bandet Creedence Clearwater Revival konstant på ugens top20-liste, på trods af at mange mente deres musik var alt for simpel og intetsigende.
Først i slutningen af 60'erne kom navne som Deep Purple og Pink Floyd (da man endelig kunne se farven) og Led Zeppelin uden The, på opfordring fra de mange pladehandlere, der stillede pladerne i alfabetisk rækkefølge.
Hvor 70'erne havde David Cassidy og Gary Glitter, så havde 60'erne en rigtig mand: Tom Jones. Her var mere hår på brystet end alle medlemmerne af Sweet havde på hovedet (læs mere her)
På den danske musikfront kom der først gang i den da farverne var på plads: Burning Red Ivanhoe, Blue Sun, Savage Rose og den rødmende Poul Dissing.
MTV?
Den eneste danske tv-kanal sendte i slutningen af 60'erne en del musikprogrammer med blandt andet Palle Holgersen som vært, men den mand vidste jo også alt om sport.
1960'erne i modens verden
Vi var endnu ikke kommet til 1970'ernes fine brune og orange farver, alt var stadig sort-hvidt med gråt som en ekstra option ved festlige lejligheder.
I 60'erne var der kun en supermodel og det var Twiggy. Alt det tøj man kunne købe havde Twiggy haft på inden.
Længden på Kjoler og nederdele gik fra lårkort til hulkort.
For mændene var stribede bukser med elastik-livrem det helt store.
1960'erne i dag
Har vi noget fra 60'erene i dag? Masser! Bare tænk på alden popmusik der bliver fremstillet eller tag DR1 lørdag klokken 20. Masser! Og så selvfølgelig alle de rigtige James Bond-film.
|
Dagens Marilyn citatDagens Marilyn citat
|
|
Har du lagt mærke til at "til helvede med det" altid er det rigtige svar?
|
|
|