![](/images/8/80/Seal_USA.png)
"Hva? Er Sovjetunionen faldet? Slog den sig? Nej, jeg kan virkelig ikke høre hvad De siger!George Herbert Walker Bush (eller bare Bush Sr. i blandt offentligheden) er en amerikansk politiker, der er mest kendt for at være bedste ven med Ronald Reagan, sin præsidentperiode og (desværre for ham selv) manden der frembragte en søn, der fulgte lidt for godt i farmands fodspor.
Tidlige liv
De unge år
Lille George kom ind i denne verden som søn af Dorothy Walker Bush og den indfyldelsesrige senator, forretningsmand og kludehandler Prescott Bush. Lille George kom hurtigt til at mærke denne indfyldelse, da han hele tiden fik høje poster i elevrådet på sin skole og konstant var anfører for både det amerikanske og almindelige fodboldhold. Lille George nød denne form for faderlig omsorg, og han besluttede, at hvis han nogensinde fik en søn, skulle denne søn nyde også nyde godt af at have en indfyldelsesrig far. Men mere om den skidte knægt senere.
Militærtjeneste
Nu gik det hverken værre eller bedre end, at Japan besluttede, at USA også skulle være med til 2. verdenskrig. Halvvoksne George blev derfor smidt ind i flåden, og måtte hele krigen ud bo i en lille, uhumsk og overbefolket ubåd. Halvvoksne George brød sig bestemt ikke om denne form for levestandard, og han besluttede, at hvis han nogensinde fik en søn, skulle denne søns værnepligt være en ren fornøjelsestur, der hverken involverede kamphandlinger eller nogen form for udstationering udenfor USA.
Oliemanden
Efter sin militærtjenste stod George og manglede penge. Han kom så i tanke om, at farmand Prescott havde tjent sine millioner på at være Hitlers mellemmand i USA. Svaret var klart for George: "De mest undertrykkende imperier udbetaler de største beløb!" Han stak nu sine følehorn ud i alle nationer der gav deres befolkning tørre tæsk på en regulær basis. Han overvejede først at handle med Sovjetunionen, men da kommunisterne knapt nok havde penge til at holde sig selv ovenvande, faldt valget på Saudi-Arabien. George vidste at araberne er glade for olie, og han besluttede sig så for at grave efter det i sin baghave i Texas. Der var bid! Olien sprang, og George dannede Zapata Oil og blev milliardær og alt muligt.
Politikeren George
Når penge ikke er noget problem, er der kun en vej frem til selvrealisation i dagens Amerika: Politik! Spurgt
Ind og ud og (lidt) ind igen
Så blev George senator og fik foden inden for, når han ellers blev genvalgt, hvad han kun blev lejlighedsvis. Men alle var så glade for George, så han blev brugt til både det ene og det andet, forbindelsesofficer i Kina og CIA-direktør og hele svineriet. Men dårligt havde stakkels George bænket sig hos CIA, før Gerald Ford i en brandert påstod, at Sovjetunionen ikke øvede nogen indflydelse i Østeuropa. Selv om det blev søgt forklaret som en spøg, gjorde det alligevel amerikanerne tilstrækkelig usikre på, om denne fyr kunne bestride præsidentembedet. Ud med Gerald og ud med George.
I 1980 var det let at se, at Jimmy Carter kunne væltes af præsidentposten med en vatpind. Så tænkte George:
|
|
Præsident? Det lyder sexet! Jeg prøver!
|
|
|
George's våde drømme
|
Så i 3/4 år kyssede han babyer og lovede medvind på cykelstierne, men nej - amerikanerne ville hellere have en rigtig skuespiller!
|
|
Så vil jeg kraftstejlemig være vicepræsident, så jeg kan få spillet noget golf!
|
|
|
George halvvåde drømme
|
Og sådan blev det. Ronald Reagan blev præsident og George blev vicepræsident. Meeen... Dårligt havde Ronald været præsident i et par måneder, før han blev skudt af en sociopat, der så ham som en trussel overfor skuespilleren Jodie Foster, som Ronald havde haft et heftigt forhold til i sin ungdom. George bestak lægerne til at slukke for Ronalds respirator, men gamlingen ville bare ikke dø.
|
|
Skide være med det! Gamlingen dør nok en anden gang... Vi ta'r et slaw golf mere, sønnike!
|
|
|
Resignerende George
|
Nå, men Ronald døde bare ikke. Så George spillede golf i otte år, indtil Reagan måtte træde tilbage. Straks meldte George sig som kandidat.
Præsident Bush
Folk der havde kendt Georgiboy fra CIA, nød stadig at slikke ham i numsesektionen da han blev præsident. Det blev han så træt af at han fik dette frimærke fremstillet.De gange, hvor en amerikansk vicepræsident er blevet valgt til præsident, er det altid endt med én præsidentperiode. Ingen undtagelser, ingen genvalg. No way. Så George ville sikre sig, at han kunne blive valgt for to perioder. Der måtte tænkes. Spindoktorerne kom op med noget catchy, som præsidentkandidat George kunne fyre af:
|
|
Read my lips... NO NEW TAXES!
|
|
|
George i spindoktorernes vold
|
Og det lød jo godt. Så godt, at George fik lov til at afløse Ronald på posten i Det Hvide Hus i januar 1989. Men der er jo det med skatterne, at de er svære at holde i ro. Dårligt havde George smidt slæberne ind i det ovale værelse, før han blev tvunget til at hæve dem. Skatterne, altså, ikke slæberne.
Desperat forsøgte Georges spindoktorer at aflede vælgernes opmærksomhed fra dette faktum. De gik kraftigt i gang med at skabe store overskrifter:
- Først væltede de Sovjetunionen
- Så kidnappede de Panamas diktator Manuel Noriega og stillede ham for retten i USA for noget narko-shit
- Så lagde de et røgslør over Georges rolle i Gidsler-for-penge-skandalen (Irangate)
- Så genforenede de Tyskland
- Så brækkede George sig i skødet på Japans premierminister
- Så tæskede de Saddam Hussein i Kuwait (men lod ham gasse en flok kurdere i Irak, for gammelt venskabs skyld)
- Så underskrev de NAFTA-aftalen.
Damn! Amerikanerne var skide ligeglade! Det eneste, de utaknemmelige slyngler kunne huske, var:
|
|
Read my lips... NO NEW TAXES!
|
|
|
George optaget på video
|
Nå. Jamen, så valgte amerikanerne Bill Clinton til ny præsident. Ikke at hans slogan var mere heldigt:
|
|
Suck my lips! No old interns!
|
|
|
Horny Bill
|
Og så lod George sig modvilligt pensionere. Men han havde en plan. En ond, dristig og narcissistisk plan:
|
|
Bare vent! En anden, dummere, mere kynisk George Bush vil gøre mit arbejde færdigt! Bare vent!
|
|
|
George i ondt lune
|
Pensionist Bush
Og hvad laver en afdanket expræsident så? Ja, der bliver da lidt tid til golf, men der er jo også en hel del bestyrelsesposter der skal passes i våbenindustrien. Og byærinder for sønnen, når en eller anden gammel gimpe på en høj post er død.
Og så fejrede den gamle sin 82 års fødselsdag med sit livs første faldskærmsudspring. Godt så...
George, nu 87 år, forsøger stadig at være lidt hip. Men hvorfor tager han så hovedtelefonerne af? Hemmelige George er i gang med et nyt stunt!
Den hemmelige George
George benægter det selvfølgelig, men fra internettet ved vi med sikkerhed, at han har været CIA-agent siden agenturets fødsel i 1948.
Han var rodet ind i affæren i Svinebugten, som han delvist finansierede, det rige møgdyr, og var medvidende i mordet på JFK. Desuden har han medvirket i otte beskidte pornofilm under pseudonymet "Herbert", og spillede James Bond i 1969 under pseudonymet George Lazenby. Han er desuden mistænkt for drabet på fire homofile kaniner i Løjt og er sidst set sammen med Elvis Presley på en karaokebar i Ipswich.
Det er med sikkerhed fastslået, at han er far til Margaret Thatchers eneste søn, Herbert Walker Thatcher. Der kærligt kalder ham:
|
|
Den gamle gris!
|
|
|
Unge Thatcher på besøg i en grisefarm
|