Her kåres James Buchanan til USA's værste præsident ever. En svag rødmen på ungkarlepræsidentens kinder afslører, at han aldrig før er blevet kysset. Ihvertfald ikke på panden. Af en kvinde.James Buchanan fødtes Jens Bukhanen den 23. april 1791 i en træhytte i Mercerberg, Pennsylvania og døde den 1. juni 1868 på sin gård, Wheatland, i samme stat. Sagfører, frivillig i krigen 1812, medlem af kongressen 1821-31, ambassadør i Rusland 1832-34, demokratisk senator 1834-45, udenrigsminister 1845-49, ambassadør i Storbritannien 1853-56 og endelig USA's præsident 1857-61.
Det må man NOK sige! Hvis bare Amerikas største problemer havde ligget på den udenrigspolitiske front, havde det hele set kønt ud. James' flotte, flotte bundplacering på ranglisten over amerikanske præsidenter hviler så sandelig på et respektabelt grundlag.
Barndom havde han ingen af
Nemlig nej! Han blev født i en simpel træhytte ved Cove Gap, uden samtaletoilet, uden lys, uden tv, nej, forholdene var uslere end for Bonderøven på DR2. Alligevel fik hans far, James Senior, råd til at sende drengen både på college og sagførerskole. I 1812 var han uddannet sagfører, eller, som amerikanerne siger, he was admitted to the bar, ligesom danske studerende: først i skole og så i baren.
James B. brillerede med sin skarpe intelligens, sin veltalenhed og sine diplomatiske evner[1]. Utallige præsidenter gjorde brug af den unge mands talenter og havde nobelprisen været opfundet, så havde James B. sikkert fået den 1000 gange.
Et par gange meldte supertalentet sig som kandidat til det amerikanske præsidentvalg, men verden var endnu ikke moden til en sådan brillance, så de valgte nogle mindre ånder.
I 1856 var man dog rendt tør for undskyldninger, da det havde vist sig at disse mindre ånder havde jokket så grundigt i spinaten, at kun et menneske med en intelligens som James B.s kunne redde dem ud af suppedasen. Det var selvfølgelig lidt suspekt at James B. aldrig var blevet gift, men bare han ikke sprang ud af skabet i utide, så skidt-pyt.
Præsident for de mere eller mindre forenede stater
Hvis man lagde øret til væggen i Det Hvide Hus kunne man godt høre, at borgerkrigen var i anmarch. Få dage efter præsidentindsættelsen afsagde højesteret en kendelse, der nægtede sorte at føre en sag for retten med den begrundelse, at "sorte ikke er beskyttet af konstitutionen". Dér fik de den! Præsidenten var enig i afgørelsen, selv om han fandt den "moralsk forkert".
|
|
|
Desværre, drenge, det kan jeg ikke gøre noget ved. Her, tag et stykke hvid chokolade, så I ikke bider jer i fingrene[2]
|
|
|
|
James B.
|
Så pressede Kansas på. De ville med i unionen af forenede stater. Men ak, de holdt slaver! Har man hørt noget lignende? James B. sagde nej, kongressen sagde ja, men uden slaver, hvortil den udglattende præsident sagde ja, ja, så lad dog barnet. Lad dog baaaaarnet!
I protest truede sydstaterne med at forlade de forenede stater og danne deres egen konføderation, og præsidentens milde røst og store intelligens gjorde ikke det fjerneste indtryk. Flæberi hjalp heller ikke.
Hvis bare der havde været lidt ballade i Bøhmen eller et opstød i Bayern, så kunne James B. stadig nå at redde ansigt. Men ak, alt var roligt på udefronten. Det var kun på hjemmefronten tingene faldt fra hinanden. Og her var der ikke brug for glatteri og diplomati, men for håndfast ledelse og klare visioner. Og det var ikke lige James' kop te, dertil var håndleddene en tand for løse.
Da valget nærmede sig, havde James B. fuldstændig opgivet at holde Det Hvide Hus hvidt meget længere. Han nægtede at genopstille. Det sidste han sagde til sin afløser, Abraham Lincoln, var:
|
|
|
Jeg håber De er lige så glad for at komme ind i dette hus, som jeg er for at komme ud!
|
|
|
|
En slagen mand
|
Da Lincoln aflagde præsidenteden, skred de første sydstater.
Et kort interview med nr. 1
- Det må være en helt særlig fornemmelse at blive valgt til alle tiders dårligste præsident. Gik De efter guldet, eller hvad?
- Det kan jeg ikke sige, at jeg gjorde. Jeg vidste, at jeg var med i feltet, men med forgængere som Franklin Pierce lå feltet helt åbent. Og da George W. Bush kom til i 2001, så så jeg mig faktisk i ånden kure ned på andenpladsen.
- De blev aldrig gift, hr. præsident. Tør man spørge hvorfor?
- Jeg har bare aldrig været meget for at håndtere konflikter, sådan på det indre marked, om man så må sige. Og så er jeg jo vokset op med køer og kalve, så...
- Der skal ihvertfald lyde et stort tillykke herfra!
- Tak, tak. Nu må vi se hvordan ham den sorte klarer den. Ja, der er sket meget siden min tid. Jeg tror, jeg vil sende ham en plade hvid chokolade..
De mindre træffende bemærkninger
- ↑ Staten Pennsylvania var den eneste i Amerika, hvor hunde og katte hilste pænt på hinanden og gadedrenge var De's.
- ↑ Tyvstjålet fra "Tak for i aften" med Rune Klan og Mick Øgendahl. Men hvad vil de gøre ved det? Folk med sorte negle kan ikke sagsøge! Ha!
