|
|
Du kan ikke vide for meget. Men du kan sige for meget.
|
|
|
Calvin Coolidge
|
John Calvin Coolidge, født den 4. juli 1872 og død den 5. januar 1933, var en amerikansk advokat, guvernør, vicepræsident og præsident fra den 2. august 1923 til den 4. marts 1929. Jeg lægger lige spegepølsemaden her, mens jeg skriver. Hov, nu faldt agurken af. Hvor fanden trillede den mon hen?.
Et opslag i Lademanns Leksikon giver ikke noget svar på, hvem Calvin var. Han forbigås i tavshed. Der sidder sgudda noget leverpostej og klæber siderne sammen. Så, der var han!. Æhæmm...
Den prepræsidentielle periode
Calvin voksede op hos sin far og mor i Vermont. Faderen var landmand, lokalpolitiker og købmand og drev det lokale horehus sådan lidt ved siden af. Moderen, der hed Victoria, døde, da Calvin var 12 år gammel. Sorgen drev den unge Calvin til at læse jura og han endte som advokat i Massachusetts og blev nærmest drevet lige i armene på Grace Anna Goodhue, der var en af byens godter og som underviste i sang på den lokale døveskole. Nu forsvandt pølsemaden! Sådan noget lort! De blev gift i 1905, inden det kunne ses.
Desperat efter faderens anerkendelse meldte Calvin sig ind i det republikanske parti, der straks udnyttede hans dybe sorg over moderens alt for tidlige bortgang til at gøre ham til guvernør over Massachusetts. Dette fik politiet til at gå i strejke i Boston. Ja, de påstod det var på grund af de dårlige arbejds- og lønforhold, men de var i virkeligheden bare ude på at prøve grænser af, som alle andre af datidens utilpassede unge. Men det skulle de aldrig have gjort! Så! Nu har jeg margarine på fingrene!
Calvin indkaldte nationalgarden, der til tonerne af tjener, vi vil ha' mere øl! tæskede livet ud af politiet, de røde lejesvende.
|
|
Ingen har ret til at strejke, når det bringer offentlighedens sikkerhed i fare! Ingen, ingen steder og på intet tidspunkt!
|
|
|
Guvernør Calvin
|
Det republikanske parti blev så benovede over, at Calvin fik knust denne kommunistiske sammensværgelse, at de menige republikanere - hen over hovedet på partitoppens anbefalinger - opstillede Calvin som vicepræsidentkandidat til præsidentvalget i 1920. Og republikanerne vandt.
Da Warren Harding blev indsat som præsident den 4. marts 1921, havde han derfor Calvin med som det tynde øl. En vicepræsident havde ikke meget at sige dengang, men det passede Calvin rigtig godt, for han var en mand af meget få ord.
Den præsidentielle periode
Men ak. Skæbnen greb ind. Præsident Harding døde under mystiske omstændigheder på et hotelværelse i San Francisco, hvilket Olsen Brødrene senere skrev en sang om. Calvin var på ferie hos sin far i Vermont og der gik 4 timer inden han pr. telegram fik den glædelige besked, dér, langt ude på landet. Selv om Calvin og Grace var gået tidligt i seng, var der ikke noget at gøre. De måtte op. Klokken var 2.30 om natten, lagnerne var fugtige og det var Calvins tur til at sove på pletten. Han afsendte straks et beroligende telegram til Det Hvide Hus:
|
|
Jeg har lige ordnet konen og nu ordner jeg Amerika!
|
|
|
Præsident Calvin
|
Faderen, der også var notar, hentede sin gamle bibel, fjernede lidt gammel leverpostej fra evangelusken Likas og lod knajten aflægge ed på, at han nok skulle ordne Amerika.
Første periode
Den første præsidentperiode gik ellers stille af. Calvin mente, at de kloge forretningsfolk selv vidste, hvad der var bedst for Amerika, så Calvin lænte sig tilbage og holdt sin kæft. Tavse Cal, døbte pressen ham. Det svarede han ikke på.
I tiden op til præsidentvalget i '24 blev det afdækket, at Warren Harding - udover at være en svindler og bedrager - også havde omgivet sig med korrupte embedsmænd... Stor opstandelse. Men Calvin red stormen af, da han så så ærlig ud på billeder. Da han også opsatte et loft over indvandringen, så man kunne få stoppet jøderne og katolikkerne, der stjal vores piger og levede på nas, blev han dybt populær i vide kredse.
Anden periode
De mange tegn på, at økonomien var overophedet, blev ignoreret af tavse Cal. Kongressens forsøg på at regulere landbruget og og aktiemarkedet fik én på veto-hatten.
|
|
America's business is business!
|
|
|
Laissez-faire Calvin banker kongressen på plads
|
Da Calvin takkede af fra præsidentposten, kørte de brølende tyvere i højeste gear og børskrakket lå flere måneder ude i fremtiden. Nå, dem måtte en anden tage sig af.
|
|
Hvis amerikanerne bare ville gøre de få simple ting, de véd de burde gøre, ville de fleste af vore store problemer løse sig selv!
|
|
|
Calvin om den frie opdragelse
|
Den efterpræsidentielle periode
Calvin skrev sine memoirer, så de blev, som han ville have dem. Derpå brændte han alle sine personlige papirer og nogle kompromitterende fotos, så eftertiden kunne være sikker på ikke at finde for meget smuds.
Ekspræsidenten døde på sit badeværelse under en intimbarbering, som han desværre ikke nåede at færdiggøre. Hjertestop. Grace kom hjem fra en shoppingtur og fandt sin mand på badeværelsesgulvet med røvskæg på venstre side af kadaveret. Smuk og blød på højre side, dog.
Hun blev så befippet, at hun kun nåede at ringe til de nærmeste 3-4 veninder og fortælle dem om et godt tilbud på frække trusser i Sears, før hun fik tilkaldt en ambulance. Men ak, for sent, alt for sent. Nu skulle man bare kende en god måde at få rødbedesaft af sine bukser...
Begravelsen foregik i stilhed. I Vermont. Det ville Calvin have ønsket. Tavse Cal - han hadede, at man talte med mad i munden.