<span class="mw-page-title-main">Franklin D. Roosevelt</span>

Franklin var altid til rådighed for pressen. Som her, hvor han udtaler "Gu' er jeg handicappet og ryger, men har I set mit nye guldur? Det kan blive jeres, hvis I skriver noget pænt, drenge!"

Hustruen Eleanor kunne bare ikke slippe hiphop-musikken, da hun først havde fået en walkman. Her jammer hun til Slap my Bitch up i New York.

På grund af sin fobi for større menneskemængder, holdt Franklin sin indsættelsestale med ryggen til notabiliteterne. "Vi har intet andet at frygte, end store menneskemængder... og dårlige paraplyer".

Franklin Delano Roosevelt, FDR eller Delledrengen mellem venner blev født i Hyde Park i 1882, hvor folk ellers var meget sippede med, hvor man blev født. Men sket er sket og det står ikke til at ændre. Hyde Park ligger forresten i New York, som ligger i USA og det var egentlig meget godt, for ellers kunne Franklin nemlig slet ikke være blevet præsident.

Franklin var amerikansk præsident fra 1933 til 1945. Men han var også ryger! Sådan en fyr ville ikke kunne blive præsident i dag, ligesom folk med overskæg, uhada, for de er jo nogen værre nogen. Derfor opstillede Republikanerne osse Sarah Palin ved valget i 2008, for hun hverken røg eller havde overskæg, hvis hun bare husker at bruge den ladyshaver vi forærede hende en vild aften i 1980'erne. Ja, det løb lidt ud af kontrol, men lad os bare sige, at Sarahs uvorne datter muligvis er i familie med onkel Spademann.

Nå, hvor kom vi fra...

Finanskrisen i 2008

Nej. Det var ikke det... Hvad fanden var det så?

Roosevelt, for helvede da!

Nå, ja.

Franklin var i familie med Theodore Roosevelt, som har lagt navn til teddybjørnen. Og var USA's præsident, forresten. Og så blev han gift med Eleanor Roosevelt i 1905, som ikke var særlig køn, men meget praktisk anlagt. Da de begge hed Roosevelt til efternavn, slap de for at lave om på brevpapiret og navnet på postkassen. Og rensemærkerne i tøjet, ikke at forglemme.

Tidlige politiske karriere

Som alle andre, der er født med en sølvske i røven, kunne Franklin selv bestemme hvad han ville lave. I 1910 havnede han i New Yorks senat og senere blev han flådeminister under præsident Wilson, der brugte briller og var skolelærer.

I 1920 var han vicepræsidentkandidat, men det amerikanske folk forkastede præsidentkandidaten James M. Cox, fordi de mente, at der var Cox nok i Det Hvide Hus i forvejen. I stedet kastede de sig over Warren G. Harding, der forstod at belønne dem, der belønnede ham.

Polio

Som ung nød Franklin at spille polio, men det skulle han aldrig have gjort. Det satte sig i benene på ham og dér blev det siddende. Dårligt var valgkampen overstået, før Franklin måtte sætte sig i kørestolen på livstid.

Nu var det hele overstået. Alles vorbei. Hvem har nogensinde hørt om en handicappet, der kan blive valgt til noget som helst? Nej, vel?

Nedslået, bøjet, slået og totalt depressiv opgav Franklin ideen om nogensinde at blive til noget og fik istedet nogen børn med sin grimme kone. Man hørte aldrig mere til ham.

Han blev sgudda præsident, for fanden da!

Nååååå, ja. Nu hvor jeg kigger lidt videre under Amerikanske præsidenter kan vi da godt se, at der skete lidt mere... Lad os liiiiiiiiige kigge nærmere efter...

I 1928 blev han New Yorks guvernør. Tilfreds? Ikke? Nå, så må vi se...

Præsident Roosevelt

I 1929 indsatte amerikanerne den helt rigtige præsident til jobbet, nemlig Herbert Hoover, der mente, at hvis man ventede længe nok, gik alle problemer nok i sig selv igen.

Imidlertid krakkede Wall Street og de, der ikke hoppede ud vinduerne fra USA's prægtige skyskrabere, forlangte ved valget i 1932, at Hoover slap sit sug i det ovale værelses gulvtæpper og skrubbede hjem hvor han kom fra. I stedet smed de ham krøblingen ind. Franklin, ja. Poliodrengen fra før, ikke.

Indsættelsestalen

Ved sin indsættelsestale, hvor Franklin blev holdt oppe af en dukkeholder med stålwirer, sagde han de berømte ord, der har holdt sig i den amerikanske folkesjæl til den dag i dag:

		Det eneste vi har at frygte, er frygten selv! Og hende kællingen derhjemme!
	FDR

og den dag i dag er amerikanerne kun bange for at være bange og for at komme fuld hjem fra arbejde.

Krisen bekæmpes

Franklin satte en hel masse offentlige arbejder i gang for at få bugt med arbejdsløsheden og depressionen. Det gik sådan nogenlunde, selv om han også iværksætte nogle såkaldte sociale reformer, så folk der ikke gad arbejde, men hellere ville stå og hænge foran suppekøkkenerne, kunne få lidt bistandshjælp, istedet for at tæske deres børn og prostituere sig, så man kunne gå i fred på gaden og få noget på den dumme. Han lukkede og slukkede også for det spiritusforbud, der ellers havde gjort mafiaen til en af de største amerikanske virksomheder siden 1920.

Men ak, det var bare ikke nok. Selv om folk fik både suppe og spiritus, gik de stadig rundt uden at bestille noget.

Nå, de arbejdsskyløse amerikanerne genvalgte ham alligevel i 1936, for han var jo så charmerende, den storrygende gavtyv. Med de tynde ben.

Men fra slutningen af trediverne kom der gang i produktionen igen. For Hitler besluttede sig for at gøre hele det europæiske kontinent til sit Lebensraum, så amerikanerne begyndte at producere tanks og bomber til det voksende marked blandt de lande, der ville forsøge at forsvare sig.

Men snart var hele Europa væltet over ende, bortset fra Winston Churchills England, der forblev USA's stabile kunde under hele krigen, hvor de lejede bomber, tanks og uldne sokker af L'easy Roosevelt. På den måde kunne amerikanerne støtte England og stadig være neutrale, ihvertfald lidt endnu.

Pearl Harbor

I Danmark må man ikke sige perle, men det er faktisk hvad Pearl betyder. Perle. Perle. Perle, perle, perle. Og Harbor betyder havn. Og det blev japanerne så fornærmede over, at de smadrede den amerikanske flåde på Hawaii, hvor de tog hele navy'en på sengen. De skævøjede bastarder!

Men tak til japanerne alligevel, for de fik vækket den amerikanske modstandsvilje og Franklin kunne erklære krig. I en brandert erklærede Hitler så USA krig, og så var også de med i Europa.

Farvel og tak for denne gang

Tre gange lykkedes det Franklin at blive genvalgt til præsidentembedet, selv om han sad i kørestol. Hvis tv havde været opfundet, var det jo aldrig gået godt. Vi har da handicap-OL, meeeen der må da være måde med tingene! Franklin sludrede sig igennem nogle radiotaler, som han kaldte kaminpassiarer og amerikanerne kunne ikke lige sige ham imod, så man kunne lige så godt genvælge ham.

Så Roosevelt besluttede - udenom Churchill og Stalin, der ellers sad lige ved siden af - at Tyskland og Japan skulle overgive sig betingelsesløst og det var nok meget godt, for ellers havde japanerne sikkert ikke opfundet kassettebåndoptageren og vi europæere havde hverken fået marshallhjælp eller bananer.

Da freden nærmede sig, besluttede Franklin sig for, at man skulle genopfinde Nationernes Forbund, men selvfølgelig under et andet navn, fx Forenede Nationer eller Max Factor eller Thomas Blachman, den tid, den sorg.

Men ak. Alt det tænkeri var for meget for en mand med polio, så Franklin fik en hjerneblødning og døde i Georgia, hvor Jimmy Carter kommer fra. Men det er en anden hjerneblødning.

		Sikken gang tømmermænd
	Roosevelts sidste ord

Fik vi det hele med? Nævnte vi, at han havde polio? Og var handicappet? Og røg?