|
|
(82 mellemliggende versioner af 7 andre brugere ikke vist) |
Linje 1: |
Linje 1: |
| {{Smukkere med tiden}}
| | [[Image:Seal_USA.png|left]]'''George Randolph Ignatius Mephistopheles Washington II''' <br> ''(1732-1799)'' Amerikansk statsmand, lystløgner og hærfører. <br> |
| '''George Randolph Ignatius Mephistopheles Washington II''' <br> ''(1732-1799)'' Amerikansk statsmand, lystløgner og hærfører. <br> | | Når man snakker [[USA]] er man også nødt til at nævne George Washington. Han er på 1-[[dollar]] sedlen, hovedstaden i landet er opkaldt efter ham, og at badmouthe ham kan i visse egne af landet resultere i omgående kastration og tungeudtrækning. Kendt for sine evner som statsmand, hærfører og skovhugger (Især når det gælder kirsebærtømmer) er han idag blevet indbegrebet af den amerikanske statsmand, selvom en [[George W. Bush|nylig præsident]] prøvede at score billige point omkring sin egen præstation ved at så tvivl om Washingtons plads i det amerikanske [[Pantheon]]. |
| Når man snakker USA er man også nødt til at nævne George Washington. Han er på 1-dollar sedlen, hovedstaden i landet er opkaldt efter ham, og at badmouthe ham kan i visse egne af landet resultere i omgående kastration og tungeudtrækning. | | [[Billede:wishywashy.jpg|right|thumb|300px|George Washingtons officielle portræt. I bedste [[Big Brother]]-stil var øjnene boret ud, og dværge ansat af staten havde til opgave at sidde inde bag portrættet og overvåge de lokaler hvor portrætterne hang]] |
| [[Billede:wishywashy.jpg|right|thumb|300px|George Washingtons officielle portræt. I bedste Big Brother-stil var øjnene boret ud, og dværge ansat af staten havde til opgave at sidde inde bag portrættet og overvåge de lokaler hvor portrætterne hang]] | |
|
| |
|
| == De Unge År == | | == De Unge År == |
| | Havde man i sin tid kunnet interviewe George's mor, Mary Ball Washington (Ja sgu, hun hed fandeme bold til mellemnavn!) om hans unge år, ville hun nok have sagt at han var {{citat|Sådan en sød og rar dreng|Mary Ball Washington|Hendes søn, George}} |
| | |
| | For det var han vitterligt. Ifølge overleveringen skal den unge George trods sit dæmoniske mellemnavn have været en episk duks, der fuldkommen åbenhjertigt indrømmede sine skarnsstreger, i stedet for at f.eks. skyde skylden på sine yngre søskende. Mest berømt er hændelsen hvor George's onkel havde givet ham en økse i gave, som han derefter brugte til at underholde sig selv med på en sløv dag, og huggede en af faderens kirsebærtræer ned, som var han en desperat [[Peter Asschenfeldt]] der fælder unge studiner med stokken til et halbal. |
| | |
| | Farmand opdager det selvfølgelig, og konfronterer den unge skovhugger in spe, der hudløst ærligt siger {{Supercitat|"jeg kan ligesom ikk' lyve når du står der med hestepisken, så jeg må indrømme jeg fældede det træ!"|George Washington|hans fældning af et kirsebærtræ}}Dette citat blev af PR-hensyn, og for at skåne faderens eftermæle forkortet til ''"Jeg kan ikke lyve, jeg fældede det træ!"''. Da George nåede den næsten giftemodne alder af 14 år, fandt hans halvbror, der ikke kunne klare hans overlegne intellekt og stil, på at George skulle blive kanonføde i den britiske flåde. Havde denne lille plan båret frugt, ville USA næppe have eksisteret idag. Men uheldigvis for halvbroderen og alle der bare ikke bryder sig om "[[The OC]]", "Beverly Hills 90210", Arnold Schwarzenegger-film og Paris Hilton sagde mutti nej(George var hele livet igennem lidt af en svagarm der blev styret af sin mor. Lidt ligesom Principal Skinner fra The Simpsons.). I stedet begyndte han at arbejde som landmåler og deltog i forskellige kampagner mod det amerikanske folks evige nemesis, franskmændene. Han blev gift med en ung rig enke, udvidede sit gods på Mount Vernon, og tjente gode penge på forskellige aktiviteter. Men i samme periode begyndte han at omgås et slæng der ville hjælpe ham til at ændre verdens gang for evigt. [[Thomas Jefferson]], [[Benjamin Franklin]], John Adams, og disses venner, også kendt som Philly-Kliken. |
|
| |
|
| == Philly-Kliken == | | == Philly-Kliken == |
| | Philly-Kliken var de 13 koloniers værste rebeller. De var lærde, individualistiske og havde alle som en en stærk modvilje mod tyskere og dyr te. I løbet af de sene 1760'ere og tidlige 1770'ere, mens Europa passede sig selv og de kronede hoveder horede og åd kage, havde folk som Benjamin Franklin og Thomas Jefferson travlt med at samle folk til at sparke de selvfede briter og deres forfærdeligt grimme koner og kogekunst ud af landet. I bedste Taleban-stil begyndte "Patrioterne", som de kaldte sig, at arrangere oprør og terrorhandlinger gennem alle de 13 kolonier. Mest berømt er Teselskabet i Boston, hvor 342 kasser te blev smidt i vandet, fordi de var for dyre, og Bostonmassakren nogen år forinden, hvor 3 mennesker blev dræbt. At det sidste er kaldt en massakre, og ikke bare "Torveskyderiet i Boston", viser at nogen historieskrivere har været mere på coke og opium end [[Arthur Conan Doyle]] og [[Robert Hansen]] tilsammen. |
| | |
| | Kliken begyndte at udarbejde en stribe rettigheder og et dokument der officielt skulle sige |
| | {{Supercitat|"Screw you guys, We're going home!"|Philly-Kliken|deres budskab til George III}} |
| | Naturligvis blev den småbimse halvbrite og hans ministre ikke ligefrem glade for det, og da Kliken offentliggjorte Uafhængighedserklæringen 2. Juli (Ikke 4. Juli!) 1776 førte det til åben krig med deres tidligere chef. Lidt ligesom hvis du siger op fra dit nederen arbejde, ved at kalde din chef en inkompetent bøsserøv der ikke kan få den op at stå. |
| | |
| | Så naturligvis gærede suppen i de storpolitiske gryder, og en åben konfrontation var uundgåelig. George var optimistisk, for det var jo en lille ting hans tropper skulle klare. En tilfældigt sammensat milits skulle bekrige og besejre den mest veludrustede og veltrænede landhær i verden. Piece of cake! |
|
| |
|
| == Konfrontation med George == | | == Konfrontation med George == |
|
| |
|
| == Præsi 4 life == | | Så nu var banen kridtet op. George mod George. The ultimate showdown, one decade only! [[Slagene ved Lexington & Concord]](alene navnet!)åbnede ballet, men amerikanerne brugte en taktik, de ikke har brugt så ofte siden. Guerilla-krig. Hovedfilosofien kan beskrives som {{Supercitat|Hey, lad os ikke stå i rækker og blive skudt på, men bruge terrænet til vores fordel!|Amerikanerne|deres taktik}} |
| | |
| | Fra 1776-1783 kæmpede de frem og tilbage, mens diplomatien blev overophedet rundt om i verden, og især Danmark tjente kassen på neutralitet. Englænderne vandt små sejre hist og her, men Washingtons bøllemetoder var bare mere effektive. Tilsidst begyndte jorden dog at brænde under Georgie, og han søgte hjælp hos "the frogs", [[Frankrig|franskmændene]], som sidenhen følte at amerikanerne skyldte dem en omgang eller to. George i England måtte indse, at han var helt færdig, og lod oprørske kolonier være oprørske kolonier. Sejren var heldig, men folket var ligeglad. Washington var en helt, og hans eftermæle var næsten hjemme. Nu manglede Philly-Kliken bare at få cementeret deres magtstilling. |
| | |
| | == Præsident 4 life == |
| | Denne cementering kom da Washington blev udpeget til den første præsident i den nye republik. Samtidig satte han i bedste mafiastil sine venner i position til at overtage vigtige tillidsposter i den unge stat. Han etablerede USA som en utopisk stat til resten af verdens inspiration, men to år inden hans død sagde han "Screw you guys, I'm going home!" til verden, og trak sig tilbage til sin plantage på Mt. Vernon. Eftertiden har cementeret hans barndomsdrøm. Han væltede det kirsebærtræ der var enevælden med en minimal økse. |
| | {{Supercitat1|Jeg dør uden at have set Die Hard|Washingtons sidste ord}} |
| | |
| | {{Skabelon:USA's præsidenter}} |
| | |
| | {{DEFAULTSORT:WASHINGTON}} |
| | [[Kategori:Amerikanske præsidenter]] |
| | |
| | [[en:George Washington]] |
| | [[es:George Washington]] |
| | [[fi:George Washington]] |
| | [[it:George Washington]] |
| | [[nl:George Washington]] |
| | [[no:George Washington]] |
| | [[pt:George Washington]] |
| | [[sv:George Washington]] |
| | [[zh:乔治‧华盛顿]] |
| | [[zh-tw:喬治‧華盛頓]] |
George Randolph Ignatius Mephistopheles Washington II
(1732-1799) Amerikansk statsmand, lystløgner og hærfører.
Når man snakker USA er man også nødt til at nævne George Washington. Han er på 1-dollar sedlen, hovedstaden i landet er opkaldt efter ham, og at badmouthe ham kan i visse egne af landet resultere i omgående kastration og tungeudtrækning. Kendt for sine evner som statsmand, hærfører og skovhugger (Især når det gælder kirsebærtømmer) er han idag blevet indbegrebet af den amerikanske statsmand, selvom en nylig præsident prøvede at score billige point omkring sin egen præstation ved at så tvivl om Washingtons plads i det amerikanske Pantheon.
De Unge År
Havde man i sin tid kunnet interviewe George's mor, Mary Ball Washington (Ja sgu, hun hed fandeme bold til mellemnavn!) om hans unge år, ville hun nok have sagt at han var
Sådan en sød og rar dreng
For det var han vitterligt. Ifølge overleveringen skal den unge George trods sit dæmoniske mellemnavn have været en episk duks, der fuldkommen åbenhjertigt indrømmede sine skarnsstreger, i stedet for at f.eks. skyde skylden på sine yngre søskende. Mest berømt er hændelsen hvor George's onkel havde givet ham en økse i gave, som han derefter brugte til at underholde sig selv med på en sløv dag, og huggede en af faderens kirsebærtræer ned, som var han en desperat Peter Asschenfeldt der fælder unge studiner med stokken til et halbal.
Farmand opdager det selvfølgelig, og konfronterer den unge skovhugger in spe, der hudløst ærligt siger
|
|
|
|
"jeg kan ligesom ikk' lyve når du står der med hestepisken, så jeg må indrømme jeg fældede det træ!"
|
|
|
|
|
George Washington om hans fældning af et kirsebærtræ
|
Dette citat blev af PR-hensyn, og for at skåne faderens eftermæle forkortet til "Jeg kan ikke lyve, jeg fældede det træ!". Da George nåede den næsten giftemodne alder af 14 år, fandt hans halvbror, der ikke kunne klare hans overlegne intellekt og stil, på at George skulle blive kanonføde i den britiske flåde. Havde denne lille plan båret frugt, ville USA næppe have eksisteret idag. Men uheldigvis for halvbroderen og alle der bare ikke bryder sig om "Orange County (tv-serie)", "Beverly Hills 90210", Arnold Schwarzenegger-film og Paris Hilton sagde mutti nej(George var hele livet igennem lidt af en svagarm der blev styret af sin mor. Lidt ligesom Principal Skinner fra The Simpsons.). I stedet begyndte han at arbejde som landmåler og deltog i forskellige kampagner mod det amerikanske folks evige nemesis, franskmændene. Han blev gift med en ung rig enke, udvidede sit gods på Mount Vernon, og tjente gode penge på forskellige aktiviteter. Men i samme periode begyndte han at omgås et slæng der ville hjælpe ham til at ændre verdens gang for evigt. Thomas Jefferson, Benjamin Franklin, John Adams, og disses venner, også kendt som Philly-Kliken.
Philly-Kliken
Philly-Kliken var de 13 koloniers værste rebeller. De var lærde, individualistiske og havde alle som en en stærk modvilje mod tyskere og dyr te. I løbet af de sene 1760'ere og tidlige 1770'ere, mens Europa passede sig selv og de kronede hoveder horede og åd kage, havde folk som Benjamin Franklin og Thomas Jefferson travlt med at samle folk til at sparke de selvfede briter og deres forfærdeligt grimme koner og kogekunst ud af landet. I bedste Taleban-stil begyndte "Patrioterne", som de kaldte sig, at arrangere oprør og terrorhandlinger gennem alle de 13 kolonier. Mest berømt er Teselskabet i Boston, hvor 342 kasser te blev smidt i vandet, fordi de var for dyre, og Bostonmassakren nogen år forinden, hvor 3 mennesker blev dræbt. At det sidste er kaldt en massakre, og ikke bare "Torveskyderiet i Boston", viser at nogen historieskrivere har været mere på coke og opium end Arthur Conan Doyle og Robert Hansen tilsammen.
Kliken begyndte at udarbejde en stribe rettigheder og et dokument der officielt skulle sige
|
|
|
|
"Screw you guys, We're going home!"
|
|
|
|
|
Philly-Kliken om deres budskab til George III
|
Naturligvis blev den småbimse halvbrite og hans ministre ikke ligefrem glade for det, og da Kliken offentliggjorte Uafhængighedserklæringen 2. Juli (Ikke 4. Juli!) 1776 førte det til åben krig med deres tidligere chef. Lidt ligesom hvis du siger op fra dit nederen arbejde, ved at kalde din chef en inkompetent bøsserøv der ikke kan få den op at stå.
Så naturligvis gærede suppen i de storpolitiske gryder, og en åben konfrontation var uundgåelig. George var optimistisk, for det var jo en lille ting hans tropper skulle klare. En tilfældigt sammensat milits skulle bekrige og besejre den mest veludrustede og veltrænede landhær i verden. Piece of cake!
Konfrontation med George
Så nu var banen kridtet op. George mod George. The ultimate showdown, one decade only! Slagene ved Lexington & Concord(alene navnet!)åbnede ballet, men amerikanerne brugte en taktik, de ikke har brugt så ofte siden. Guerilla-krig. Hovedfilosofien kan beskrives som
|
|
|
|
Hey, lad os ikke stå i rækker og blive skudt på, men bruge terrænet til vores fordel!
|
|
|
|
|
Amerikanerne om deres taktik
|
Fra 1776-1783 kæmpede de frem og tilbage, mens diplomatien blev overophedet rundt om i verden, og især Danmark tjente kassen på neutralitet. Englænderne vandt små sejre hist og her, men Washingtons bøllemetoder var bare mere effektive. Tilsidst begyndte jorden dog at brænde under Georgie, og han søgte hjælp hos "the frogs", franskmændene, som sidenhen følte at amerikanerne skyldte dem en omgang eller to. George i England måtte indse, at han var helt færdig, og lod oprørske kolonier være oprørske kolonier. Sejren var heldig, men folket var ligeglad. Washington var en helt, og hans eftermæle var næsten hjemme. Nu manglede Philly-Kliken bare at få cementeret deres magtstilling.
Præsident 4 life
Denne cementering kom da Washington blev udpeget til den første præsident i den nye republik. Samtidig satte han i bedste mafiastil sine venner i position til at overtage vigtige tillidsposter i den unge stat. Han etablerede USA som en utopisk stat til resten af verdens inspiration, men to år inden hans død sagde han "Screw you guys, I'm going home!" til verden, og trak sig tilbage til sin plantage på Mt. Vernon. Eftertiden har cementeret hans barndomsdrøm. Han væltede det kirsebærtræ der var enevælden med en minimal økse.
|
|
Jeg dør uden at have set Die Hard
|
|
|
Washingtons sidste ord
|