|
|
(4 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) |
Linje 6: |
Linje 6: |
| Den kære dreng blev gift i [[1854]] med ''Caroline Lavinia Scott'' med hvem han fik to børn og stak af for at deltage i den amerikanske borgerkrig, der lige stod og manglede lidt kanonføde. På grund af sin konfliktskyhed, snobben-opad og totale ligegyldighed overfor tropperne, kunne han forlade krigen på den vindende side som officer og slå sig ned som sagfører/turistguide i [[Indianer|Indiana]]. | | Den kære dreng blev gift i [[1854]] med ''Caroline Lavinia Scott'' med hvem han fik to børn og stak af for at deltage i den amerikanske borgerkrig, der lige stod og manglede lidt kanonføde. På grund af sin konfliktskyhed, snobben-opad og totale ligegyldighed overfor tropperne, kunne han forlade krigen på den vindende side som officer og slå sig ned som sagfører/turistguide i [[Indianer|Indiana]]. |
|
| |
|
| Som mange andre unge, blev Benjamin betaget af det republikanske parti og deres snak om frihed og den frie økonomis ufejlbarlighed. Tomme løfter, ja, men hvad ved en dreng om det. | | Som mange andre unge, blev Benjamin betaget af det republikanske parti og deres snak om frihed og den frie økonomis ufejlbarlighed. Tomme løfter, ja, men hvad ved en dreng om det. |
|
| |
|
| I 1881 blev han senator for Indiana. I senatet forsvarede han indianerne og andre hjemløse mod DSB's griske forsøg på at lukke billetautomaterne og lade kiosken sælge klippekort. Blandt hans andre mærkesager skal nævnes pension til krigsveteraner (som ham selv) og højere told på import af nisseskæg. | | I [[1881 ]] blev han senator for Indiana. I senatet forsvarede han indianerne og andre hjemløse mod DSB's griske forsøg på at lukke billetautomaterne og lade kiosken sælge klippekort. Blandt hans andre mærkesager skal nævnes pension til krigsveteraner (som ham selv) og højere told på import af nisseskæg. |
|
| |
|
| I 1888 stillede republikanerne ham op på de vaklende ben mod den siddende præsident, [[Grover Cleveland]] og selvfølgelig tabte Benjamin. Alligevel vandt han, for amerikanerne vælger ''valgmænd'', der ''derefter'' vælger præsidenter. Og valgmændene valgte Benjamin, der jo havde nisseskæg og ikke bare sådan et skvattet overskæg, der trængte til at blive studset i mundvigene. | | I [[1888 ]] stillede republikanerne ham op på de vaklende ben mod den siddende præsident, [[Grover Cleveland]] og selvfølgelig tabte Benjamin. Alligevel vandt han, for amerikanerne vælger ''valgmænd'', der ''derefter'' vælger præsidenter. Og valgmændene valgte Benjamin, der jo havde nisseskæg og ikke bare sådan et skvattet overskæg, der trængte til at blive studset i mundvigene. |
|
| |
|
| ==Præsident i fire år== | | ==Præsident i fire år== |
Nuværende version fra 19. okt. 2018, 21:35
Benjamin Nissemand Harrison fødtes selveste lille-lille-lille-juleaften den 20. august 1833 i Ohio. Så var den dag ødelagt.
Hans far, landmanden John og moren, Elizabeth, havde ønsket sig en lille pige. Med fletninger og fregner. Men der var ikke noget at gøre. Gud ville ikke lade handlen gå tilbage. Til gengæld velsignede han familiens lille Benjamin med et pragtfuldt nisseskæg.
En ung mand med visioner
Den kære dreng blev gift i 1854 med Caroline Lavinia Scott med hvem han fik to børn og stak af for at deltage i den amerikanske borgerkrig, der lige stod og manglede lidt kanonføde. På grund af sin konfliktskyhed, snobben-opad og totale ligegyldighed overfor tropperne, kunne han forlade krigen på den vindende side som officer og slå sig ned som sagfører/turistguide i Indiana.
Som mange andre unge, blev Benjamin betaget af det republikanske parti og deres snak om frihed og den frie økonomis ufejlbarlighed. Tomme løfter, ja, men hvad ved en dreng om det.
I 1881 blev han senator for Indiana. I senatet forsvarede han indianerne og andre hjemløse mod DSB's griske forsøg på at lukke billetautomaterne og lade kiosken sælge klippekort. Blandt hans andre mærkesager skal nævnes pension til krigsveteraner (som ham selv) og højere told på import af nisseskæg.
I 1888 stillede republikanerne ham op på de vaklende ben mod den siddende præsident, Grover Cleveland og selvfølgelig tabte Benjamin. Alligevel vandt han, for amerikanerne vælger valgmænd, der derefter vælger præsidenter. Og valgmændene valgte Benjamin, der jo havde nisseskæg og ikke bare sådan et skvattet overskæg, der trængte til at blive studset i mundvigene.
Præsident i fire år
Præsident Harrison sørgede for, at den panamerikanske union blev stiftet, hvilket indirekte førte til mordet på en af hans efterfølgere. I 1893 væltede den amerikanske regering dronning Liliuokalani på Hawaiiiii, og det selv om CIA slet ikke var opfundet.
The Central Intelligence Agency states:
|
|
"Ja, det er hvad I tror... Tø!"
|
"And ye shall know the truth and the truth shall set you free SO HELP YOU ZOD"
|
Ellers huskes præsidenten mest for sin evne til at formøble statens penge på soldaterpensioner og understøttelse til virksomheder, der ikke havde råd til at betale de skyhøje direktørlønninger. Halvvejs i sin præsidentkarriere mistede han sit flertal i kongressen og resten af tiden kunne han hygge sig med ikke at bestemme noget som helst.
Nederlag på nederlag
Benjamins kone var syg. Og vi taler ikke bare fuldesyg, næh, hun var så syg, at hun døde midt under valgkampen. Af sprængt lever[1].
Dette livede selvfølgelig præsidenten betydeligt op, for nu var han ledig på markedet og kunne kysse på babyer og unge damer, så tosset han ville. Men ak, Viagra var endnu ikke opfundet og Benjamin var en gammel hønisse, så efter en uheldig episode på et hotelværelse med en utilfredsstillet stuepige, indstillede Benjamin valgkampen og lod stå til.
Benjamin tabte valget stort til sin forgænger og måtte pakke al sin habengut og e hjem til Indiana, hvor han giftede sig med sin kones niece - efter at have modtaget et tip fra en gammel medicinmand om noget potensfremmende. Og det gik efter al forventning: Den 62-årige ekspræsident blev far til en lille datter[2], som han dog ikke fik set meget til, fordi han som en anden Bill Clinton fes rundt og holdt foredrag om alt og ingenting.
I 1901 døde han af lungebetændelse, som havde sat sig på lungerne, til lægens store overraskelse. På den måde endte han sit liv som sin fjerne slægtning, der også havde været USA's præsident og var død af lungebetændelse[3].
Trivia
- Benjamin Harrison var den sidste general fra borgerkrigen, der blev præsident og kun skiftede underbukser en gang om ugen.
- Der findes en 36 sekunders optagelse af Benjamins stemme, den første optagelse af en amerikansk præsident. Optaget på en Edison vokscylinder i [[1889]:.
|
|
KAMmeratens RØØØØØDE næse! KAMmeratens RØØØØØDE næse! ... Vi SKÅler for vore VENner og dem som vi (kratsj, kratsj, kratsj)
|
|
|
Benjamin
|
- Efter sigende var Benjamin både sød, tiltalende og (k)ærlig. Og kunne lide lange gåture på stranden. Og opera. Og dig, naturligvis. Og skrev mange kontaktannoncer. Og så syede han alt sit tøj selv - under den hjemlige hygge. Bortset fra jakken, som var et arvestykke.
Noter
- ↑ Skulle efter sigende smage fortræffeligt med rom.
- ↑ Troede han da.
- ↑ Og iøvrigt havde æren af at være den første præsident, der døde på posten
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.