|
|
(15 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) |
Linje 1: |
Linje 1: |
| {{Seriøs start}}
| | [[Fil:Fillmore.jpg|thumb|200px|Dette fotografi af Fillmore blev taget med en eksponeringstid på 42 timer, hvilket var ny rekord dengang. Hvis man ser godt efter i hjørnerne, kan man se lidt af barberen der rager kinderne.]] |
| Millard Fillmore var president i amerika fra 1850 til 1853.
| | [[Fil:Natpotte.jpg|thumb|200px|Fillmores natpotte. Til historikernes store ærgrelse kom en rengøringsvikar til at tømme potten engang i [[1970'erne]]. Så nu er der ikke en skid at se på.]] |
| [[Billede:fillmore.jpg|right|thumb|142px|Millard Fillmore]] | | [[Fil:VeloSolex.jpg|thumb|200px|Mange moderne forskere mener, at det var denne knallert Millard Fillmore kørte [[Det Hvide Hus|på arbejde]] på.]] |
| [[Billede:DSCN4470 buffalofillmorestatue e.jpg|right|thumb|142px|Statue rejst til ære for Millard Fillmore. Statuen er rejst på torvet i Thisted]] | | [[Fil:DSCN4470 buffalofillmorestatue e.jpg|thumb|200px|Denne statue af præsident Fillmore står for enden af Glumsøvej. Er muligvis dækket af duelort i dag, da kommunen har skåret ned på rengøringen.]] |
| | '''Millard ''Moppedrengen'' Fillmore''' ([[7. januar]] 1800 – [[8. marts]] 1874) endte som USA's 13. præsident og den sidste præsident for Whig-partiet, der snart efter lagde sig i graven. Moppedrengen blev aldrig valgt til præsident, men arvede posten efter gamle Zachary Taylor, der [[død]]e i utide. |
|
| |
|
| | {{Supercitat1|Et ærefuldt nederlag er bedre end en skammelig sejr. Med mindre der er penge i lortet.|Moppedrengen}} |
|
| |
|
| == Historie == | | ==Tidlige liv== |
| | Moppedrengens far hed Nathaniel og moderen hed [[Phoebe]], og de havde en dejlig lille træhytte i udkanten af [[New York]], hvor de gik på girafjagt og dyrkede majs. År efter år slog girafjagten fejl, og Moppedrengen var da også et udsultet skvat af en ungersvend, da han blev sendt i lære som klædemager som 14-årig. Han levede af at tilsutte [[sut]]teklude til han blev 16, hvilket var både sundt og nærende. |
|
| |
|
| Fillmore blev født i en kabine-lift i Summerhill, New York under en skiferie med sine forældre Danny & Rose Fillmore. Allerrede som 13 årig havde Fillmore bestemt sig for at han ville regere verden. Som 16 årig blev han valgt som president i USA, hvilket gør ham til den yngste president i historien.
| | Senere studerede han jura på New Hope Academy, der dog blev tvunget til at ændre navn til No Hope Academy i 1819, da man kunne se, hvor det hele [[nøgen|bar]] hen ad. |
|
| |
|
| | Og så var der hende dullen. Damebarnet. Fiseletten. [[Jette Gottlieb|Abigail Powers]]. Hende fik Fillmore to børn med, en dreng og noget andet, selv om hans [[mor]] på det kraftigste havde advaret ham mod at ligge i med den billige gadetøs. Sammen med bitchen flyttede han til Buffalo, hvor han grundlagde et nyt universitet for tosprogede<ref>Engelsk og babysprog.</ref>. |
|
| |
|
| Fillmore var, udover at være præsident, også opfinder.
| | ==Ind i politik== |
| | Moppedrengens politiske karriere er så kedelig, at vi har valgt at springe den over. Han arbejdede med toldtariffer og banksystemer. Så er alt sagt. ALT. Ligegyldigt [[pis]], det hele. Og kongresmedlem. |
|
| |
|
| '''Ting opfundet af Millard Fillmore:'''
| | I 1849 blev han vicepræsidentkandidat for Whig-partiet, der gik ind for parykker til alle, såvel negere som [[sort]]e. Fillmore mentes at kunne samle stemmer, ikke mindst hos new yorkerne og de radikale, da han var så dejlig vattet. Præsidentkandidaten selv blev Zachary Taylor, en barsk, tidligere general på 180 år med så meget hår i ørerne, at der var nok til at lave extensions på de første 10 next-top-models. |
| * Cyklen
| |
| * Piskeriset
| |
| * Papir
| |
| * Cigarretten
| |
| * Vand
| |
| * [[Hip-hop]]
| |
| * Mødre
| |
|
| |
|
| [[kategori:udenlandske politikere]] | | Valgkampens hovedtema var slaveri og naturligvis mere velfærd og [[sex|fertilitetshjælp]] til ugifte nonner. |
| | |
| | Nordstaterne havde ingen slaver, sydstaterne havde mange. Gæt hvem der ville have indført ryge- og slaveforbud og hvem der ikke ville... |
| | |
| | {{Supercitat1|Hvis vi ikke må holde slaver, så må de andre sgu heller ikke!|Nordstaterne}} |
| | |
| | Sydstaterne holdt på, at udnyttelse af negre er en menneskerettighed på linje med øget lighed og livsvarig forsørgelse af arbejdsduelige individer med store krav til livskvalitet. |
| | |
| | Slaveridebatten i senatet blev efterhånden så ophedet, at Senator Foote fra Mississippi truede senator Benton fra Missouri med en pistol, hvis han ikke sagde undskyld for at have kaldt Foote en slaveelskende [[røvbanan]]. Benton sagde undskyld. Foote skød ham alligevel. Bare for en sikkerheds skyld. |
| | |
| | Nå, men Zachary Taylor vandt valget på et løfte om kun at lade sig fotografere fra sin pæne side og lavere told på [[piskefløde]]. Dermed var Moppedrengen vicepræsident. |
| | |
| | Der er ingen grund til at rippe op i alt det gamle lort nu, men Taylor døde den [[9. juli]] 1850 med flødeskum imellem tæerne, pubeshår mellem tænderne og [[fladlus]] i øret, og Millard Fillmore overtog præsidentposten. |
| | |
| | ==Præsident== |
| | Hele regeringen stod samlet, da præsident Taylor døde. Imod præsident Fillmore, altså. De gik af, gjorde de. Fillmore var sgu ligeglad, nu kunne han sætte et helt nyt hold af viljesvage røvslikkere. |
| | |
| | Præsident Moppedrengs største politiske bedrift var da også at lave en lov om [[Barack Obama|bortløbne slaver]], der virkede mild og [[god]] for de slavefri nordstater, men tilstrækkelig hård i [[filt]]en til sydstaterne. En kompromisernes mand, denne Fillmore. Og slaverne fik stadig alle de bank, de overhovedet kunne ønske sig. |
| | |
| | Og så blev Californien en del af De Forenede Stater. <small>Æf jår gåing tå saaaarnfraaaaanciiiiisco! Puff, puff, puff.</small> |
| | |
| | Moppedrengen stillede op til genvalg, men der var ingen der ville ha' ham. Dårligt var manden gået af som præsident, før hans familie begyndte at dø, en for en. |
| | |
| | ==Eftertiden== |
| | Da Moppedrengens søde lille datter [[Kronprinsesse Mary|Mary]] døde i 1855, rejste han til [[Europa]] for at komme lidt væk fra det hele, idet han hele tiden så den lille piges ansigt foran sig i kvælningsøjeblikket. Da han nåede til [[England]] tilbød Oxford universitetet ham en [[Læger uden Grænser|doktorgrad]] - ikke en rigtig doktorgrad, bare sådan en æresdoktorgrad. Men Moppedrengen sagde [[nej]] med det fedeste begrundelse: |
| | |
| | {{Supercitat1|Dette diplom er på [[latin]], et sprog jeg ikke forstår. Intet menneske bør acceptere et diplom, når han ikke er i stand til at læse teksten derpå!|Moppedrengen}} |
| | |
| | Det er jo fornuftigt nok. Havde man selv fulgt den holdning, så sad man ikke i dag med et diplom på væggen, hvor der står "Honorarii civis Excrementum civitatem". |
| | |
| | I 1858 døde hans kone, hvorpå han skyndte sig at gifte sig med [[Caroline Wozniacki|Caroline McIntosh]], enke efter [[Steve Jobs|en falleret datafabrikant]], der havde opfundet en maskine til at skrive pæne bogstaver på. |
| | |
| | Resten af sit liv levede han af bøf og skysovs krydret med pulveriseret guld og indtaget med det fineste service af ibenholt. Alligevel afholdt han sig ikke fra at kritisere, at man ikke havde ministerpension i datidens Amerika: |
| | |
| | {{Supercitat1|Det er mig ufatteligt, at [[Amerika]] vil lade sine tidligere statsoverhoveder leve i yderste fattigdom!|Millard "Jeg gider ikke arbejde medmindre det er meningsfuldt" Fillmore}} |
| | |
| | Moppedrengen døde først i 1874, hvor han fik et slagtilfælde efter en portion [[suppe]], der var lige rigeligt krydret med [[platin]]-nanopartikler. |
|
| |
|
| [[en:Millard Fillmore]] | | ==Steder der er opkaldt efter Millard Fillmore== |
| | *Moppedrengen - en 2 kg's burger hos McDonalds |
| | *Fillmoregade i Valby |
| | *H.C. Ørstedsparkens lavere arondissementer |
| | *Hans søn (Millard Fillmore) |
| | *Buffalo's skole for ordblinde, Teh Malard Failmore Skool |
| | *Det svenske 2 øres frimærke |
| | *Finsen-instituttet. |
| | ==Den obligatoriske note== |
| | <references/> |
| | [[Kategori:Amerikanske præsidenter]] |
| | {{Skabelon:USA's præsidenter}} |
| [[fi:Millard Fillmore]] | | [[fi:Millard Fillmore]] |
| | [[zh:米勒德‧菲尔莫尔]] |
| | [[kategori:udenlandske politikere]] |
| | {{DEFAULTSORT:FILLMORE, MILLARD}} |
Millard Moppedrengen Fillmore (7. januar 1800 – 8. marts 1874) endte som USA's 13. præsident og den sidste præsident for Whig-partiet, der snart efter lagde sig i graven. Moppedrengen blev aldrig valgt til præsident, men arvede posten efter gamle Zachary Taylor, der døde i utide.
|
|
Et ærefuldt nederlag er bedre end en skammelig sejr. Med mindre der er penge i lortet.
|
|
|
Moppedrengen
|
Tidlige liv
Moppedrengens far hed Nathaniel og moderen hed Phoebe, og de havde en dejlig lille træhytte i udkanten af New York, hvor de gik på girafjagt og dyrkede majs. År efter år slog girafjagten fejl, og Moppedrengen var da også et udsultet skvat af en ungersvend, da han blev sendt i lære som klædemager som 14-årig. Han levede af at tilsutte sutteklude til han blev 16, hvilket var både sundt og nærende.
Senere studerede han jura på New Hope Academy, der dog blev tvunget til at ændre navn til No Hope Academy i 1819, da man kunne se, hvor det hele bar hen ad.
Og så var der hende dullen. Damebarnet. Fiseletten. Abigail Powers. Hende fik Fillmore to børn med, en dreng og noget andet, selv om hans mor på det kraftigste havde advaret ham mod at ligge i med den billige gadetøs. Sammen med bitchen flyttede han til Buffalo, hvor han grundlagde et nyt universitet for tosprogede[1].
Ind i politik
Moppedrengens politiske karriere er så kedelig, at vi har valgt at springe den over. Han arbejdede med toldtariffer og banksystemer. Så er alt sagt. ALT. Ligegyldigt pis, det hele. Og kongresmedlem.
I 1849 blev han vicepræsidentkandidat for Whig-partiet, der gik ind for parykker til alle, såvel negere som sorte. Fillmore mentes at kunne samle stemmer, ikke mindst hos new yorkerne og de radikale, da han var så dejlig vattet. Præsidentkandidaten selv blev Zachary Taylor, en barsk, tidligere general på 180 år med så meget hår i ørerne, at der var nok til at lave extensions på de første 10 next-top-models.
Valgkampens hovedtema var slaveri og naturligvis mere velfærd og fertilitetshjælp til ugifte nonner.
Nordstaterne havde ingen slaver, sydstaterne havde mange. Gæt hvem der ville have indført ryge- og slaveforbud og hvem der ikke ville...
|
|
Hvis vi ikke må holde slaver, så må de andre sgu heller ikke!
|
|
|
Nordstaterne
|
Sydstaterne holdt på, at udnyttelse af negre er en menneskerettighed på linje med øget lighed og livsvarig forsørgelse af arbejdsduelige individer med store krav til livskvalitet.
Slaveridebatten i senatet blev efterhånden så ophedet, at Senator Foote fra Mississippi truede senator Benton fra Missouri med en pistol, hvis han ikke sagde undskyld for at have kaldt Foote en slaveelskende røvbanan. Benton sagde undskyld. Foote skød ham alligevel. Bare for en sikkerheds skyld.
Nå, men Zachary Taylor vandt valget på et løfte om kun at lade sig fotografere fra sin pæne side og lavere told på piskefløde. Dermed var Moppedrengen vicepræsident.
Der er ingen grund til at rippe op i alt det gamle lort nu, men Taylor døde den 9. juli 1850 med flødeskum imellem tæerne, pubeshår mellem tænderne og fladlus i øret, og Millard Fillmore overtog præsidentposten.
Præsident
Hele regeringen stod samlet, da præsident Taylor døde. Imod præsident Fillmore, altså. De gik af, gjorde de. Fillmore var sgu ligeglad, nu kunne han sætte et helt nyt hold af viljesvage røvslikkere.
Præsident Moppedrengs største politiske bedrift var da også at lave en lov om bortløbne slaver, der virkede mild og god for de slavefri nordstater, men tilstrækkelig hård i filten til sydstaterne. En kompromisernes mand, denne Fillmore. Og slaverne fik stadig alle de bank, de overhovedet kunne ønske sig.
Og så blev Californien en del af De Forenede Stater. Æf jår gåing tå saaaarnfraaaaanciiiiisco! Puff, puff, puff.
Moppedrengen stillede op til genvalg, men der var ingen der ville ha' ham. Dårligt var manden gået af som præsident, før hans familie begyndte at dø, en for en.
Eftertiden
Da Moppedrengens søde lille datter Mary døde i 1855, rejste han til Europa for at komme lidt væk fra det hele, idet han hele tiden så den lille piges ansigt foran sig i kvælningsøjeblikket. Da han nåede til England tilbød Oxford universitetet ham en doktorgrad - ikke en rigtig doktorgrad, bare sådan en æresdoktorgrad. Men Moppedrengen sagde nej med det fedeste begrundelse:
|
|
Dette diplom er på latin, et sprog jeg ikke forstår. Intet menneske bør acceptere et diplom, når han ikke er i stand til at læse teksten derpå!
|
|
|
Moppedrengen
|
Det er jo fornuftigt nok. Havde man selv fulgt den holdning, så sad man ikke i dag med et diplom på væggen, hvor der står "Honorarii civis Excrementum civitatem".
I 1858 døde hans kone, hvorpå han skyndte sig at gifte sig med Caroline McIntosh, enke efter en falleret datafabrikant, der havde opfundet en maskine til at skrive pæne bogstaver på.
Resten af sit liv levede han af bøf og skysovs krydret med pulveriseret guld og indtaget med det fineste service af ibenholt. Alligevel afholdt han sig ikke fra at kritisere, at man ikke havde ministerpension i datidens Amerika:
|
|
Det er mig ufatteligt, at Amerika vil lade sine tidligere statsoverhoveder leve i yderste fattigdom!
|
|
|
Millard "Jeg gider ikke arbejde medmindre det er meningsfuldt" Fillmore
|
Moppedrengen døde først i 1874, hvor han fik et slagtilfælde efter en portion suppe, der var lige rigeligt krydret med platin-nanopartikler.
Steder der er opkaldt efter Millard Fillmore
- Moppedrengen - en 2 kg's burger hos McDonalds
- Fillmoregade i Valby
- H.C. Ørstedsparkens lavere arondissementer
- Hans søn (Millard Fillmore)
- Buffalo's skole for ordblinde, Teh Malard Failmore Skool
- Det svenske 2 øres frimærke
- Finsen-instituttet.
Den obligatoriske note