|
|
| Linje 23: |
Linje 23: |
|
| |
|
| ==Kampen om tronen== | | ==Kampen om tronen== |
| I 1135 døde Henrik 1. og Matilda, der jo ikke sat sit lys under en skæppe, regnede med at arve det engelske rige, om hun så skulle gifte sig med sin egen mor. Men hendes fætter, Stefan af Blois, løj sig til tronen og lod de bispelige biskopper velsigne hans fede røv, selv om de fleste kongelige heller ville have haft Matilda, ja, det påstod de i hvert fald senere over for hende. | | I 1135 døde Henrik 1. og Matilda, der jo ikke satte sit lys under en skæppe, regnede med at arve det engelske rige, om hun så skulle gifte sig med sin egen mor. Men hendes fætter, Stefan af Blois, løj sig til tronen og lod de bispelige biskopper velsigne hans fede [[røv]], selv om de fleste kongelige heller ville have haft Matilda, ja, det påstod de i hvert fald senere over for hende. |
|
| |
|
| Man kan sige meget om den derpå følgende borgerkrig, men Stefan og Matilda var dog så civiliserede, at de lod det meste af kampen foregå i [[Frankrig]]. Først i 1139 drog Matilda mod kong Stefan i selve England, og slog ham på hjemmebane 2-1, så Stefan måtte en tur i Tower og leve af vand og brød, hvilket gjorde ham så godt, at han tabte 8 cm om lænden. | | Man kan sige meget om den derpå følgende borgerkrig, men Stefan og Matilda var dog så civiliserede, at de lod det meste af kampen foregå i [[Frankrig]]. Først i 1139 drog Matilda mod kong Stefan i selve England, og slog ham på hjemmebane 2-1, så Stefan måtte en tur i Tower og leve af vand og brød, hvilket gjorde ham så godt, at han tabte 8 cm om lænden. |
| Linje 31: |
Linje 31: |
| Men den slankere udgave af Stefan smuttede ud mellem tremmerne i Tower og fik afsat jernladyen, der slog godt fra sig de næste seks år, men endte med at måtte flygte hjem til Frankrig, hvor hun slog sig ned som rådgiver for de adelige, og mange af tidens store investeringer i Roskilde Bank skyldtes da også denne kvinde, der i øvrigt havde fået lavet sig et segl af samme form og størrelse som kongens. | | Men den slankere udgave af Stefan smuttede ud mellem tremmerne i Tower og fik afsat jernladyen, der slog godt fra sig de næste seks år, men endte med at måtte flygte hjem til Frankrig, hvor hun slog sig ned som rådgiver for de adelige, og mange af tidens store investeringer i Roskilde Bank skyldtes da også denne kvinde, der i øvrigt havde fået lavet sig et segl af samme form og størrelse som kongens. |
|
| |
|
| Hun blandede sig også i udleveringen af en gammel rådden hånd, der efter sigende skulle have siddet på selveste apostelen Jakob, der så åbenbart ikke havde passet ordentlig på den. I hvert fald blev den anledning til en disput mellem Frankrig og England, men Matilda - der jo ikke var bleg for at starte en borgerkrig - klarede sagen ved at udlevere en syltet grisefod til englænderne med en forklaring om, at den smagte meget bedre - med rødbeder og sennep. | | Hun blandede sig også i udleveringen af en gammel rådden hånd, der efter sigende skulle have siddet på selveste apostelen Jakob, der så åbenbart ikke havde passet ordentlig på den. I hvert fald blev den anledning til en disput mellem Frankrig og England, men Matilda - der jo ellers [[ikke]] var bleg for at starte en borgerkrig - klarede sagen ved at udlevere en syltet grisefod til englænderne med en forklaring om, at den smagte meget bedre - med rødbeder og sennep. |
|
| |
|
| ==Argh!== | | ==Argh!== |
Matilda (født 1101 i England, død 10. september 1167 i Rouen) var den første kvindelige monark i England i en kort periode i 1141, hvor hun fik møvet sig ind mellem Stefan og Stefan. Ja, det er en lang historie, men vi korter den lidt ned, da vi ved at ungdommens opmærksomhedsgrænse er hastigt hvad satan der fløj en flagermus!
Fine forhold i den nærmeste familie
Matilda var datter af kong Henrik 1. og Edith af Skotland, sidstnævnte var hendes mor. Man har ment, at hun blev født i Winchester, men nyere forskning har fået historikeren John Fletcher til at pege på det kongelige slot Sutton Courtenay, der dengang lå i Berkshire som et mere sandsynligt fødested. Mr. Fletcher baserer dette på, at Winchester jo er en berømt riffel og Matilda har i hvert fald ikke opfundet krudtet.
Hun var gift flere gange, men hendes standhaftige personlighed og sæbeallergi kom hver gang i vejen.
Første ægteskab
Første ægteskab var med den tyske kejser Henrik 5. og med i købet fik hun titlen kejserinde. Stodderen blev dog så træt af hendes evindelig kævleri og forsøg på styre det tyske rige uden om ham, at han glædede sig, da han blev dødeligt syg med fladlus og døde i 1125. Sammen fik de en lille søn, som konspirationsteoretikere mener var selveste Thomas Beckett, selv om drengen var dødfødt.
Længe efter kejser Henriks død blev Matilda kærlig omtalt som "kejserinden" af folk, der ikke rigtig turde andet. Først i nyere tid, hvor historikerne ikke risikerer en tur i galgen, når de er frække, er der nogen der har sagt højt, at hun jo nok ikke var en rigtig kejserinde, men bare havde været gift med en kejser. Kejserinde skulle snarere forstås om en ærestitel, ikke en magtbeføjelse, selv om den sandhed næppe var feset ind hos kejserinden selv.
Matilda og Henrik var blevet forlovet da Matilda var 7 år, men da det ikke skulle hedde sig, at der var pædofile tilbøjeligheder i den kongelige familie, blev de ikke gift før Henrik blev kronet til kejser. På det tidspunkt var Matilda 13 år, så det var jo en helt anden sag.
Hele ugen alene
Enken smuttede hjem til far og mor i England, hvor hun bitchede op om hvordan hun ville lede Tyskland, hvis hun bare var blevet taget alvorligt som kejserinde. Da farmand var blevet tilstrækkelig træt i øresneglen af at høre på kvindfolket, fik han arrangeret et nyt og spændende ægteskab for hende, helt ovre i Frankrig, så han kunne slippe for at høre på hende.
Andet ægteskab
Den heldige udkårne hed Geoffrey 5. også kaldet greven af Anjou, der nok er bedst kendt for sin rosévin, det fulde svin. De blev gift i Le Mans, fordi det skulle gå lidt hurtigt. Denne gang var det Matilda, der var på barnerov, for Geoffrey var 11 år yngre end hende, så hun blev gift med en 16-årig.
Geoffrey blev som den første kaldt Plantagenet, fordi han havde en gyvelbusk eller planta genista på sit våbenskjold, som ikke engang gik af med Vanish. Og på den måde blev en gren af det engelske kongehus opkaldt efter en plante, der har giftige frø og kræver lys, som en popstjerne kræver publicity.
Ægteparret gik af og til fra hinanden, men på grund af moderne parterapi lykkedes det psykologer og andre clairvoyante at bringe dem sammen igen. Havde de ikke andet tilfælles, så havde de dog ægtesengen, og dette resulterede i tre sønner, Henry, Geoffrey og William, der for sidstnævntes vedkommende må have været meget populær, for navnet er det mest udbredte blandt småbørn i Danmark i 2016.
Kampen om tronen
I 1135 døde Henrik 1. og Matilda, der jo ikke satte sit lys under en skæppe, regnede med at arve det engelske rige, om hun så skulle gifte sig med sin egen mor. Men hendes fætter, Stefan af Blois, løj sig til tronen og lod de bispelige biskopper velsigne hans fede røv, selv om de fleste kongelige heller ville have haft Matilda, ja, det påstod de i hvert fald senere over for hende.
Man kan sige meget om den derpå følgende borgerkrig, men Stefan og Matilda var dog så civiliserede, at de lod det meste af kampen foregå i Frankrig. Først i 1139 drog Matilda mod kong Stefan i selve England, og slog ham på hjemmebane 2-1, så Stefan måtte en tur i Tower og leve af vand og brød, hvilket gjorde ham så godt, at han tabte 8 cm om lænden.
Så i det meste af 1141 var Matilda dronning af England, selv om hun i falsk beskedenhed blot kaldte sig Lady of The English.
Men den slankere udgave af Stefan smuttede ud mellem tremmerne i Tower og fik afsat jernladyen, der slog godt fra sig de næste seks år, men endte med at måtte flygte hjem til Frankrig, hvor hun slog sig ned som rådgiver for de adelige, og mange af tidens store investeringer i Roskilde Bank skyldtes da også denne kvinde, der i øvrigt havde fået lavet sig et segl af samme form og størrelse som kongens.
Hun blandede sig også i udleveringen af en gammel rådden hånd, der efter sigende skulle have siddet på selveste apostelen Jakob, der så åbenbart ikke havde passet ordentlig på den. I hvert fald blev den anledning til en disput mellem Frankrig og England, men Matilda - der jo ellers ikke var bleg for at starte en borgerkrig - klarede sagen ved at udlevere en syltet grisefod til englænderne med en forklaring om, at den smagte meget bedre - med rødbeder og sennep.
Argh!
Matilda døde i 1167 efter at have foræret hele familieformuen til kirken, da paven var så svært glad for guldmanchetter. Matilda har været begravet adskillige gange, men hver gang er gravstedet enten blev bombet eller brændt. P.t. ligger der en bunke knogler i katedralen i Rouen, som muligvis er Matilda, muligvis John Barrys tiptiptiptiptiptiptip-oldefar.
