Vinsmagning

Af vor udtjente medarbejder, P. Pedersen, Ølgod Tidende

Vi indleder vores aften med at indfinde os i Ølgod Bodegas fine baglokaler, hvor krovært Tammi Øst byder velkommen. Disse lokaler holder sig lige akkurat under 40 kvm, så rygning er tilladt. Vi er mange i dag, nok en 2-3 stykker, og bordet er festligt dækket med vinglas og... og... og stole ved bordet. Bordet, der i øvrigt holdes strengt vand ret af en overskudsbibel fra missionshotellet. Jo, det hele er i vater.

Forfatteren og Tammi Øst lidt ud på aftenen

Henne på hjørnebordet står så de vinflasker, der er blevet specielt udvalgt til vor vinsmagningsaften. Her er en fransk Mouton Cadet 2007 fra Dagli' Brugsen (12 flasker), en sydafrikansk Vanderhosen 2005 (12 flasker) og en enkelt hvidvin bliver det også til, en Pisporter af tysk oprindelse. Årgang ukendt. (12 flasker). Efter hver flaske skylles ganen igennem med et par små Brøndum, for at fjerne enhver smagsrest inden næste prøvesmagning. Ikke noget snyd her.

Vi lægger ud med en enkelt velkomstdrink hentet med inspiration fra disse James Bond-film, en Vodka-Martini, der er rystet, ikke omrørt. Den smager jo dejligt, og skyller de sidste rester af aftenens bjørnebryg væk fra tungens fintfølende smagsløg.

Vor krovært serverer nu aftenens første flaske, Mouton Cadet'en.

Mouton Cadet 2007

De tilstedeværende nyder denne vin i fulde drag. Ostegrosserer Andersen roser dens røde farve, skrothandler Nielsen roser dens dybe røde farve og undertegnede roser dens dybe, rødlige røde farve. Ingen tvivl er mulig. Dette er en rødvin! Vor vært disker op med denne vins historie, mens vi slynger vinen rundt i glasset og nyder dens bouquet og krop. Vinen, som jo stammer fra Frankrig, siger hun, er en fransk rødvin som er blevet plukket i frankrig fra de franske vinranker, som jo gror hos de franske vinbønder. Ærbødigt rejser vi os op, da Tammi lader os forstå, at disse druer måske er høstet ikke langt fra prinsgemalens vingård. Jo, det smager man.

Alt i alt en dejlig vin, som vi smager på og diskuterer i en tshimes tid.

Vanderhosen 2005

Åhrnu er turen så kommet til zydafrikaneren. Tammitøsen f'tæller, at den er fra Zydafrika, som ligger lige i nærheden af nordafrika, men sikkert længere nede. Længere nede! Ha! Hun er lidt lummer, hende Tammipigen. Eller ozze er det oz.

D'en dajlig hvin, som slynker sig fint i glasset og lidt på gulvet. "Den er røj!" siger grosserer Andersen. "Forneden!" siger skrothandleren. "Ha-ha!" siger jeg så, "den har nok haft besøg fra Rusland". Det griner vi så meget af, at et lille skvat smutter ud i underhyllerne, hvorpå vinsmagningen afbrydes i 5 minutter til alle har le-høp-hettet sig.

Hvinen har en dajlig krop, sellom den er lihøpdt stor omkring ballerne, psss.... undzkyl, mæææn den er da ztadi værd å raaaage pzåhøp-på, zyns jeg. Indthil Zammitøsen be'r mig fjerne nallaaaaarne.

Vhi snager ozz på denne hersens hvin i en tshime eller tsho, hvorpå et zlille intermezzzzzzzo med bollitiet liiige szkal overståz i al gemytlighøphed. Pizzestrømere!

Pisseporter

Tamig-tøsen rydder boret for fllasker og (hup') bræk og siverer en vihidhuhunderlig hvidhvin fra vore garmle naboer, Nazityskland. Hele bordet heiler, menz vinen slyrnger saj rurndt i glarhøpsesene og vi smaaaaaaager på vihihinen og har det zå dajli! Disværre får ostegrossisten et slagtilfæhælde og triller død om på gållet, zå vi i rispegt holder kæft i næzten et heeeelt minud, inden en fnizen fra zammi får ås te sådden å grine at skrothandleren zkider i båhåkserne.

Zammi zir a nååååå kavigårtskrup hjæm! Dar trossalt nåååååen zom zka arbajt i mååååårn.

Æret være vores mide!