|
|
|
Det er altid de bedste, der dør først. Selv om nogen skal hjælpes lidt på vej.
|
|
|
|
Adolf Hitler
|
Jo, John Barry er død. Vi troede, at han bare var god til at sidde stille meget, meget længe, men hvem narrer vi egentlig? Han er død, død, død.
John Barry Prendergast blev født den 3. november 1933 og døde den 30. januar 2011, uden at nogen opdagede det[1]. Hvor er det bare sørgeligt. Ens øje fyldes med tårer. Der mærkes et savn i vort indre. Hvordan kunne det ske? Jo, han så syg og dårlig ud på billeder, der var nærmest lidt ægyptisk mumie over ham, men at han ligefrem skulle dø så tidligt? Nej, det trodser enhver beskrivelse.
|
|
|
Vi har netop modtaget meddelelse om John Barrys død pr. brevdue. Hvad serverer man egentlig til sådan en?
|
|
|
|
Dronning Elizabeth
|
Liv og karriere
|
|
|
Navnet er Barry, nej ikke Gud. John Barry
|
|
|
|
John Barry
|
Inden John døde var han en kendt komponist, der bl.a. skrev temaet til Goldfinger, mens han var i live. Ak ja. Han blev født i York i England som barn, men dengang vidste ingen, at han ville dø. Så familien var glad. De skulle bare lige vide, skulle de, hvilken tragedie der ventede lige om hjørnet.
Hans mor var meget musikalsk, mens faderen, John Xavier, var mere ædrueligt anlagt. Han købte en stumfilmsfremviser under krigen og startede sin egen biograf. Men dengang var det jo lyse tider; Lille John var i live og alle var glade. Ikke som i dag, hvor han er død. Hvordan en stumfilmsfremviser gjorde lille John til filmkomponist, er der dog ingen der kan svare på. Og slet ikke John. Han løber ikke med sladder mere. Men mon ikke han spillede lidt klaver i sin fars biografteater? I den mørke, intime atmosfære, nede ved de ekstra køkkenruller?
I de glade 60'ere lavede John sit eget orkester, som han uden at rødme kaldte for "The Living John Barry Orchestra", hvilket jo var sandt nok dengang. De havde en enkelt træffer på hitlisten, men de får nok aldrig flere, ikke med John Barry på klaver, i hvert fald, for han har spillet sin sidste strofe, den afpillede stakkel.
Så fulgte alle de dersens James Bond-film og her var det John Barry, der komponerede musikken, for det meste ihvertfald, så trompeterne kunne spille det dér lækre "bvadr-bvadr-bvadr", når damerne blev gnedet ind i guld over det hele.
John Barry - her fotograferet på skadestuen efter en håndinfiltreringsulykke i 1975 - mens alting endnu var fryd og gammen. 36 år senere var det slut.
På dette billede fra Spionen der slubrede den i sig fornemmer man virkelig, at Johns musik kommer til sin ret. Er musikken skrevet af Marvin Hamlisch? Nå. Er Marvin Hamlisch så død? For så kan vi bare skrive artiklen om ham i stedet for.
Undervejs blev John gift fire gange og efter sigende skilt tre gange[Kilde mangler]. Den sidste kone nåede han ikke at blive skilt fra, så pludseligt døde han. Så hun var nødt til at gå med til begravelsen, selv om hun egentlig ikke gad, for John havde selv skrevet begravelsesmusikken.
Ellers blev det ikke til så meget. John skrev lidt musik til nogen drivende sentimentale damefilm, "Mit Afrika" og "Broerne ved Madison County" med Meryl Streep i rollen som hhv. Afrika og Clint Eastwood.
John skrev også musikken til filmen "The Golden Child" med Eddie Murphy, men producerne skrottede det hele og valgte en anden komponist, der ikke var så død i rytmen. Musikken er der ingen, der kan huske. Heller ikke filmene. Og nu er det for sent, for John er død. Død, død, død.
Hvor er det trist. Er der nogen der har en tudekiks[2]?
Død og bortgang
John døde pludseligt efter kort tids sygdom. Det var heldigvis ikke noget alvorligt, men alligevel var man nødt til at begrave ham for at komme af med stanken.
Så nu er han død. Udåndet. Hjertet sagde stop, sagde det. Orkede ikke alle de filmstrimler. Og violiner. Og trompeter der siger "bvadr-bvadr-bvadr".
Og selv om John blev adlet af selveste dronning Diana Elizabeth og kunne kalde sig Sir John, så var det bare ikke nok for hans lille hjerte. "The End" sagde det. Havde der så blot været hjertestartere i kystbanetogene, så måske...
Og nu vil vi ære hans minde ved at støve "James Bond Greatest Hits" af og smide den på pladetallerkenen, hvis ellers pick-up'en stadig duer. Og dele en kasse bajer. Amen. Nå - den gamle pladespiller sidder fast på 45 omdrejninger.Ja, men så må vi jo bare drikke lidt hurtigere.
Appendix: The Persuaders
Ingen gemt, ingen glemt sagde sætternissen. Jo da - temaet til De Uheldige Helte var alle raske drenges første møde med John Barry, da man skulle være over 14 år for at se James Bond. Temaet var unikt på den måde at det var svært at sige hvad det var for instrumenter som blev brugt...altså dengang. Indledningen var på cembalo, bassen var en moog synthesizer derudover blev der brugt balalajka, mandolin, melodika, grydeskeer, tambourin, vuvuzela, ostehøvl, jødeharpe[3] og Colt.
Fodnoder
- ↑ Ikke et ord på text-tv eller i vejrmeldingen. Selv dem der fulgte John Barry på Twitter, fik ikke besked
- ↑ Og gerne et glas mælk, så glider det lettere ned.
- ↑ som i dag hedder "harpe af anden religiøs overbevisning"
