Ja, her er det hele så genfortalt på eet billede... Forstår ikke hvorfor vi gider skrive videre...
Ja... Det er vel egentlig sådan, det skal oversættes...
Corinne Clery havde hovedrollen i denne laaaangt mere interesante film, hvor hun ikke blev spist... af hunde, ihvertfald, til gengæld var missen glad.
Avraforlavra, de er bare kær'ster, na-na-nana-na!
Tys! Hvis Albert hører os, tvinger han os til at være med i resten af filmen!
Moonraker var den engelske titel på den 175. jamesbondfilm om James Bond med Roger Moore som James Bond. På dansk kaldte vi den Moonraker for at undgå forvirring. Fra 1979 i øvrigt samme år som ayatollahen indtog Iran.
Der var ellers kommet gode forslag til den danske titel såsom morakker og Manden med den gyldne måne, men disse blev afvist som for sofistikerede.
Den kunne jo godt have fået titlen "Månerageren", men det giver uheldige associationer, som vor psykiater siger og billedet af den fine dame i de grønne bukser (til højre for fanden) viser med al tydelighed. Selv om det jo nok er en måne, som visse personer gerne vil rage på, men ikke mine ord igen.
Baggrunden
Nå, hvordan kom den så op at stå, spørger du? Ja, ja, da, nu skal onkel Spademann forklare det...
Der var jo sket det, som vi alle husker, at Hende den lækre fra parallelklassen der elskede mig var blevet en megasucces, ikke mindst på grund af ham med stannioltænderne og så det forsigtige, men dog voldtægtsagtige genbrug af materiale fra de gamle jamesbondfilm. Så Albert Grøntsag havde månen fuld af penge. Samtidig var der nogen, der havde lavet en film, der hed "Star Wars" som handlede om en eller anden stjernekrig i fremtiden (de startede med afsnit 4 for at understrege dette) med Luke Skywalker og den slags, og det var jo blevet en stor succes, og selv Tintin gjorde det - fløj til månen, altså. Faktisk var der opstået en hel Moon-bevægelse, så Albert, der på det tidspunkt var ved at gå i barndom, sagde:
Vi sta studda nave en sternekrisfilm! Studda!
Nå, menøhhh, de dersens hollivut-folk, der havde lavet stjernekrigen ville have en ordentlig dyne penge for at lave de såkaldte special effects, så Albert sagde:
Fuck det! Vi sta studda bar sæl lav sådden nået lort!
Så Alberts tre engelske filmeffektsfolk måtte i gang med at lave miniaturer og filme det hele på sort baggrund og få rumfærgerne til at se ud som om de var oppe i rummet og alt muligt. Meeeeen, det fik de så osse 25 kr. i overtidsbetaling for. Og det hele blev lavet af airfix-modelflyvere til en samlet pris af 45 kr. (som var mange penge dengang, ligesom det er i dag), men filmet tæt på ser det langfra godt ud. Eller godt ud langt fra... Eller det...
En helt anden type special effect var den 2 km lange boaslange, som vi skal tro på er ved at kvæle Rådjer med sine stærke mavemuskler, men selv om vi krydsede fingre og alt muligt, så gjorde den det sgu ikke. Lortefilm!
Handlingen
Handlingen er så, at en der hedder Hugo har flyttet et slot fra Frankrig til USA og er meget rig, fordi det er ham der laver rumfærgerne, ikke mindst Challenger, der jo blev et lidt dyrt nytårsknald i utide.
Og så har han en japaner til det beskidte arbejde og nogen hunde som bider en dejlig steg, der hedder Corinne, og Rådjer skyder en jæger, som sidder og glor i et træ. Og de tager til Venedig og skyder gondolieren og så viser det sig, at laboratoriet, som var der, slet ikke er der! Er der noget at sige til, at M&M bliver sur? Hun var for øvrigt en mand dengang.
Nå, men der er vel ikke andet at gøre end at tage til Brasilien og få noget på den dumme af en CIA-agent, ved navn Holly Givehead som heldigvis er en dame, så det ikke bliver alt for klamt. Og så tager de op til rumstationen MIR, og der er ikke noget at sige til, at den ikke virker i dag, for Rådjer sprænger hele lortet i luften, så stakkels Jaws og hans kran må blive deroppe og drikke very, very shaken and even stirreds.
Og Jaws er i øvrigt gået fra at være en farlig ka'l til at være et morsomt indslag med dame på, hvilket ikke ligefrem hæver det kunstneriske niveau op til skyerne, men deroppe hopper de i øvrigt ud uden faldskærm, men med en slags elastik og er lige ved at slå sig, da de lander i et cirkustelt. Så måtte Benneweis aflyse resten af forestillingerne den aften. Heldigvis var Tivoli åben.
Musikken
At lave musikken til det lort faldt i hænderne på John Barry, der ellers havde prøvet med, at han var "optaget til anden side". "Gu er du ej!" sagde Albert, "Find på noget eller dø!" Så døde han. Det var derfor som genfærd og derfor fuldt tilgiveligt, at musikken er så kedelig, at Shirley Bassey, den gamle sild, faldt i søvn efter at have sunget andet vers af titelsangen. Men det mærker man ikke i Dumbass Productions fine remix.
Gimmicks
- Nogle legetøjspistoler, der skyder med lys (lidt lyssværd var der da over det)
- Nogle vovser, der spiser stakkels Corinne Clery
- En rumfærge der letter fra en Jumbojet.
- Richard Kiel, der havde fået skiftet sine ståltænder ud med titaniumtænder, fordi de alle sammen havde tjent så mange penge på den forrige film, og så havde han fået stanniol-allergi, stakkels pus.
|
Denne artikel er blot et enkelt stykke af den vidunderlige helhed der kaldes Portal:James Bond, som er blevet fremstillet med den største omhu og medfølelse af kompetente hænder. Værs'go at læs!
|
