Tivoli er en gammel forlystelsespark, som ligger lige ved siden af Rådhuspladsen (København) i København. Den blev åbnet (parken altså, ikke pladsen) tirsdag 15. august 1843, og det første par dage kom der ikke en sjæl, fordi alle havde været på arbejde i mindst 12 timer, og de var sultne og dødtrætte, og alle de arbejdsløse var enten sat i gældsfængsel eller havde ikke råd til entréen. Først om lørdagen begyndte der så småt at sive gæster ind til forlystelserne, der i det væsentlige bestod af skydetelt, karrusel, spøgelsestog, torturkælder, bordel,[2] rodeo, den skæggede dame, H.C. Andersen-Huset, rutschebane, drag racing, paintball, ridderturnering og karpefiskeri. I de følgende uger kom en af middelalderens sidste snestorme hærgende igennem Danmark, som ellers var midt i sin guldalder, og folk holdt sig hjemme, langt væk fra alle udendørs forlystelser. Dette sænkede i væsentlig grad besøgstallene i Tivoli, og en planlagt skihopbakke blev derfor sat i bero.[3] Og sådan gik det i mange år.
Hansestaderne gør oprør Konflikter med Tysken
Efter nogle herlige skærmydsler med Germanerne i 1840'erne og 1850'erne (vi vandt), skete katastrofen i 1864, hvor Mor Danmarks rødmossede drenge ved et nedrigt bagholdsangreb blev slagtet ved Dybbøl og Sankelmark. Dette betød enden på Danmarks verdensherredømme, men den følgende defaitisme blandt befolkningen gav også Tivoli et voldsomt forøget besøgstal, som hovedsagelig bestod af overlevende soldater, afrakkede politikere og letlevende damer. Dét var ganske skidt for moralen, men glimrende for omsætningen. Og således gik det igen igennem mange, mange år. Tre verdenskrige strøg totalt ubemærkede forbi opiumshulerne, bodegaerne, tombolaerne, ballongyngen og de skrigende klovne i Tivoli, og først i nyere tid er Tivoli blevet et aktieselskab, der giver sine aktionærer årskort.
Nutidens TivoliTM
I dag er Tivoli en af de mest markante strukturer i Skandinavien, med sine høje voldmure,[4] der krones af trylleslottet i Mont Sant Michel/Kurfürstenstein-stilen med masser af blinkende reklamer.[5] Mellem tårnet på Rådhuspladsen og Tivoli-slottet hvirvler både dag og nat en sværm af sultne uber-taxier, parat til at slå ned på turister og folk fra Jylland.
Sagt om Tivoli af Tivoli
Tivolis forlystelser er mange, billige og fornøjelige.[6] Alle burde opleve "The Tivoli Feeling!"[7]
Noteagtige trivoliteter
- ↑ De led allesammen af malerhjerne
- ↑ dem skulle man på Bakken for at finde
- ↑ Dér er den stadig!
- ↑ Klimasikring, påbegyndt 2023
- ↑ I flere dameblade og charterferietidsskrifter er Tivoli blevet kaldt "un croisement entre Times Square et Djurs Sommerland" (Der Spiegel), samt "Der Tivoli war wie eine besonderes Mischung zwischen Privathaus Knechtschaft und Angeln für Karpfen in der Eider. Es gefällt mir sehr!" (BBC)
- ↑ Diverse copyrightaftaler og lovgivning om intellektuel ophavsret forhindrer os i at omtale disse forlystelser nærmere
- ↑
Tivoli er et ondt og koldt sted hvor Jarlen af Estland (bland venner kaldet John) placerer sine slaver. Disse slaver arbejder for at små danske børn kan hygge sig og prøve de sjove forlystelser. Når disse børn har prøvet en del forlystelser bliver de tager til fange, klonet og bliver derefter sat til at løbe rundt og have det sjovt som de robotter de nu er - for at få andre børnefamilier ind i haven. Før Jarlen af Estland fik fingrene i Tivoli, blev parken drevet af den lille bank, Amagerbanken. Dog kunne man ikke rigtig kalde det en bank, da den kun levede af den spinkle indtjening fra parken. Banken[krakkede kort efter handlen med Jarlen af Estland.
Politiets indblanding
Det danske politi har op til flere gange prøvet at anholde den onde indehaver fra Estland, men den kloge fyr har altid sluppet væk. Ingen ved hvor han bor, man mistænker dog en containerpark ved metrobyggeriet på Vesterbro.
Bidragsydere: CooperDK
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.