|
|
| Linje 29: |
Linje 29: |
|
| |
|
| Det gik naturligvis ikke, så jagten gik ind, og et år senere blev han smedet sammen med tyske Charlotte i en ceremoni der må have inspireret DR (de mødte først hinanden på bryllupsdagen). Med formalia på plads kunne George få kronen på hovedet, og derefter gå i gang med at sikre arvefølgen. Charlottes tyske effektivitet gjorde, at parret i alt fik femten børn - og hun må have været god i sengen, for i modsætning til både forfædre og efterkommere havde George III ingen elskerinder. | | Det gik naturligvis ikke, så jagten gik ind, og et år senere blev han smedet sammen med tyske Charlotte i en ceremoni der må have inspireret DR (de mødte først hinanden på bryllupsdagen). Med formalia på plads kunne George få kronen på hovedet, og derefter gå i gang med at sikre arvefølgen. Charlottes tyske effektivitet gjorde, at parret i alt fik femten børn - og hun må have været god i sengen, for i modsætning til både forfædre og efterkommere havde George III ingen elskerinder. |
| | |
| | |
| | == Ny på jobbet == |
| | |
|
| |
|
| == "Ingen kvaler - kolonierne betaler!" == | | == "Ingen kvaler - kolonierne betaler!" == |
Versionen fra 23. feb. 2016, 10:22
| George 3.
|
|
| En ung George i sit partykluns
|
| Konge af Storbritannien & Irland, Hannover
|
| Regerede
|
1760-1820
|
|
|
| Ægtefælle
|
Charlotte af Mecklenburg-Strelitz
|
| Børn
|
George IV
Frederick, Hertug af York
William IV
Charlotte af Württemberg
Edward, Hertug af Kent & Strathearn
Prinsesse Augusta Sophia
Prinsesse Elizabeth, Landgrevinde af Hesse-Homburg
Ernst August I af Hannover
Prins August Frederick, Hertug af Sussex
Prins Adolphus, Hertug af Cambridge
Prinsesse Mary, Hertuginde af Gloucester
Prinsesse Sophia
Prins Octavius
Prins Alfred
Prinsesse Amelia
|
| Far
|
Frederick, Prins af Wales
|
| Mor
|
Augusta af Saxe-Gotha
|
| Født
|
4. juni 1738
|
| Død
|
29. januar 1820
|
George III (George William Frederick, 1738-1820) var konge (af gavn) af England (fra 1801 Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland) fra oktober 1760 til og med 1810, da hans tiltagende sindssyge gjorde at hans søn tog over som regent (lidt ligesom det skete for hans svoger i Danmark). Han forblev dog konge af navn frem til hans død i 1820. George er kendt for at være skyld i at USA i dag findes, for at fortsætte den Hannoverianske tradition for at hade sin tronarving[1], og for at lade sig inspirere i drastisk grad af Shakespeare's Kong Lear. I danske kredse er han måske bedre kendt som Caroline Mathilde's bror, hvis internationale indflydelse forårsagede at hun "kun" blev landsforvist(til byen med det rammende navn Celle) efter hendes lille intermezzo med Struensee.
Et uventet avancement
Da George blev født, 2 måneder for tidligt, var der ikke udsigt til at han ville få meget at lave lige med det første. Nok var han barnebarn af kongen, men der var ingen udsigt til at hans virile far ville tage billetten lige med det første. Han lærte sig tysk og engelsk, og var i det hele taget lidt af en nørd. Som en lille hobby var han dog også med i teaterstykker, en kunstform der gav ham et solidt ego-boost.
Hans farfar var ret ligeglad med sine børnebørn, idét han ikke kunne udstå deres far. Men da Frederick i 1752 pådrager sig en lungeskade under et spil tennis - og dør af benævnte skade - står George lige pludselig tilbage som Hertug af Edinburgh og tronarving - senere hen fik han også titlen Prince of Wales. Bedstefar, der nu var anderledes interesseret i den unge mand, tilbød ham endog et stort hus - med tjenestefolk - i 18-års gave, men mor satte foden ned, og pressede sønnike til at takke nej.
Som kommende konge var det selvskrevet at han var nødt til at få noget på den dumme blive gift, så slægten kunne føres videre. Selv havde han et godt øje til en laber lille adelsdame ved navn Sarah Lennox, men mor og hendes rådgiver Lord Bute gjorde sig besværlige igen-igen. Så prøvede farfar at finde en kandidat, men hans valg var politisk betinget, og hverken George eller hans mor var interesseret i at se ham blive "Bewolfenbuttelled" (som han selv udtrykte det). Trods gentagne forsøg strandede farfars projekt, og da han i 1760 døde af et hjerteanfald efter et toiletbesøg (i bedste Elvis-stil)[2] var det derfor en ugift ungkarl der tog plads på Englands trone.
Det gik naturligvis ikke, så jagten gik ind, og et år senere blev han smedet sammen med tyske Charlotte i en ceremoni der må have inspireret DR (de mødte først hinanden på bryllupsdagen). Med formalia på plads kunne George få kronen på hovedet, og derefter gå i gang med at sikre arvefølgen. Charlottes tyske effektivitet gjorde, at parret i alt fik femten børn - og hun må have været god i sengen, for i modsætning til både forfædre og efterkommere havde George III ingen elskerinder.
Ny på jobbet
"Ingen kvaler - kolonierne betaler!"
"Min søn er en idiot!"
Fra monark til marionet
- ↑ Helt tilbage fra George I havde der været tradition for at far og søn ikke kunne udstå hinanden. Og George havde ikke i sinde at bryde med den tradition.
- ↑ De engelske konger har tradition for farverige dødsårsager
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.
