|
|
(34 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) |
Linje 1: |
Linje 1: |
| Et '''Bose-Einstein-kondensat''' (BEC) opstår ved afkøling af en [[tarmluft|bosongas]] eller en en [[luft|fermiongas]] til ekstremt [[lav]]e [[temperatur]]er. BEC'et kan kendes på, at ''bosonerne'' og ''fermionerne'' (beskrevet af [[Disney]] i [[Anders And|"Fætter Gearløs standser <s>for</s> rødt lys"]]) [[alle]] [[op]][[før]]er sig ens og dermed opfylder den [[Bølgen|bølgefunktion]], som er beskrevet i [[Relativitetsteorien|Schrödingerligningen]]. | | [[Fil:Lenehau.jpg|thumb|444px|right|'''[[Lene Hau]]''' kommer frem [[bag]] sin [[usynlighedskappe]], hvorfra hun vogter over sit <s>[[syltetøj]]</s> [[super]][[af]]k[[øl]]ede [[Mælk|kondensat]], hvori hun gemmer sine ''[[lys]]e [[idé]]er''. <ref>ikke mindst efter at [[Forsker|nogen]] huggede hendes forrige [[idé]] og brugte den til at [[lav]]e [[Kvantum-zeno effekten]]</ref> Hun har fået [[Nobelprisen]] [[i]] [[Fysik]] gennem de seneste [[fem]] [[år]] af samme grund]] |
| | |
| | Et '''Bose<ref>og nu tænker du [[nok]], at det var [[ham]], der osse opfandt de [[dyr]]e [[høj]]ttalere, ikke? Men nej, det var en [[lille]], [[in]]disk [[matematik]]er ved navn ''Satyendra Nath Bose'', som - sammen med Albert - kom i [[tanke]] [[om]] [[det]] i [[1924]]</ref>-Einstein-kondensat''' (''BEC'') opstår ved afkøling af en [[tarmluft|bosongas]] eller en en [[Fermion|fermiongas]] til ekstremt [[lav]]e [[temperatur]]er<ref>nede [[om]]k[[ring]] [[nul]] Kelvin eller −273.14° Celsius</ref>.<ref>Der er [[kold]]ere [[på]] [[Ganymedes]], men heller ikke [[hel]]t [[kold]]t [[nok]]</ref> |
| | BEC'et kan kendes på, at ''[[boson]]erne'' og ''[[fermion]]erne'' (levende beskrevet af [[Disney]] i [[Anders And|"Fætter Gearløs standser <s>for</s> rødt lys"]]) [[alle]] [[op]][[før]]er sig ens og dermed [[Determinisme|opfylder]] den [[Bølgen|bølgefunktion]], som er beskrevet i [[Relativitetsteorien|Schrödingerligningen]]. |
|
| |
|
| == Teorien == | | == Teorien == |
| | ''BEC'''et <ref>[[Det]] [[modsat]]te af et ''BEC'' er en [[kvark]]-[[Lim|gluon]]-[[plasma]]</ref> er et [[Kvanteteorien|kvantefysisk system]], der følger [[regel|reglerne]] i [[kvanteteorien|kvantemekanikken]]. |
|
| |
|
| ''BEC'''et er et [[Kvanteteorien|kvantefysisk system]], der følger [[regel|reglerne]] i [[kvanteteorien|kvantemekanikken]]. | | Et ''BEC'' opstår ved en ''ukritisk''<ref>det har ikke [[noget]] med [[politisk korrekthed]] at gøre</ref> [[temperatur]], T<sub>c</sub>, der er [[definition|defineret]] som den temperatur,<ref>Til gengæld kan der være ret varmt på [[Merkur]]</ref> hvor en [[mikroskop]]isk [[halv]]delmængde af en [[Radioaktivitet|radioaktiv]] [[atom]]sky pludselig lægger sig i den [[alle]]rlaveste [[Higgs-partiklen|kvantetilstand]]. |
| | Dét, at partiklernes bevægelsesmængde er ret så [[lille]], er ensbetydende med, at deres [[bølge]]længde er [[stor]], hvilket ses af [[Eric Schon|Louis de Broglies]] formel herunder:<br /> |
|
| |
|
| Et ''BEC'' opstår ved en ukritisk [[temperatur]], T<sub>c</sub>, der er [[definition|defineret]] som den temperatur, hvor en [[mikroskop]]isk halvdelmængde af en [[Radioaktivitet|radioaktiv]] [[atom]]sky pludselig lægger sig i den [[alle]]rlaveste [[Higgs-partiklen|kvantetilstand]].
| | '''[[Kvantemekanik|<big>''p = h/λ''</big>]]'''<br /> |
| Dét, at partiklernes bevægelsesmængde er [[lille]], er ensbetydende med, at deres bølgelængde er [[stor]], hvilket ses af [[Eric Schon|Louis de Broglies]] formel herunder:<br />
| |
|
| |
|
| '''[[Kvantemekanik|<big>''p = h/λ''</big>]]'''<br /> | | hvor ''p'' er [[penis|impulsen]], ''h'' er [[Higgs-partiklen|Plancks inkontinant]], og λ (lambda) er [[Bølle|bøllelængden]]. Inden for den [[algebra]][[is]]ke [[topologi]] er det specielt [[eg]]enskaber ved afbildning af en [[tre]][[dimension]][[al]] [[kugle]][[over]][[flad]]e i et [[fire]]dimensionalt [[rum]] på en [[sæd]]vanlig todimensional kugleoverflade i et tredimensionalt rum, der [[skal]] [[ben]]yttes. [[Dette]] kaldes en ''Hopf-afbildning'' efter den [[tysk]]e [[matematik]]er [[Heino|Heinz Bruno Hopf]], som beskrev den i 1931. |
|
| |
|
| hvor p er [[penis|impulsen]], h er [[Higgs-partiklen|Plancks inkontinant]], og λ (lambda) er [[Bølle|bøllelængden]]. Inden for den [[algebra]][[is]]ke [[topologi]] er det specielt [[eg]]enskaber ved afbildning af en tredimensional kugleoverflade i et firedimensionalt rum på en [[sæd]]vanlig todimensional kugleoverflade i et tredimensionalt rum, der skal benyttes. [[Dette]] kaldes en Hopf-afbildning efter den [[tysk]]e [[matematik]]er [[Heino|Heinz Hopf]], som beskrev den i 1931.
| | Når [[disse]] [[mikroskop]]iske partikler lægger sig i den [[lav]]este [[kvant]]etilstand, vil partiklerne overlappe hinanden, så [[alle]] partiklerne kan betragtes som én stor [[bølgen|bølge]], der bedst kan forstås ved brug af [[Regn-skab|Schrödingerligningen]]. <ref>[[Det]] er der [[dog]] [[ingen]] [[Grus|grund]] til at gøre</ref> Et ''BEC'' kan bruges af [[videnskab]]s[[mænd]]ene og [[Lene Hau]] til at sænke hastigheden på [[lys]]et.<ref>[[Det]] har [[vi]] sgu ''ikke'' brug for; vi har brug for [[hu]]rtigere [[lys]], så vi kan [[komme]] [[tid]]ligere [[op]] om [[mor]]genen! (Sagt af en vred, [[pop]]ulær[[videnskab]]elig redaktør, der har fået [[Berømte sidste ord|det sidste]] [[ord]]!)</ref> |
| | ==Andre nemme emner i samme genre== |
| | *[[Atomfysik]] |
| | *[[Det Flyvende Spaghettimonster]] |
| | *[[Entropi]] |
| | *[[Kvantemekanik]] |
| | *[[Kvinder]] |
| | *[[Overfladespænding]] |
| | *[[Raket]][[videnskab]] |
| | *[[Relativitetsteorien]] |
| | *[[Seksualundervisning]] |
| | *[[Tidskrystal]]ler |
| | *[[Titan]]ium |
| | ==Bund-baryoner== |
| | <references /> |
|
| |
|
| Når [[disse]] [[mikroskop]]iske partikler lægger sig i den [[lav]]este kvantetilstand, vil partiklerne overlappe hinanden, så [[alle]] partiklerne kan betragtes som én stor [[bølgen|bølge]], der kan forstås ved brug af [[Regn-skab|Schrödingerligningen]]. [[Det]] er der dog [[ingen]] [[Grus|grund]] til at gøre. Et ''BEC'' kan bruges af [[videnskab]]s[[mænd]]ene og [[Lene Hau]] til at sænke hastigheden på [[lys]]et. [[Det]] har [[vi]] ''ikke'' brug for; vi har brug for [[hu]]rtigere [[lys]], så vi kan komme [[tid]]ligere [[op]] om [[mor]]genen.
| | [[Kategori:Ting som almindelige mennesker ikke fatter en brik af]] |
| [[Kategori:Ting som almindelige mennesker ikke fatter en brik af]][[Kategori:Stor Kunst]] | |
| [[Kategori:Fysik]] | | [[Kategori:Fysik]] |
Et Bose[2]-Einstein-kondensat (BEC) opstår ved afkøling af en bosongas eller en en fermiongas til ekstremt lave temperaturer[3].[4]
BEC'et kan kendes på, at bosonerne og fermionerne (levende beskrevet af Disney i "Fætter Gearløs standser for rødt lys") alle opfører sig ens og dermed opfylder den bølgefunktion, som er beskrevet i Schrödingerligningen.
Teorien
BEC'et [5] er et kvantefysisk system, der følger reglerne i kvantemekanikken.
Et BEC opstår ved en ukritisk[6] temperatur, Tc, der er defineret som den temperatur,[7] hvor en mikroskopisk halvdelmængde af en radioaktiv atomsky pludselig lægger sig i den allerlaveste kvantetilstand.
Dét, at partiklernes bevægelsesmængde er ret så lille, er ensbetydende med, at deres bølgelængde er stor, hvilket ses af Louis de Broglies formel herunder:
p = h/λ
hvor p er impulsen, h er Plancks inkontinant, og λ (lambda) er bøllelængden. Inden for den algebraiske topologi er det specielt egenskaber ved afbildning af en tredimensional kugleoverflade i et firedimensionalt rum på en sædvanlig todimensional kugleoverflade i et tredimensionalt rum, der skal benyttes. Dette kaldes en Hopf-afbildning efter den tyske matematiker Heinz Bruno Hopf, som beskrev den i 1931.
Når disse mikroskopiske partikler lægger sig i den laveste kvantetilstand, vil partiklerne overlappe hinanden, så alle partiklerne kan betragtes som én stor bølge, der bedst kan forstås ved brug af Schrödingerligningen. [8] Et BEC kan bruges af videnskabsmændene og Lene Hau til at sænke hastigheden på lyset.[9]
Andre nemme emner i samme genre
Bund-baryoner
- ↑ ikke mindst efter at nogen huggede hendes forrige idé og brugte den til at lave Kvantum-zeno effekten
- ↑ og nu tænker du nok, at det var ham, der osse opfandt de dyre højttalere, ikke? Men nej, det var en lille, indisk matematiker ved navn Satyendra Nath Bose, som - sammen med Albert - kom i tanke om det i 1924
- ↑ nede omkring nul Kelvin eller −273.14° Celsius
- ↑ Der er koldere på Ganymedes, men heller ikke helt koldt nok
- ↑ Det modsatte af et BEC er en kvark-gluon-plasma
- ↑ det har ikke noget med politisk korrekthed at gøre
- ↑ Til gengæld kan der være ret varmt på Merkur
- ↑ Det er der dog ingen grund til at gøre
- ↑ Det har vi sgu ikke brug for; vi har brug for hurtigere lys, så vi kan komme tidligere op om morgenen! (Sagt af en vred, populærvidenskabelig redaktør, der har fået det sidste ord!)