All science is either physics or stamp collecting
Hvad fuck har tau[1] med fysik at gøre?!
Higgs-partiklen (eller Higgs boson) var en elementarpartikel, som videnskabsfolkene ikke kunne finde, selvom de ledte både højt og lavt.[2] Partiklen mentes at befinde sig i et elektrisk felt i masseværdien omkring 125 gigaelektronvolt (Gev). Higgspartiklen har en masse, der angivet i energienheden gigaelektronvolt, er i cirka dette område, hvis den ellers eksisterer.[3] Fra forsøg med LHC’s forgænger, Large Electron-Positron Collider (LEP) i 1990’erne, vidste man også, at Higgsmassen måtte være større end 114 GeV.[4] Ingen ved, hvad man eventuelt skal bruge partiklen til, men over for almindelige mennesker er forskerne kommet med vage antydninger om, at det har noget at gøre med bl.a. meningen med livet, sorte huller, mørkt stof, universet, krydsfelter, Big Bang-teorien og atomfysik.[5]Fysikerne deler elementarpartikler op i to kategorier, nemlig stofpartikler (fermioner) og kraftpartikler (bosoner[6]).
Find Holger Higgs!
Desværre for menneskehedens ihærdige søgen efter partiklen, vil den ikke kunne findes, sagde Oraklet Holger Bech Nielsen i 1911. Han havde haft en snak med de højere magter om sagen: Alle maskiner, som kunne finde partiklen, ville[7] gå i stykker pga. guddommelig indgriben.[8] Surt show!
Vi har fundet Hol... Higgs!
Brian Flemming Valdemar Higgs har fundet
Gud, men har Gud fundet
ham?
|
|
|
|
|
Dér er den! Dér er den!
|
|
|
|
|
|
| Flere delirium-ramte CERN-nørder om deres egne hiks
|
Den 83-årige Peter Brian Flemming Valdemar Higgs måtte 4. juli[9] 2012 lide den tort at lade sig udstille på et pressemøde hos CERN i Schweiz. Da det gik op for ledelsen i CERN, at de to computerprogrammer Atlas og CMS aldrig nogensinde ville finde noget, der bare mindede om en partikel, så bortførte de Higgs fra hans hospice, bragte ham til Schweiz og udsendte en pressemeddelelse om, at man nu havde fundet Higgs. Denne løgn virkede så godt, at Kgl. Vetenskapsakademien i Stockholm en tirsdag i oktober 2013 fortalte, at årets Nobelprisen i fysik skulle tildeles Peter Higgs (168½ år) fra Edinburgh og Francois Englert (80 år og tre onsdage) fra Bruxelles. Francois Englert arbejdede tidligere sammen med Robert Brout, men Brout døde i 2011 og kunne derfor ikke modtage prisen (Ingen arme, ingen småkager). De to fysikere fik prisen for på præcis samme tid i 1964 at have opdaget, at et særligt felt i Universet, kan forklare, hvorfor visse elementarpartikler har masse, mens andre er masseløse – og hvordan en elementarpartikels masse afhænger af, hvordan koblingen er til dette felt, som almindeligvis kaldes for Higgsfeltet.
For fuldstændighedens skyld bør det tilføjes, at massen af eksempelvis protoner og neutroner, sammensat af tre kvarker,[10] er langt højere end massen af de indgående kvarker. Størstedelen af deres masse består, populært sagt, af koncentreret energi.
Higgsfeltet er et skalarfelt,[11] dvs. det har ingen retning, som eksempelvis elektriske eller magnetiske felter. Som alle andre felter[12] røber det kun sin tilstedeværelse ved en særlig partikel, som almindeligvis kaldes Higgspartiklen.
Cern annoncerede 4. juli 2012, at en sådan partikel, i overensstemmelse med teoretiske forudsigelser, var fundet ved forsøgene med Large Hadron Collider.
Angiveligt skulle CMS have fundet spændingen i Higgs høreapparat til at være 125,3 GeV. Men Atlas-folkene havde målt på Higgs pacemaker, så de havde målt batteriet til at have en spænding på 126,5 gigaelektronvolt. I virkeligheden var der tale om computer-simulationer, men det blev pakket ind i statistiske (og græske) termer såsom 4,9 tau, 5 sigma og 12 theta,[13] og de påstod, at der var tale om en opdagelse, frem for blot en observation. Det var selvfølgelig løgn! Andre fysikere pegede imidlertid på, at Atlas' resultat var tre[14] gange 42,[15], så svaret på alting er - tilsyneladende - indenfor rækkevidde.
Mere nørderi
Og så er der Look-Elsewhere-Effekten (LEE) som betyder, at hvis man kigger 20 steder efter Higgs-bosonen, så skal man forvente, at der et sted kommer et uforståeligt resultat, som der kun er fem procent chance for at se i hvid støj!
De to parallelle forsøg, ATLAS og CMS, vil så finde et Higgs-signal med 
(p-værdien er chancen for at se dette, hvis der ikke er noget signal!). Men efter LEE blev dette til 
, hvormed ATLAS har divideret med omkring 70, mens CMS har divideret med omkring 12 (idet de gjorde det for deres "Light Higgs search")[16].
Interview med Higgs-partiklen
Her kan du læse et interview med partiklen
Higgs-bosonen og Universets ende
Higgs-partiklens potentiale har den yderst bekymrende karakteristik, at bosonen kan blive hyperstabil[17] ved energier over 42 giga-elektron-volt (GeV). Dette betyder med sikkerhed, at universet snart vil undergå katastrofale vakuumimplosioner, der vil udspy bobler af tomt pleonasme-vakuum, som udvider sig med lysets hastighed. Dette kan ske når som helst, og vi vil ikke nå at se det komme, før vi er splattet ud over det hele.[18]
Andre ubetydelige partikler
- ↑ Et græsk ord, som ikke må forveksles med den Den Transatlantiske Union, TAU
- ↑ Øh, de har fundet den, men vi gad altså ikke skrive den her flotte artikel om
- ↑ For ellers forsvinder de mørke stoffer og dermed 85 procent af alting
- ↑ Spørg ikke mig om, hvad dét betyder
- ↑ Den sædvanlige omgang pladder
- ↑ Fermionerne er opkaldt efter Enrico Fermi, og de udgør alt stof. Bosonerne (opkaldt efter Bose-højttalerne) derimod overfører alle naturkræfterne mellem atomerne. Begrebet masse er i virkeligheden et udtryk for, hvor meget partiklerne interagerer med dette felt og giver fermionerne masse. En ny type fermion, Majorana-fermionen, kom på banen forrige onsdag. Majorana-fermionen får sin masse helt uden brug af
tryllekunster higgs-felter. Majorana-fermionen er derfor udtryk for, hvordan fundamentale marjorana-fermioner i virkeligheden kan forklæde sig som neutrinoer
- ↑ Det står som regel i paragraf 1 i Loven om Determinisme
- ↑ Med mindre det lykkes for menneskeheden at udtænke og indbygge en algoritme, der tager højde for Gumpersons Lov i maskinerne
- ↑ Den amerikanske uafhængighedsdag
- ↑ Af nogle kaldet quarker
- ↑ Dig kender sikkert fisken scalare, sådan en stribet flad fyr på højkant
- ↑ Ja, en generalisering, og nej, det gælder ikke felter på fx et skakbræt
- ↑ Det er sgu da også synd at blande hende ind i det. Stakkels Theta!
- ↑ 3 er vistnok et primtal
- ↑ Som alle véd, er 42, ifølge oraklet Douglas Adams, svaret på spørgsmålet om meningen med livet
- ↑ Og det blev du meget klogere af, ikke?
- ↑ Ved at udvikle sig til det kemiske grundstof Ice
- ↑ 100 procent langtrukken, smertefuld død
