Sex is one of the most wholesome, beautiful and natural experiences that money can buy.
Seksualundervisning er en måde, hvorpå man lærerbørn, at der er to køn, og at de på et tidspunkt vil komme til at tilhøre mindst ét af dem.
Den teoretiske del
Som undervisningen skrider fremad kan eleverne få lejlighed til at kigge på medicinske tegninger af voksne individer, hvoraf det fremgår at kønsorganerne (udtales "genitalierne") hos manden og kvinden er forskellige. Den opmærksomme elev vil måske hér kunne bemærke, at det mandlige lem (udtales "penis") med sin konvekse form svarer til den konkave form i den kvindelige skede (udtales "vagina"). Det er dette faktum der i forrige årtusind førte til udviklingen af teorien om pladetektonik, da geologer opdagede, at noget tilsvarende gjorde sig gældende for Afrika og Sydamerikas vedkommende. Men det er en anden sag.
Samlejet
Underviseren bør herefter nænsomt indføre eleverne i, hvordan en mand og en kvinde - når de altså holder rigtig, rigtig meget af hinanden - kan afføre sig deres beklædning[1] og kæle for hinanden, hvorved centralnervesystemet vil aktivere hormonelle kirtler, der vil få mandens lem til at rejse sig (udtales "ereksjon") og kvindens skamlæber til at svulme op og blive fugtige, således at mandens erigerede lem kan føres ind i skeden, hvorefter en orgasme (udtales: "coitus") kan forventes, og dermed er samlejet fuldført. (I folkemunde kendt som "tre ryk og en aflevering"). Herefter vil den mandlige part som regel henfalde i en tilstand af dvalelignende søvn, mens et antal sædceller (udtales "spermatozoer"), i et antal der svarer til Endeindiens befolkning, vil piske af sted mod kvindens livmoder, for at komme først hen til et æg (udtales "ovum") og befrugte (fertilisere) dette.[2]
Graviditet og prævention
Efter i gennemsnit ni måneder og ni dage derefter vil kvinden og hendes foster (fetus) ikke længere have ilt (oxygen) nok til at holde dem begge kørende, så den kvindelige krop vil af sig selv afstøde fosteret med en række smertefulde kramper, kaldet veer, hvorefter en baby vil komme til syne, som regel med hovedet først. Kvinden kan herefter begynde sin nye tilværelse som enlig mor.[3]
På dette tidspunkt i undervisningen vil det være opportunt at oplyse eleverne om, at der findes en række forebyggelsesmetoder, kaldet prævention, som kan forhindre graviditet, men ikke nødvendigvis klamydia, herpes, syfilis og andet.[4] Er underviseren "oppe på beatet" (udtales "på forkant"), kan han eller hun også informere eleverne om, at de såkaldt erotiske film, der sendes på de lokale tv-stationer efter 23 ikke nødvendigvis er repræsentative for, hvordan "almindelige" mennesker udlever deres seksualitet.
Noter som ingen tør se
Bidragsydere: DJ Platon
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.