Ovenstående skema viser på en nem og letfattelig måde, hvordan man overfører varme-energi ved et bestemt tryk. Til dette bruger man termodynamikkens første hovedsætning, så derfor hedder denne funktion entalpi, bare for at narre fjenden
Entropi er et ord, der bruges en del af fysikere og andre nørder. Entropi udgør, som en videnskabelig defineret funktion, desuden den udelelige hovedhjørnesten i termodynamikkens anden og tredje hovedsætning.[1]
Entropi kommer fra græsk og betyder rod (=uorden), hvilket egentlig meget fint beskriver fysikernes brug af ordet. Den gamle germaner Ludwig Boltzmann påstod i 1876, at hans H-theorem beviste, at entropi ikke altid steg, men tværtimod - nede på Plancks niveau - også kan føre til stigende grader af orden.[2]
Entropi er et mål for ustabiliteten i et system, der indeholder energi eller information.[3] Hvis et system ved den absolutte temperatur 25 grader Celsius (25C) igennem en reversibel proces får tilført en lille, græsk varmemængde (δQ), så er den modsvarende ændring i entropi givet ved δQ/25C. Forskellen mellem disse to forskellige tilstande er derfor uafhængig af de enkelte bidrag, som δQ/T hører til i den reversible proces, der fører din hjerne fra den ene til den anden tilstand. For en tropisme kan entropien aldrig aftage, og ved spontane, irreversible processer vil entropien altid vokse.
Et system med nul entropi siges at være i perfekt orden. Et fysisk system, som kommer tæt på dette, er Bose-Einstein kondensatet, hvor alle partikler befinder sig i selvsamme tilstand.[4] Et andet system med entropi = 0 kan også være en computer, som kun indeholder blanke nuller,[5] eller det kunne være en biotop, som er kørt gennem en foodprocessor,[6] så både dyr og planter er blevet til en lind, ensartet grød. Så snart et system opgiver denne tilstand af total ligegyldighed, så stiger entropien til en diminutiv størrelse, som er en lillebitte smule over nul. Entropien kan dog ikke overstige et maksimum, der bestemmes af fx mig eller Gud. Kedeligvis kalder man denne maksimale entropifaktor for termisk ligevægt.[7]
Her ses et fraktaliseret rum, fyldt med tesseracter, som fører til parallelle universer. Den lokale entropi er et pænt stykke over nul her
Forskellige former for entropi
- Energi, som er nedbrudt til lunken varme.[8]
- Boltzmanns konstant multipliceret med logaritmen for et konvekst kondolym , hvor flerfoldigheden i en makrotilstand er det antal af singulariteter, der svarer til den inverterede effekt af et uendeligt antal aber, der knuser skrivemaskiner.[9]
- Antallet af måder, ting i statsadministrationen kan være sorteret på (ganget med Boltzmanns konstant).[10]
- En ustabil tilstandsfunktion, målt i antallet af mikrotilstande, som en ung mand kan optræde i, hvilket svarer til nedbrydningen af hans selvtillid.[11]
- Este mensaje puede contener trazas de textos daneses
- Et mål for energispredningen ved lave temperaturer.[12]
- Et mål for et samtalekøkkens gradvise tab af evne til at udføre arbejde på grund af metaltræthed.[13]
- Et mål for, hvor lidt af en persons energi, der kan formås til at udføre et ærligt stykke arbejde, hvilket også er et mål for graden af uorden; jo voldsommere entropi, desto større ballade.[14]
- Это сообщение может содержать следы датских текстов
- Et parameter, der står for mængden af anarki i et system på såvel atomart, kunstnerisk og humanitært plan.[15]
- Ingen af de ovenstående, med undtagelse af dem med dansk tekst
Noter til Universets varmedød
- ↑ Den første hovedsætning er nemlig hemmelig
- ↑ Dette blev dog først bevist mange år senere, så det meste af det, du læser herover vil være redundant, selv om du forstår det
- ↑ Eller begge dele
- ↑ Rent "teknisk" er der kun én partikel
- ↑ Dette er tilfældet for mange computere
- ↑ Som vi kender den fra The Julekalender
- ↑ Ja, det rager dig en bønne, og hvad så?
- ↑ Jakob von Bosnay: The Mycroscope – a Dilapidated World View
- ↑ Ralf Ingvar Nielsen: Thermal Physics or maybe Not, 2003
- ↑ Daniel Rufus Sørensen: Thermal Physics - your place or mine?, 2011
- ↑ Spademanns Uncyclopedia of Lethal Chemistry, 2004
- ↑ Helge Sander og Milena Penkowa: Physical Encounters with Money Involved, 6. udg., 2009
- ↑ Orla Währ og Eric Schon: Fun Physics in your Kitchen, 1998
- ↑ Uxford Dictionary of Home Disturbance, 2005
- ↑ Alfred E. Neumann: The Essential Bollocks of Science, 2004
Bidragsydere: CooperDK
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.
