Splitte mine bramsejl
Da jeg netop er hjemvendt fra Skoleskibet Danmark, vil jeg skynde mig at fortælle om nogle af alle de ting, jeg har lært.
Der bliver brugt et hav af fagudtryk på sådan et skib, ja, faktisk fattede jeg ikke et klap de første to måneder, og jeg følte mig sejlet flere reblængder agterud. Nå, men så kom det, og det er faktisk ikke så svært.
De lette
Langt de fleste ord sætter man bare sø-, hav- eller vand- foran eller bagved, men ellers betyder de det samme.
Eksempler
Andre gange skal du udskifte land med vand eller sø.
Eksempler
Det vanskelige er dog at vælge den rigtige forstavelse/præfix, da ord som søslange og vandslange ikke betyder det samme.
Det hedder også en sømand og ikke en vandmand eller en havmand.
Undtagelser
Hvis ordene i forvejen starter med land, skal du ikke sætte hav-, sø- eller vand- foran, men erstatte land med en af de tre muligheder, bortset lige fra, hvis det er land. Så land bliver altså til vandland. Jeg ved godt det er irriterende med alle de undtagelser, men det er derfor det tager så lang tid at blive sømand, hvilket i øvrigt kan korreleres med svarer til den fugtige hydrocefale sumpede udgave af landmand.
Så landkort svarer til søkort og landrover svarer til sørøver. Ja, her var der så igen en lille afvigelse fra reglen. Noget må du altså lære udenad.
Altså svarer landgang til vandgang og landmåler til vandmåler.
De svære
Men så er der også alle de andre ord, som ikke lige er til at gætte. Gulvet hedder for eksempel dækket, selv om det ikke er lavet af gummi, hvis det er udendørs, ellers hedder gulvet dørken. Dette gælder dog ikke for bildækket, der er inden døre. Man kan gå i dørken, men dækket er man nødt til at gå på (forbandede forholdsord!).
Forrest i båden hedder det stævnen, og det bagerste af et skib hedder agter, og højre og venstre hedder styrbord og bagbord, mens spisebordene står i kabyssen. Hvor fribordet var, fandt jeg aldrig ud af, da alle bordene hele tiden var optaget langs vandlinjen. Og så hedder det om bord i to ord, når man er ombordværende med de andre, som ikke er gået fra bordet.
Når det rigtigt blæser, siger man at det river i piver i riggen.
Masten fandt jeg aldrig ud af hvad hed. Det samme med ræerne og riggen. Skøder og fald er nogle snore eller reb, som man haler i eller slækker på. Ligesom biler kan skibe have et rat, der styrer roret.
Livet om bord
Sømænd er jo længe hjemmefra, så på et tidspunkt vil de fleste gerne i land (som her kaldes vandland) hvis de bare kan få lov til at gå i land (det hedder af samme grund landlov). Kaptajnen og styrmanden klarer sig bedre og længere, når skibet er ude på søen (eller havet, eller vandet), fordi de, som de eneste om bord, oppe på broen må fokke sekstanten, som efter sigende er fuld af amningsmærker. Vi andre forsøger bare at være søstærke og lade være med at gøre for meget søvæsen ud af det. Og så kan vi jo altid kølhale svinet, mens vi holder i barmen. Tiden måles i glas, så når styrmanden har fået tilstrækkeligt med glas, går man ofte på grund.
Maritime efterdønninger
- Man skal også huske at vande kompas-rosen, ellers vil skibet gå ned efter nogle dage.
- Nå, jeg smutter igen, jeg skal ud og trimme fenderen og splitte et bramsejl.
--Anker Bøje Bom 27.okt 2008, 20:06 (UTC) N 56 007,003 - E 12 231,452 (position +- 10 sømil)
Bidragsydere: DJ Platon
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.