Danmarks største kapel ser sådan ud
Roskilde Domkirke er Danmarks betydeligste kirkebygning, hvilket selv vor Herre i det Høje må bøje sig for. Et arkitektonisk makmesterværk og et historisk monument, der afspejler den stolte danske historie tilbage til vikingetidens ende i lighed med Dybbøl Mølle, Jellingestenen og andet nationalromantisk pladder, der ikke har nogen plads i et multikulturelt samfund.
Kirken er fyldt med lig, men foreløbig afviser sundhedsstyrelsen at gå ind i sagen på grund af de mange nedskæringer i den offentlige forvaltning.
Den nuværende kirke er bygget ovenpå en gammel trækirke, som Harald Blåtand lod opføre under navnet Helligåndskirken, hvilket jo ikke lyder nær så kækt som den nuværende betegnelse. Derpå byggedes to frådstenskirker af kong dit og kong dat, inden man endelig - ENDELIG! - påbegyndte opførelsen af den nuværende kirke i 1170 som en tribute to biskop Absalon, den gamle skidespræller. Siden er der bygget til og bygget fra, bygget i højden og i længden, tilføjet kapeller, hvælvinger og tårne, så man må sig vel forbarme, ikke sandt.
Døde alle vegne
Og hvad har man brugt alle disse tilbygninger til? At lægge døde mennesker alle vegne. Under gulvet, inde i væggene, bag koret, oppe i kuplen, nede i krypten, you name it[1].
Fx er Christian 1. og hans ægteviv begravet under gulvet i Helligtrekongers kapel, og dronning Margrethe 1. står og fylder op midt i kirkerummet, fuldstændig uhæmmet. Svend Estridsen er langt mere diskret, han står stille og roligt muret ind i en pille og fører sig kun frem på et kalkmaleri, der ikke engang ligner ham, så beskeden var han bare.
Så er der dem, der egentlig ikke er kongelige, men har ladet sig begrave i kirken alligevel. Admiral Just Juel, for eksempel, blev dræbt i Rügen i 1715, da han blev ramt af en tolvpunds kanonkugle, der ligesom tog vejret fra ham på en eller anden måde. Admiralen er begravet nede i en krypt, mens kanonkuglen hænger og blærer sig i det nordre sideskib. I mørke og stormfulde nætter kan man høre den grine hånligt, hvis man forbereder sig godt nok.
Andet tingeltangel
Kirkens prægtige orgel, hvori Christian 4. er begravet i pibe 3, er bygget af hollænderen Herman Raphaëlis Rottensten-Pock, der ellers er mest kendt for sine imponerende kompositioner for redekam og smørrebrødspapir.
Og der er prædikestolen, som vor kære Christian 4-tal lod opføre af sandsten, marmor og polyfilla. Det var her, gymnasieeleven Teddy Vinkelhorn i 1982 brækkede sig ud over hele menigheden, da han ville erklære basaren for åben.
Hvis man er oplagt til et rask lille slagsmål skal man holde øje med indgangen på hele klokkeslet med sine små klokkedukker. Her kommer en drage fisende frem og får tæsk af Skt. Jørgen, hvorefter Kirsten og Per ser forskrækkede ud og giver et slag i klokken.
Luk lige døren når De går, ikke? Her er koldt nok i forvejen.
Oppe på toppen - øverst oppe, hvis man kigger nedefra - kan man se Margrethespiret. Det blev opsat af selveste Erik af Pommern, der jo ikke var bange for højder. Spiret slår på klokke kl. 10, 15, 17 og 19, hvilket var kirketid i gamle dage, hvor man endnu gik til gudstjeneste. Praktisk nok virkede det også som åbnings- og lukkesignal for byens markedsplads, hvor al retur- og reklamationsret ophørte kl. 19.
Ja, man kunne blive ved længe endnu. Men man orker det ikke. Man vil gå ned i krypten, vil man, og lægge låg på dagens hændelser.
Luk lige døren, når De går, ikke?
Stemmer fra graven
- ↑ "You name it" er engelsk og betyder blot "dig navn det".
