Profit kan betragtes fra flere vinkler. I eksemplet til venstre er der tale om en (kroget) klovnefisk (slægtsnavn: Amphiprioninae),[1] som agerer profit i form af et økonomisk incentiv.[2] Som det kan ses, er børshajen fra Wall Street interesseret.[3] Til højre ses den klassiske model, hvor profitten er anbragt allerøverst og giver dynamik til samfundets forskellige lag gennem en såkaldt trickle down-økonomiProfit kommer af det latinske profectus (præs. part. proficere), at akkumulere, bedrage belønne, berige, beskatte, indsamle, tilføje eller tjene, er et udtryk for det udbytte, man får ud af en given transaktion. Profit kan antage uendeligt mange former, men en af de oftest sete er ganske almindelige penge.[4]
Profit i bad standing
Lige siden Karl Marx og CocaCola i 1864 heglede såvel kapitalister og arbejderbevægelser igennem med deres analyser, mantraer, ideologier, propagandaer og reklameindslag på lokal-tv, har profit fået en dårlig smag omtale i medierne. Efter endnu et par krige og revolutioner, begyndte magthaverne at indse, at de var nødt til at styre folket, som med fremkomsten af internettet i 1991 havde fået den helt igennem tåbelige idé, at de kunne gøre kål på skurkene. Ikke mindst efter at gullashbaronerne, våbenhandlerne og det militært-industrielle kompleks var gået sammen med medicinalindustrien og olieselskaberne om at holde gryderne i kog, så der hele tiden ville være steder i verden med konflikter, hvorfor der tilsvarende også vil være afsætningsmuligheder for våben,[5] og hvor der samtidig er masser af olie, uran, kokain, palmer, pulversne og/eller billige forsøgskaniner til videnskabelige forsøg på mennesker.
Også de talrige salg af store, offentlige virksomheder, de vilkårlige dummebøder, fraværet af en Tobin-skat på aktiehandler og ikke mindst de fuldstændigt urimelige parkeringsafgifter, har i høj grad været med til at sætte øvrighedens inddrivningsmetoder i et dårligt lys.[6]
Profitable fodnoter
- ↑ kendt fra Disneys dramatiske storfilm "Find Nemo"
- ↑ en eufemisme for et swap-lån
- ↑ grådighed og dumhed er to ret sikre parametre, når der skrives algoritmer til styring af forbrugeradfærden. Denne livsvigtige aktivitet varetages - naturligvis - af en robot med kunstig intelligens (den hedder Svend)
- ↑ Profit ses dog også hyppigt i form af afskrivninger, aktieoptioner, bonusser, checks, diamanter, dusører, faldskærme, fradrag, futures, gaver, gevinster, guldbarrer, ihændehaverbeviser, kufferter, kuverter, mapper, procenter, præmier, renter, sedler, smykker, snigmord, tilskrivninger, tjenester, udbytter og lignende indkomster, som ikke direkte hidrører fra ærligt og redeligt arbejde
- ↑ så vi kan få vores profit, uden at skulle dele den med alt for mange af de andre (Se et slående eksempel på et godt argument i artiklen om retorik)
- ↑ ikke mindst efter at det kom frem, hvor let det var at score profit hos
Svend Tveskæg Skat i Danmark
Bidragsydere: CooperDK
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.
