Otto Georg Leisner (født 16. januar 1917 i København – død 16. august 2008), radio- og tv-vært. Ridder af Dannebrog. Onkel til Jesper Winge Leisner. Papfar til Will Eisner. Danmarks svar på Mullah Abdullah, den kendte arabiske quiz-vært.
Kender De så den om den pladen, der var træt af at være single? Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha, åååhja...
De unge år
Selv om lille Otto gik i Østrigsgades skole, lykkedes det alligevel hans syge moster at lære ham at spille klaver. Som 10-årig blev han avisbud på Dragør Renseri, hvor han kom i kontakt med alle slags mennesker, der nægtede at udstille deres beskidte vasketøj for offentligheden. Der skulle smiskes hårdt for selv de mindste drikkepenge, så Otto indførte "Kvit eller dobbelt" overfor renserikunderne: Enten stak de ham en 2-øre eller også afleverede han deres beskidte vasketøj til naboen.
I 1942 begyndte han på jurastudiet, men alle de tørre paragraffer ville ikke rigtig glide ned. Da han samtidig aftjente sin værnepligt ved Latterregimentet i Søborg og beregnede skopriser i Prisdirektoratet, måtte han jo dumpe. Som falleret universitetssøgende var der ikke andet at gøre end at søge ind ved radioen, hvor så mange af hans ligesindede befandt sig.
Statsradiofonien
I august 1945 fik Otto chancen for at producere sin første radio-udsendelse, der kom til at handle om en chokoladefabrik, der lavede chokolade. Det lyder jo meget lige til, men husk, at der lige havde været en verdenskrig, hvor man ikke sådan kunne rutte med chokoladen. Kun kvinder, der lagde krop til de udenlandske soldaters dyriske behov, havde i de sidste fem år været i stand til at smage lidt på den.
Siden blev han assistent for den legendariske Jens Frederik Lawaetz i underholdningsprogrammet Weekend Hytten, der jo altid blev indledt med en bøvs eller en fis, samt ordene "Og velkommen i Weekend Hytten!"
Ved siden af havde Otto et ben som koncertarrangør, og det hændte, at det lykkedes ham at engagere den ikke helt ukendte hyggepianist O.G. Leisner til en eller anden hyggekoncert i baghaven. Oven i alt det skrev han danske tekster til udenlandske slagere, og Otto har faktisk æren af at have skrevet teksten til "Jens Hansens Bondegård". I-aj-i-aj-ææææææh!
Fjernsynet
"Det er fup!"
I 1955 blev Otto overført til fjernsynet, idet han lige var blevet klippet og så så nydelig ud på billeder. Landets 250 tv-apparater og 105.300 seere kunne derfor tune ind på Otto, der debuterede i programmet "Ved Pejsen", der handlede om en mand, der sad ved pejsen[1].
I 1957 kom så det program, der gjorde Otto til vores allesammens DJ: Pladeparade! 105 lp- og single-plader møjsommeligt hængt op i et snorreloft med pigtråd udgjorde baggrunden for Otto i designerstolen, der sad og præsenterede numre som "Lille Sommerfugl", "Jeg er så ked af, den hænger ned af" og ikke mindst "Fjerter af Honning".
Derefter fulgte en rad af programmer med et fast og stabilt seertal, idet Danmarks Radio havde monopol på tv-udsendelser og nu havde vi altså købt apparatet på afbedrag, så nu skulle vi simpelthen se lortet.
Her er en kort beskrivelse af nogle af de bedste:
1964-1966: Kryds og bolle
Det gik meget godt med at krydse, men da publikum begyndte at bolle, blev programmet taget af.
1964-1967: Telefonen ringer
Det viste sig oftest at være galt nummer. Da DR i 1967 ikke kunne betale regningen, lukkede KTAS for programmet.
Her gjaldt det for et uindbudt publikum om at gætte, om det var Preben Kaas eller Hilmar Baunsgaard, der var fuld af løgn.
Kaffetragt?
Er du ked af at være en kaffetragt, så begynder nye selvhjælpsgrupper, hvor du også er velkommen.
StopDinIndreKaffetragt.dk
Laver du kun mad i dit køkken
Det moderne køkken i dag er indrettet til voksne menneskers behov hvilket inkluderer samtale, bolle og bordfodbold. Er dit køkken up-to-date. Få en køkkenekspert til at vurdere dit køkken og få en tilstandsrapport
www.dørslag.dk
1970: Godt ord igen
Otto lod sig fornærme af en afdanket spritter i et kvarter. Når Otto så var godt oppe og pisse, gjaldt det for spritteren om at finde et par beroligende ord, der kunne få Otto ned igen. Ellers stod den på håndmadder for åben skærm.
1971: Spørg familien
Et dybfølt og indlevende program, der stillede de spørgsmål, som ingen ellers turde stille til de gamle.
|
|
|
Hvorfor lugter du sådan af prut, bedstefar?
|
|
|
|
Familien Gregersen
|
1972-1973: Den gyldne pil
Hvis man ku' ramme skiven, vandt man en pose kaffe. Fik hele landet til at sige "På med pilen, Palle", når far skulle bestige mor[2].
Det var meget vovet at lave en udsendelse om folk i arbejde i de år, hvor arbejdsløshedskøen var så lang som køen til Elgiganten, når der er kommet en ny Ipod. Emnerne døde da også hurtigt ud, da de eneste med arbejde viste sig at være folketingspolitikere og eller ludere. Med kun 2 muligheder var spændingen gået fløjten.
ENDELIG lidt tv for de evigt-unge på 70! Her så - eller genså, hvis ellers vi kunne huske det - vi de klassiske stjerner som Asta Nielsen, Gyda Larsen, Bjørn Puggård-Møller og Raquel Rastenni, der sang og dansede, så man skulle tro, at hoften var ny og tænderne ville blive siddende. HVOR vi dog nøøøøød disse vidunderlige øjeblikke og havde Osvald og Liva ikke været døde, så havde de garanteret også været med! Mangen en tissetår blev knebet under de velsignede genhør.
1984-1988: Kvit eller dobbelt
Her genoptog Otto legen fra sin bybudstid, hvor man kunne vinde sit vasketøj tilbage eller få det udstillet på landsdækkende[3] tv.
Hov! Der er jo flere årstal, der lapper over!
Det var satans! Men Otto var jo aldrig bange for lidt dobbeltarbejde, vel.
Dagens noter
- ↑ Der var dog ikke tændt op af forsikringsmæssige årsager.
- ↑ Selv om far slet ikke hed Palle.
- ↑ Vi var nu oppe på 7 mio fjernsynsapparater.
