Skuespillerinden Olivia Olsen aka Liva Weel fødtes den 31. december 1897 i København og døde den 22. maj 1952. Ja, også i København. Livet går i små cirkler. Man starter og man slutter sit liv uden noget som helst at (forkortet af red.).
Liva var barn af kriminalassistent Carlo Martin Ingomar Olsen og hustru Marie Christine Dorthea Olivia Josephine Olsen (født Olsen). På grund af forældrenes lange navne blev de i 1901 sat ud af baggårdslejligheden i Mysundegade, da navneskiltet spærrede trappen til tredje sal, så fru Pedersen ikke kunne komme forbi med klapvognen.
Liva voksede derfor op i skraldespandene på Vesterbro, hvilket ikke var så slemt, som det lyder. Dengang kunne man ikke sådan rutte med tingene - madrester blev spist dagen derpå, mælkemanden fik de tomme flasker med retur og hullede sokker blev stoppet. Intet spild her. Så skraldespandenes eneste indhold var som regel familien Olsen, der blev tømt en gang om ugen, så de måtte gå den lange vej fra lossepladsen på Amager tilbage til de bedre baggårde på Vesterbro.
Tidlige karriere
Fru Quidings legat
Man kan ansøge fru Hedevig Quiding's legat, hvis man lever op til hendes enkle krav: Man skal enten være en gammel dame, der har fodret hjemløse dyr eller en politibetjent, der har tævet en dyremishandler med knippel. Legatet kan dog også søges af sygeplejersker, der vil en tur i Det Kgl. Teater for at høre opera i stedet for at stå på venteliste.
Som 17-årig rendte Liva ind i teaterkritikeren og musikpædagogen Hedevig Quiding[1], der lærte hende at synge sha-la-la uden at savle. Og at kysse på fransk. Senere fik hun en decideret sangeruddannelse hos den verdenskendte tenor Vilhelm Herold, der havde fået fortjenstmedaljen i guld for at have sunget vor nationale slagsang før slaget ved Dybbøl i 1864, der jo som bekendt gik ad helvede til.
Var det ikke ham med voksvalsen?
Jo! Kammersanger Herold indspillede Danmarks første voksplade i 1904, hvor han sang de første 8 sekunder af "Det haver så nyeligen r".
Her lærte Liva at tage det høje C, som hun derefter stak af med til Odder-revyen, hvor hun sang sig ind i Oddernes hjerter med melodien "Tag mig på låret, din gamle abe":
- Kratsh-kratsh-kratsh
- Tag mig på Laaret, din gamle Abe!
- Taber vi Haaret? Tabe, tabe!
- Maanen den lyser på Maasen,
- Nu sættes Stikket i Daasen.
- Kratsh-kratsh-kratsh
Herefter flygtede hun til Scalarevyen[2], hvor hun de næste 10 år sang duet med Carl Alstrup. Mest platonisk og ærbart, men det blev dog også til visning af en bar ankel foran et indbildt publikum ved de såkaldte midnatsforestillinger.
Frøken Olsen bliver til fru Weel
I de brølende 20'ere trådte den unge og lækre teaterdirektør Arne Weel ind i frøken Olsens garderobe med en flaske portvin. Selv om den lille Frøken ikke før havde rørt Sprut, så kunne hun da godt ta' en lille Én med Direktøren, ikke, og en Enkelt Én til det andet Ben, saa man ikke mister Balancen, saadan ja. Apropos Ben, hvor ER det noget dejligt Stof, de Nyloner der, maa man mærke på Kvaliteten? Og gode Laar i Strømpen, lille Frøken, De lytter vist til Kaptajn Jespersens Morgengymnastik, ha-haaaaaaaaa. Hør, skal vi ikke drikke Du's?
Det hele endte selvfølgelig i skamløs druk, sodomi og en plet på sofabordet, der bare ikke var til at få af igen[3]. Ni måneder senere fik parret sønnen Jørgen, der hed Weel efter sin mor. Ægteskabet mellem Arne og Liva varede kun et par år, men Livas kærlighedsforhold til portvinen varede livet ud[4].
PH!
Mens tyverne så småt lakkede mod enden, rendte Liva Weel ind i Poul Henningsen (f. Olsen), der netop stod og røg nogle smøger uden filter foran Hovedbanegårdens pasautomat. Det var kærlighed ved første blik: Liva blev forelsket i PH og PH blev forelsket i pasautomaten. For at holde kvindemennesket tre skridt fra livet skrev PH en lang række viser til hende, her i blandt evergreen'erne Glemmer du, En so med patter og Man binder os på mund og hånd - sidstnævnte fra Dyvekerevyen 1940, netop som (u)tysken havde invaderet vort gamle fædreland.
Dyveke-forestillingen blev opført over 400 gange, før nogen fattede den antityske bagtanke og fik revyen lukket[5].
Det kastede Liva direkte i armene på skrupelløse filmmagere, der udnyttede hendes talent til det yderste i skamløse film uden samfundsrelevant indhold, som fx
- Odds 777 - 1932
- De blaa drenge - 1933
- Cocktail[6] - 1937
- Frøken Møllers jubilæum - 1937
- Under byens tage - 1938
- Ta' briller på - 1942
Ak ja, under lavmålet, hele molevitten. Der var ikke andet at gøre end at grine ad det. Derfor kaldtes de for komedier.
Livas sidste film var dog langt fra morsom:
Det er en meget indviklet og trist historie, hvor en klæbrig Carl (ved navn Carl) bliver myrdet. Liva har den store rolle som vicevært Olsen[7], der er bekymret for Smedestrædes unge pigers uvane med at komme hjem efter mørkets frembrud. I andre store roller ses Ib Conradi som sikkelbud og Kjeld Petersen som ædruelig overtjener[8].
|
|
Synge Liva
Glemmer vi, så husker du
|
Den sidste tid
I 1952 var Liva så nedbrudt af Dyveke, sort/hvid-film, portvin og chokolade med fyld, at eksmanden Arne måtte arrangere en såkaldt hædersforestilling, datidens svar på bistandshjælp, hvor publikum gav en ekstra skilling pr. billet. I alt blev der indsamlet 25.000 kroner til den hårdt prøvede skuespillerinde, men desværre stak Arne af med alle pengene til Løjt, hvor han levede sine sidste 38 år i sus og dus mellem feterede skuespillere, eksilregenter og penislæger, inden han endelig blev udleveret til retsforfølgelse i Skive og skudt.
Liva lod sig indlægge på Kommunehospitalet, hvor hun fik en dejlig blød dyne, en friskluftstransplantation og forbud mod at spise fyldte chokolader inden morgenmaden[9]. Men lige lidt hjalp det. En dejlig maj-aften sov Liva ind og glemte helt at vågne igen.
Trivia
- Kortspillet Olsen er opkaldt efter Liva's rigtige far, John Jensen.
- Speedway-køreren Ole Olsen er opkaldt efter Liva's bror, Søren Olsen.
- Brødrene Olsen, der vandt MGP i 2000, tog deres kunstnernavn efter Liva. Oprindelig hed de Brødrene Price.
- Sinus til en spids vinkel i en retvinklet trekant er forholdet mellem den modstående katete og hypotenusen.
- Café Liva i København er opkaldt efter Jørgen Weels anden kone, Line Vad.
- Café Olsen i Knudstrup er opkaldt efter Café Liva i København.
- Ilva har lige nu tilbud på sofaborde.
Undertekster
- ↑ Hvem husker ikke hendes skarpe artikel "Kvindernes Chancer som Opera- og Koncertsangerinder" i Kvindernes Aarbog fra 1912.
- ↑ C-skalen selvfølgelig.
- ↑ En PORTVINSplet, for fanden da!
- ↑ Ligesom pletten på sofabordet
- ↑ og PH måtte derefter udelukkende hygge sig med at bygge lamper, der kunne bruges under mørkelægningen.
- ↑ Senere genindspillet med udenlandske skuespillere.
- ↑ Nej, flyttemand Meyer var ikke med.
- ↑ Han var dog bedst til at spille ædru, når han var fuld.
- ↑ Måske minder dette dig om Bodil Steen, men hun var altså indlagt på Frederiksberg Hospital
