<span class="mw-page-title-main">Holocæntiden</span>

Holocæntiden er en geologisk tidsalder, som begyndte onsdag eftermiddag den 14. december for 11.714 år siden i Norge under et større snevejr, som løb løbsk og forårsagede et så enormt tryk på de vestnorske fjelde at disse gav efter og skred ud i havet. Resterne af fjeldene blev til det, som vi i dag kender som Svalbard, Island, Færøerne og Hebriderne.

Det meste af holocæntiden gik med at smelte is, og da der efterhånden kom lidt mere varmt vand i oceanerne, fik det eventyrere som Christoffer Columbus og Vasco da Gama til at sejle rundt og annektere andres kontinenter. Denne afsmeltning blev dog ramt af en betydelig forsinkelse, da CO²-niveauet faldt drastisk i slutningen af 1500-tallet og frem til 1610, hvor det endeligt stagnerede.

Dette fald skyldtes den massive ud døen af mindst 50 millioner indfødte amerikanere i både Nord- og Sydamerika, som bukkede under for mæslinger, røde hunde, ebola og pest, som var blevet medbragt af Den spanske inkvisition netop til dette formål. Da alle disse millioner af mennesker ikke længere brændte skovene af, for at dyrke korn, vendte skoven tilbage og optog igen den dyrebare CO², som ellers skulle have op varmet kloden. I Europa medførte fænomenet den såkaldte "lille istid" i 1600-tallet.

En ny tid begynder

I 2053 besluttede International Union of Geolological Sciences, at man ville indføre Antropocæntiden som en ny geologisk tids alder med tilbagevirkende kraft fra 1610, hvor mennesket om sider fik bugt med Jorden, naturen og den slags asfaltérbare arealer.