En spand er et redskab, som gør stor nytte i vores hverdag. Den er som regel ganske anonym og underkendt, og få er de gange, hvor et menneske i oprigtighed har vendt sig mod sin spand og sagt tak.
Det skal der hermed rådes bod på.
Hvad er den lavet af?
Jo, i gamle dage blev spande lavet af træ. Stykker af træ, der blev fugtet i vand og spændt i form. For at holde sammen på spanden trak man så en strop af jern uden om. Hvad man gjorde inden jernet? Ja, det var grusomme tider, da brugte man tarme fra levende mennesker, men det prøver vi at lægge bag os.
Det var selvfølgelig et allerhelvedes arbejde, og man kom tit sent hjem og lugtede ud af munden og ville slås, men faldt i søvn på sofaen, som var lavet af granit dengang, og der var skam ikke råd til fjernsyn, næææh nej, min fine ven, vi var nødt til at høre dampradio, hvis ellers vi havde damp nok.
Siden hen opfandt man plastic, som er sådan noget kunstigt noget der kan bøjes i alle retninger og smager ad helvede til, når det bliver brugt til pølseskind. Og nu var det en fryd for øjet at lave spande, i Kina altså, for de danske CO2-mål skal overholdes, koste hvad det vil, men sålænge lortet laves i Kina, kan vi jo være ligeglade.
Hvad bruger man den til?
Oooork, få mig ikke startet her! Utallige er de formål, hvortil den statsautorisede danske spand kan bruges! Se bare de fine eksempler herunder:
De fine eksempler herunder
Udsigtsspand
Til højre (fig. 1) ser vi et billede af den ganske unge Gyda Larsen, der bogstaveligt talt er på spanden. Nyd udsigten! Havde Gyda ikke medbragt sin udsigtsspand til De Horribiske Øer, havde hun aldrig fået set andet end loftet fra sin seng. Æhæmmm... Og guidens smukke brune øjne, ja. Og lægens venteværelse, når hun skulle afvente udfaldet af graviditetstesten. Og selvfølgelig politistationen, når hun skulle anmelde faderskabet vedrørende ham dér guiden, der pludselig var som sunket i jorden. Nå, videre...
Et hestespand
Et spand heste - ja, det har du sikkert tit hørt om i børnebøgerne, men har du nogensinde set et? Før, altså? Her i fig. 2 kan du se hestene Molly og Polly, pænt pakket sammen af Jysk Skamrider Forening, lige til at tage med i skoven. Der skal der nemlig være gilde...
En spand kaffe
Dengang vi var unge... yngre... whatever, gik mor hjemme og stoppede børnene og fodrede sokkerne. Derudover havde hun den funktion at være kaffemutter for gadens sladrevorne kællinger, der kom for at fortælle om
- hvem der havde gnavet pind på hvem og hvornår,
- hvem der havde fået rykkerbreve fra kommunen og
- hvem der havde fået FARVEfjernsyn!
Det var selvfølgelig kun et påskud for at få en kop kaffe, for vores mor rendte nemlig ikke med sladder, nej, nej, der var sgu ikke noget der hed samtalekøkken dengang. Mor startede derfor altid dagen med at lave en spand kaffe, så sladrekællingerne ihvertfald holdt munden lukket, imens de tyllede koffeinen i sig. Det var jo selvfølgelig før kaffemaskinen var opfundet, så dengang opvarmede man komfuret med en spand kul.
En spand lort
Før tv'et blev opfundet, havde vi ingen steder at gøre af alt lortet. Så vi sked gerne i en spand, som vi så hældte ud af vinduet, når det blev mørkt. Det var der ingen der så... Men det forklarer selvfølgelig de anonyme dødstrusler... Og at vi blev smidt ud fra fire lejligheder... hmmmm
Havde vi diarré så kunne det være nødvendig med en firspand, som underligt nok var fire gange så stor som en almindelig spand.
En spand bræk
Efter en lang og hård bytur, er det hos spanden man ofte befinder sig resten af natten. Har man drukket Absinth, kan man blive nødt til at anvende en firspand, som beskrevet i afsnittet lige over denne.
En gammel spand
Før vi fik bil kørte vi altid rundt i en gammel spand.
Akrobatik
Var man helt på spanden, kunne man altid udføre lidt akrobatik og kalde det kunst og på den måde tjene til dagen og vejen. På figur 5 ser vi Tytte Hyttelgreeen, der laver sin selviscenesættelse Uden øl og langt fra hjemmet på Louisiana i 1941.
En spandaver
Vi nægter at viderebringe den sædvanlige fladpandede vits, om nogen der siger dav i spand. Det er under lavmålet, og vi kan virkelig ikke spandauer? En spand daver! Nåååååh! HOLD DA KÆFT, dér fik jeg den! HAHAHAHA! Skideskægt, mand! Totalt grineren!hydr!
Og så var der lige...
Harry S. Truman må have heddet "spand" til mellemnavn. Det er simpelthen for langt ude at kalde nogen S. til mellemnavn hvis det ikke var fordi at virkeligheden var mere gakket. Vi mener at Spand må det mest sandsynlige, da Stalin var optaget.
Se også
- I kosteskabet. Og sig så undskyld til din spand! Er det for meget forlangt, at du inviterer den ud på middag? Hmpfff!