Den lange bane

Den lange bane er et Plusord som anvendes om noget, man meget gerne vil opnå, men som i virkeligheden er temmelig urealistisk.

Den lange bane - slutter i virkeligheden uden tidshorisont.

Baggrund

Den lange bane blev oprindeligt anvendt som begreb, når man forsøgte at skulle forklare noget i fremtiden, der ikke umiddelbart gav mening i nutiden.
Første anvendelse findes i H.C. Andersens rejsebeskrivelser til Paris, hvor han har noteret i sine rejseerindringer:

		Toget kiører til Paris på den Lange Bane. Hvis det icce just nu kommer, faar jeg lange nosser!
	H.C. Andersen om datidens ventetid.

Gennem tiden er Den lange bane blevet udviklet, så den snarere beskriver noget, der ikke kan lade sig gøre. Den lange bane er nemlig ikke tids- eller målfastsat. Det er et begreb man benytter, når man skal forsøge at sandsynliggøre en illusion.

Anvendelse

Den lange bane tages i anvendelse i dagligdagen, når man ikke ønsker at definere et mål. Målopfyldelsen sker "på Den lange bane", og sandsynligheden for at det nogen sinde kommer til at ske, er på ingen måder tilstedeværende.

Eksempler på anvendelse kan være:

• AGF leverer overskud på Den lange bane
• Finanskrisen vil aftage på Den lange bane
• Der bliver genskabt danske arbejdspladser på slagterierne på Den lange bane.

Hvad er det nu lige der sker i 2020

I år 2020 har man besluttet at den lange bane har forløbig endestation. Sagen er at i år 2020 er der igen en socialdemokratisk regering ved roret efter nogle år med en statsminister fra Dansk Folkeparti, som ikke tøver med at komme op med alle de løftebrud man har begået på den lange bane.

Værd at vide om den lange bane

• Den lange bane kører tit forbi der hvor Mælketoget ikke stopper.
• Regeringer bliver aldrig genvalgt for det, de laver på Den lange bane. Vælgeres hukommelse er kortere end den korte bane.
• Den lange bane fører tit til uendelige diskussioner.