<span class="mw-page-title-main">Folketinget</span>

Folketingssalen.

Pøbeltinget (sjældent kaldet "Folketinget") er et glimrende eksempel på Darwins teorier om naturlig udvælgelse, og teorien om, at lige børn leger bedst. For ingen steder i Danas Have ser man dette klarere end i det høje ting på Slotsholmen.

De delegerede

De mange delegerede er opdelt efter partier, med de stædige, selviske og sinke-eleverne placeret på den politiske højrefløj, mens folk gradvis bli'r mere dumme hen mod midten. Den yderste venstrefløj består af uskadelige fantaster. Et par gange om ugen har de stemme- og råbeøvelser, også kendt som "spørgetimen". Overpædagogen vælges for en årrække ad gangen og er kendt som "Formanden". Han har en klokke, som han bruger til at holde primaterne i ro med.

Folketinget er i den brede offentlighed kendt under samme navn, men den officielle, og af Obama Kristus anerkendte, germansk-latinske titel er 'Den Kongelige Børnehave'. Denne instituion karakteriseres ved, at ingen gider lege med de andre, og enhver kan når som helst skifte bande.

Udover ovenstående opdeling af højre- og venstrefløj, er Den Kgl. Børner ligeledes opdelt i i hhv. Rød- of Blå stue. Hvis man er så uheldig IKKE at blive førstevælger efter den fir-årlige stoleleg, er man forpligtigt til at græde på tv, kalde det 'en sort dag for Danmark', også i øvrigt være tøsefornærmet indtil næste stoleleg. Hvis man er tilstrækkelig dygtig til at lege legen 'Nederen Møgunge for The Win' kan man oveni købet få de andre 178 medlemmer (oftest repræsenteret ved 7) til at deltage i en leg kaldet 'Du meget ad - ny Statsmedister!'. Denne leg kan resultere i en for tidlig stoleleg, som igen kan lade den anden stue græde på tv og tale om 'en sort dag for Danmark'.

Ved særligt ofte lejligheder kan et medlem af banden 'Regeringen' få sin næse tilbage, som indtil da havde været i lommen på nærmeste onkel/bedstefar/pædagog.

Historien

Frederik VII af Danmark ("Frederik Folkekær"), Grundlovens giver i 1848,

I 1848 var der gang i den i Europa. Folket sagde "Fuck jer, vi gider ikke den her leg mere" til monarkerne, og krævede mere medbestemmelse. Mange steder virkede det ikke. Monarkerne sagde "Nå, men det skal I, for jeg bestemmer!" og satte militæret ind mod folkemasserne. Lidt ligesom Tiananmen Square. Der var revolution mange steder. Og folk blev høstet som/med sigtekorn. Men i Danmark brugte man andre metoder, omend der var lidt Cosi Fan Tutte over det.

Statsminister J.B.S. Estrup.

De lavede et ordentligt motherfucker-folketog til Christiansborg, hvor Kong Frede's kammerherre sagde, "Tag mit råd: Just do it!" og det gjorde kongen. Og før nogen kunne sige "Monarkistisk stemmefusk" var Danmark et konstitutionelt monarki.

I mange år regerede de kongetro folk fra The Artists Presently Known As Konservative Folkeparti, dengang kendt som Højre.

Deres chef hed J.B.S. Estrup, og han ownede til politik. Han flood-fraggede oppositionen verbalt, og var totalt sneaky med lovgivningen. Hans speciale var Provisionslovene. I 1901 kom den første venstreregering, og i 1917 fik kvinder stemmeret. i 1920'erne fik DK verdens første kvindelige minister, Nina Bang. I 1953 kom den nye grundlov. Og Landstinget, svarende til House Of Lords i England, blev afskaffet. I vore dage er Folketinget en endeløs kilde til irritation og provokation for alle. Dertil er folketinget også det hyppigste sted hvor der udkæmpes politik.