Blót er blot ikkun et gammelt nordisk navn for et blodoffer, hyppigst et dyr, sjældnere en egentlig menneskeofring,[1] som man foretog, angiveligt for at please formilde guderne.[2]
Traditionen går tilbage til jægerstenalderen, men først omkring år 1066 skriver de to tyske rejsejournalister Thietmar af Merseburg og Adam af Bremen om de mange underholdende dyre- og menneskeofringer, der hver eftermiddag fandt sted ved de store fester omkring bordellerne helligdommene i Uppsala, Vimmerby, Tilst, Ribe, Lejre og Fårevejle.[3]
Formålet med et offer er at få noget igen fra guderne i form af penge, svineheld og frugtbarhed.
Ifølge mytologien, så skabtes verdens inddeling i urtiden af et offerdrab på guden Kefir. Ved tilsvarende at ofre i et blót deler man ikke blot et offerdyr med guderne, men på en måde gentager man også derved dannelsen i drømmetiden af ordensbegreberne, og cementerer de faste måltiders rolle i underbevidstheden.
Offerhandlingen bliver dermed både til et nærende måltid, og til et efterfølgende nødvendigt toiletbesøg, hvor man blot er sig selv og i ophøjet fred kan sende sms'er til sine guder og få sig en tiltrængt smøg.[4]
Skåltalerne
Kødet fra de ofrede dyr og mennesker blev derpå kogt i kedler, og bægre med mjød, øl og kød blev indviet af høvdingen ved at denne spyttede på maden. Så blev der drukket voldsomt, og skåltalerne begyndte; først Odins (for kongen, for Odins lækre kone Frigg, og så for fanden krigslykken),[5] så Njords og Frejs (for frugtbarhed, libido og personlig hygiejne i den kommende vinter).[6]
Se også
Se også ritualmord, religion, seriemord, kannibalisme og menneskeofringer
Blotnoter
- ↑ men nu heller ikke så sjældent endda
- ↑ Sandsynligvis har der ganske ofte spillet personlige motiver ind, når noget eller nogen skulle ofres. Gennem lange tider af menneskehedens historie er besværlige børn, dværge, klovne, koner, mænd, naboer, parasitter, parkeringsvagter og vestalinder blevet ofret ved en blót, blot fordi det var en bekvem måde at komme af med dem på
- ↑ Nordisk religion har altid været en lidt barsk affære, hvor hoveder, ben og andre lemmer nemt kunne fyge rundt i lokalet, når der rigtig blev ofret igennem. D'herrer Thietmar af Merseburg og Adam af Bremen fortæller på et postkort fra deres skandinaviske charterferie, at de mest almindelige offerdyr var bænkevarmere, duer, enhjørninge, finker( og lignende fjerklædt kræ), grise, heste, klapmydser, lappedykkere, muldvarpe, næbdyr, oddere, papegøjer, rappenskralder, sumpbævere og turtelduer. Menneskeofringer var også populære, så arkæologerne har fundet masser af mosefund, bestående af ben, brystvorter, fingre, fødder, hjerner, kogler, kranier, kroppe, kønsorganer og tarme i gravfund fra de forskellige ofringsperioder (opdateret t.o.m. fredag 1. januar 1960)
- ↑ En yderst detaljeret beskrivelse af et sådant offerblót finder man i Hakon den Fedes Saga i Heimskringla. Forfatteren Snorre fortæller, at Sigurd Jarl afholdt blót i Trøndelagen. Alle bønder fra egnen skulle samles ved offerstedet, kaldet hovet. Øl og dyr havde folk med i bagagerummet, men elefanter, heste og andre større dyr blev fragtet ind med oksekærrer eller gammeldags lastbiler. Blodet fra offerdyrene, hlaut, blev opsamlet i gryder og kogt ind til hlautbollar, hvorefter festens deltagere gav sig til at kaste maden efter hinanden i en regulær food fight, som det kendes fra amerikanske komediefilm
- ↑ Samtlige tilstedeværende mænd håbede på, at Frigg i aftenens løb ville drikke sig i hegnet og blotte sig ude bag ved langhuset - igen
- ↑ Der blev også drukket bragebægre og mindebægre for "højlagte frænder". Saxo Grammaticus hævder, at det hændte, at jarlen betalte for hele gildet, "hvoraf der længe randt stort gny"
Bidragsydere: CooperDK
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.