Hvordan havnede jeg her? Jeg ledte efter Bernard William Jewry???
— Alvin's 3. ekskone om at google sig til Spademanns
Du er på rette vej, min tøs... Bare læs videre, så finder du faderen til dine otte børn.
— Spademanns om hustrubidrag
Alvin Stardust (27. september 1942 - 23. oktober 2014) hedder slet ikke Alvin Stardust (der høres et gisp i rummet: Ikke?). Nej, nej, han hedder da det dersens, der står oppe i det første citat, mand! Men han hedder også Shane Fenton. Kan du huske Shane Fenton & The Fentones? Så er du godt nok ved at blive gammel, hva'?
Nå, men man kunne jo ikke hedde Bernard, hvis man skulle hitte i England. Det er ligesom i Danmark, tænk hvis nogen fx kaldte sig Fede Finn, det ville jo aldrig gå, vel? Nej, man lægger sig i røven på Gary Glitter, men man kan ikke hedde Glitter, for det gør Gary jo allerede.
Hvad så med... Stardust! Gary Stardust!
— Den opmærksomme læser om kunstnernavne
Nej, nej, det er alt for let at høre, hvor det er hugget fra.
Hm, den var værre. Albin Hairmost? Albert Walrus? Alfie Frokost? Almann Spacelost?
Hvad så med... Stardust! Alvin Stardust! Det er der sgudda ingen der hedder!
— Den fortsat opmærksomme læser har fundet på noget bedre
Nemlig! Det er lige, hvad barnet skal hedde!
"Alvin" fik boppet sit hår og allieret sig med Peter Shelley, der ikke kunne synge (mere om det senere). Så skrev Peter nogle fede rocknumre og Alvin debuterede på andenpladsen af Top of the Pops, som vi ikke måtte se i Danmark. Gik det så ned ad bakke? Nuller, næste single strøg lige ind på førstepladsen, hvorved han med sin læderrøv skubbede Suzi Quatros læderrøv ned på andenpladsen.
To solide tophits, så nu gik det stærkt! Ned ad bakke, altså. Single nr. 3 blev nr. 7. Single nr. 4 blev nr. 6. Og resten kunne dårligt komme ind på hitlisten, om så de havde haft en trykluftbor. Ak, ak.
"My Coo-Ca-Choo" - 1973 - nr. 2
"Jealous Mind" - 1974 - nr. 1
"Red Dress" - 1974 - nr. 7
"You You You" - 1974 - nr. 6
"Tell Me Why" - 1974 - nr. 16
"Good Love Can Never Die" - 1975 - nr. 11
"Sweet Cheatin' Rita" - 1975 - nr. 37
Men Peter Shelley (Vi lovede jo, at der kom mere om ham! Så lær dog at stole på onkel Spademann, ikke... Og de der 200 kr. fra i fredags, dem har vi jo sagt du nok skal få! Kom videre, mand!) ville også være sanger. Det er der mange, der ikke kan synge, som gerne vil være, se bare auditionen til X Factor. Men Peter havde en trumf i baghånden:
Nu har jeg skrevet en masse shit hits til dig, Bernard, nu synger du mine singlehits, eller jeg får dit hår studset!
— Peter Shelley om Alvin's sang og frisure
Og så sang Alvin for Peter, så vi allesammen tudede over
Lååååv miiii, lååååv maj dårg
og det var da klart at Peter/Alvin/Bernard ikke kunne flytte sammen med hende kællingen, hvis han ikke måtte tage sin hund med! Ville du måske ikke
Ta' huuuuunden med maj ind i hirmlæææn
Gu' ville du da så!
Så Alvin kørte to karrierer sideløbende, det var penge lige i banken. Ihvertfald i en periode på 1½ år. Så var den karriere ligesom forbi, sammen med glam rock i det hele taget. Hvad fanden skal vi så lave?
Det bliver så til lidt musical-halløj på de engelske gener, indtil et progressivt plademærke i 1981 (Stiff Records), tager Alvin/Shane/Bernard/Peter Shelley til nåde så han fløjter lige ind på hitlisterne igen:
"Pretend" - 1981 - nr. 4
"A Wonderful Time Up There - 1981 - nr. 56
"I Feel like Buddy Holly" - 1984 - nr. 7
"I Won't Run Away" - 1984 - nr. 7
"So Near To Christmas" - 1984 - nr. 29
"Got a Little Heartache" - 1985 - nr. 55
Og så var den karriere forbi. Igen. Nu har han kun minderne tilbage. Og alle ekskonerne. Og Glam-revival shows. Sammen med alle de andre glamrockere, der spiller for os, der så gerne ville være børn igen. Hvis bare vi kunne. Nå, nu er klokken 21.30. Så skal onkel Spademann i seng. Vi ses i 1970'erne.