Versionen fra 20. sep. 2012, 08:11
Licenser er det som dokumenterer og opretholder samfundet. Man kan aldrig få nok licens! Altså: Lige indtil man skal betale den...
Sportslicenser
En sportslicens er det som beviser dit køn, og at du er spille- eller opstillingsberettiget. Hvis Anja Andersen ikke havde haft sådan en, så ville det nok ikke ligefrem havde været kvindehåndbold den havde stået på - og hendes scoringschancer havde været væsentligt forringet.
Hvis du slet ikke har styr på dine licenser, så kan det være at du tror at Per Frimann er spilleberettiget. Og så kan det igen være, at Danmark ikke kvalificerer sig til Olympiske Lege. Sur røv!
Parkeringslicenser
En parkeringslicens er noget man skal bruge i Ørestaden og i indre København. Da de er forbundet med en månedlig udgift i kroner, svarende til bilens vægt i kilo, så kan det være fristende at undvære licensen. Men sammen med den manglende licens, kommer den retfærdige straf.
Parkeringsvagten er altid klar lige rundt om hjørnet. At hans chef har solgt 4 gange flere licenser end der er faktiske parkeringspladser, er da ikke hans problem! Den slags må du virkelig selv rode med - eller bo/handle et andet sted!
TV licenser
I gamle dage var der noget, som hed "Radio- og TV licens". Det var en slags klub, hvor medlemsskab var tvungent, udmeldelse umuligt og straffen hård! Lidt lige som at være medlem af en rocker-klub, men med den undtagelse, at du her blev straffet for at betale!
Jo mere du betalte, jo flere genudsendelser kunne DR præstere, alt imens at de forpestede din virkelighed med Reggae 24-7 på P3.
Når du var over en vis alder, så var du tvunget til at betale licens. Når du flyttede hjemmefra, og du dermed var berettiget til "SU for udeboende", så kom der prompte et brev fra Licenskontoret, hvor du sådan set bare kunne aflevere det månedlige overskud direkte til en 3.000.000.000 kr's hybel til Danmarks Radios Symfoniorkester.
Hvis du ikke betalte, så kom pejlevognen. Alene tanken kunne få det til at løbe koldt ned ad ryggen på de fleste, hvis det da ikke var for det forhold, at DR alligevel sendte så meget skrammel. Dermed skulle der kun et minimum af selvretfærdighed til, inden man kunne påberåbe sig retten til ikke at betale licens.
Den fornøjelse blev så igen brat afbrudt - enten af en mand som lurede ind ad dine vinduer, eller ved utallige reklamer på DR, der på bedrevidende og formanende vis, kunne fortælle dig at du var et meget dårligt menneske.
Kritiske licensbetalere
Som en konsekvens af det meget konsekvente licenssystem, oprettede Morten Messerschmidt på et tidspunkt "Kritiske licensbetalere". Den dag i dag, er han stadig det eneste medlem som nogen har hørt om, men i netop hans kombination af selvretfærdighed og megalomani, var det sådan set meget passende at han fik det til at lyde som en hel bevægelse.
Uheldigvis for Morten, så havde han glemt at betale sin licens. Så i stedet for "Kritisk licensbetaler", så var han vel ret beset "skinger nasserøv"[1]. Han blev efter sigende afbrudt midt i sin leg med at sidde og skrige "Kommunistisk propaganda!!! Stop det!!!" efter "Røde" i Matador, da en mand i trench-coat begyndte at råbe noget med "Sortseer" ind gennem hans brevkasse.
Morten er sidst set i gang med at skrige "Kommunistisk propaganda!!! Stop det!" efter Helle Thorning-Schmidt i Belgien. Bevares!
Dræberlicenser
James Bond har en licens til at dræbe! Den slags er virkelig nyttig, når man står ved et drabssted, ved siden af et lig som:
- Er skudt i begge arme
- Har fået kørt benene af i en jernbaneoverskæring
- Er blevet savet over med en motorsav
- Er blevet spiddet med en harpun.
- Er blevet kogt i et radioaktivt bad.
- Har fået hovedet knust under et atomart sprænghoved
Netop i den situation, så trækker James sin dræberlicens frem og viser til politiet. Hvem ville ikke gerne have sådan en?
Licenserede noter
- ↑ Hvilket igen kun differencierede ham fra Robert Nielsen ved at være skinger.
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.