Ørestaden

• 
• 
• 
• 
• 
• 

Ørestaden er et moderne eksperiment i at forme en Ghetto i glas og aluminium. Den er oprindelig opstået for at opsluge en større gæld, som Københavns Metro borede op ad jorden.

Placering

Ørestaden er placeret på Lorteøen Amager, omtrent der hvor man i ca. 100 år har muntret sig med at skyde med kanoner og sprængt ting i luften. Det er således ikke tilladt at bore alt for dybt i jorden, da det sandsynligvis vil udløse et større fyrværkeri.
Af samme årsag har man valgt at placere bygningerne tæt, således at ingen naturligt vil efterspørge muligheden for at have en have. Havearbejde vil i dette område medføre en vis sprængningsfare, så i stedet må man sidde og stirre tomt ud af sit alt for store vinduesparti, hvor du kan se direkte over på din nabo, der sidder og stirrer tomt ud af sit alt for store vinduesparti.

Design

Ørestaden som den ser ud i en arkitekts verden. Efter en studietur på Christiania.

Designet af Ørestaden er baseret på nogle fantasi-skitser, indeholdende mennesker, grønne arealer og bygningsdiversitet. Som alle andre fantasiprojekter er det ikke lykkedes helt til fulde at leve op til visionen. Der er således mestendels mennesketomt, belagt med asfalt og beton og et antal nærmest fuldstændig identiske betonkonstruktioner. De eneste bygninger som skiller sig ud, vil formodentlig inden for en kortere årrække overtage prisen for "verdens grimmeste bygning", nu da busterminalen på Københavns rådhusplads er revet ned.

En del af planen med designet af Ørestaden, var at alting skulle være lavet af glas og aluminium, placeret uden på en indre konstruktion af beton. Idéen var, at man ved at gøre vinduerne tilpas store, dels kunne opvarme boligerne indvendigt til omtrent 100 grader celsius, så snart solen tittede frem. Samtidig har der ved opførelsen været indføjet en tilpas mængde af byggesjusk, der gjorde at det trak og regnede ind af mega-vinduet, når solen ellers ikke skinner.

En anden fordel ved de store gulv-til-loft vinduespartier er, at alle som på nogen måder bevæger sig igennem - eller opholder sig i Ørestaden, kan se frit gennem hele boligens areal. At køre gennem Ørestaden i Metroen, svarer således meget nøje til en tur gennem alle landets boligindretningsprogrammer, med en ofte ufrivillig tilføjelse af halvnøgne mennesker på vej i bad.
Heldigvis står en overvældende del af lejlighederne tomme, så på den front sker der ingen uoprettelig skade.

Ørestaden er delt i "Nord", "City" og "Syd". Af en eller anden grund, har landskabsarkitekten ikke haft fantasi til at benævne de 3 bydele efter deres mere sigende betegnelser: "Overbelånt", "Trist" og "Gudsforladt sted".
Det siges at byplanlæggere ikke ejer humoristisk sans, men Ørestaden er beviset på det modsatte: En adskillige kvadratkilometer stor, og særdeles betonpræget joke, der samtidig koster hver eneste dansker en ufrivillig entréudgift på 2.000,- spir. Uanset om han/hun besøger området eller ej.

Indbyggere

En på alle måder travl og overbefolket dag i Ørestaden

Ørestaden er designet til at indeholde et større antal indbyggere. De er stuvet sammen i deres ghetto i op til 15 etager, og for at kompensere for denne skamløse opstabling af menneskelige individer, har man lavet et større og endnu ubrugt græsareal i midten af selve bydelen "City".
Det kan almindeligvis være umådeligt at erkende menneskelig aktivitet på gadeniveau, og efter kl. 20.00, skulle der efter sigende være væsentlig mere gang i den på Mount Everests nordskråning, end der er noget sted i Ørestaden. Af et sted med stor tilstræbt hip-heds faktor, er der tale om et umådelig mislykket eksperiment.

I den ene side af "Ørestad City" har man så placeret indkøbscentret Fields, der er bygget på en ulovlig tilladelse, da Bilka desværre ikke er stor nok, og derfor kun er "One-Stop". Mens man ikke aner, hvad man skal stille op med denne dom, vælger man at gøre som alle andre i Ørestaden: Bedrive dagen med at sidde og stirre ud af sit overdimensionerede vindue, og ind gennem naboens overdimensionerede vindue. Fields har ingen vinduer ud mod Ørestaden. Derfor kan man her handle uden at skulle kigge ud på den betongrå verden, der omkranser selve indkøbscentret. Det er således kun turen til- og fra Fields, der giver de fleste kunder depressioner. Selve opholdet inde i centret er ligesom alle andre centre.

For ligesom at trumfe al denne folkelighed og udadvendthed, har man i Ørestaden verdens formodentligt dyreste parkeringspladser. Det koster i omegnen af 500,- kr. om måneden at have sin egen bil parkeret i området som beboer. For at holde styr på de relativt få biler på relativt få parkeringspladser, har man ansat et relativt stort antal P-svin, der har til formål at opkræve en ekstra ekstra-skat fra de i forvejen desillusionerede og relativt få faste indbyggere. Samtidig kan denne forordning medvirke til, at der aldrig kommer gæster i Ørestaden, og af netop samme årsag, er det så godt som umuligt at finde en levende sjæl i området.

Finansiering og anden overbelåning

		Det er jo bare penge. Bare vent til at metroen bliver en gigantisk succes.
	JKM - om en lettere fejlberegnet 10.000.000.000,- kr's beslutning

Grundlaget for Ørestaden blev dannet ved en sindrig konstruktion. Jens Kramer Mikkelsen ville have sin Metro, og han kendte heldigvis en række notabiliteter. Samtidig lå der et stykke ubenyttet skydeterræn, på et sted hvor ingen gad at befinde sig. Nu delte planen sig i 4 elementer:

1. Man fik nogen til at beregne en formodet salgspris, fremskrevet til 2008 tal. Tallet skulle være 8.000.000.000,-, og herefter fandt man nogen, der kunne gætte den pris.
2. Man fik nogen andre til at regne prisen på en Metro til 7.000.000.000,- Ved den manøvre havde man pludselig 1.000.000.000,- til byggemodning og bestikkelse løn til "Ørestadsselskabets" ansatte og bestyrelsesformand.
3. Bygningen af metroen kunne dermed finansieres ved formodet grundsalg.
4. For at bevise den store fornuft i business-casen, fik man ved anvendelsen af simpel nepotisme overbevist sin gode partiven, der tilfældigvis var "Generaldirektør" for Danmarks Radio, om at Ørestaden var det perfekte sted til deres nye hovedkvarter. Dermed var der gang i grundsalget.

Efter at have anvendt ca. en milliard på at lave kanaler og lægge asfalt, var man nu klar til den store indflytning. Da den lod vente på sig, valgte man i stedet at ansætte Jens Kramer som direktør, og samtidig at give ham et klækkeligt løntilskud for sin store og uegennyttige indsats for det prisværdige projekt.

Ørestadens fremtid

Mest på grund af Finanskrisen, men selvfølgelig også fordi det er så trøstesløst et sted, er der ikke meget fremtid i Ørestaden. Der bliver stadig bygget sporadiske byggerier, men det er til stadighed temmelig svært at få rigtige, levende mennesker til at tage fast ophold i området.

Ørestaden overholder således allerede nu alle væsentlige kriterier for at være en ægte ghetto, og går dermed en lovende fremtid som en dejlig glas-alu slum-bebyggelse. Lad os anerkende det: Allerede nu er det ikke ligefrem pokkers mondænt at residere i Jens' ghetto på den sønderskudte del af Lorteøen.

Se også

• EUR-bydelen i Rom (Ørestadens forbillede)