Luk røven, jeg er kongelig!
- — Frederik 7. om kritikken af hans privatliv og levnedsførelse
Jeg har tænkt mig at underskrive den her grundlov, har i et problem med det?
- — Frederik 7. om hans ministre og hertugdømmernes modstand mod 1848-grundloven
Knep, knep, drik, drik, grav, grav, jag, jag!
Frederik VII(1808-1863), konge fra 1848
Sidste enevældige konge af Danmark, og et ordentligt læs der elskede at feste, hore, og skabe tumult. Hans valgsprog var officielt "Folkets kærlighed, Min styrke, men nyere forskning har vist at det ovennævnte citat, der idag mest er kendt blandt offentligheden pga. Morten & Peter, var hans eget foretrukne valgsprog, et valgsprog han blev frarådet at bruge officielt af hans minister A.S. Ørsted, en intellektuel apotekersøn der på sine gamle dage blev så tør og konservativ at han ville få Bertel Haarder til at virke sprudlende og farverigt Freddie Mercury-agtig.
Fritz: The Early Years
Frederik, eller "Fritz" som hans kælenavn var, fordi hans omgangskreds for hovedparten bestod af skabs-tyskere, blev født i 1808 som søn af Prins Christian August og dennes kusine Charlotte Frederikke (de europæiske fyrstehuse har altid været lidt Redneck-agtige på den front).
Uheldigvis for den lille Fritz var hans far en hykler af klasse A, der kneppede udenom til højre og venstre i løbet af hans liv, men ikke kunne tolerere at hans kusine flirtede lidt med en komponist.
Så mens Fritz først lige var ved at kunne gå blev hans mor smidt til Horsens, idet man allerede dengang så forvisning til Jylland som det tætteste man kan komme på en dødsdom for en Københavner.
Frederik blev overladt til tilfældige familiemedlemmers opdragelsesmetoder, og farmand brugte sin nyvundne frihed på at flintre land og rige rundt og spiddede både det bedre såvel som det værre borgerskabs fruentimmere med sin fallos. denne hektiske aktivitet startede måske allerede før Fritz blev født, idet visse forfattere menes at vide at den verdensberømte stjerneonanist og eventyrdigter H.C. Andersen var et lovechild af den horny guvernør.
I 1813 ville kong Frederik VI gerne knytte Norge tættere til Danmark, og han må have gået efter devisen om at blod er tykkere end vand, idet han sendte Frederiks far derop. Den tur varede dog kun et lille år, inden svenskerne kom og erobrede hele lortet og Danmark gik bankerot. I 1820'erne mente den efterhånden ret midaldrende konge at den unge guvernørsøn var blevet lidt for provinsiel i sit verdenssyn, og sendte ham på en storstilet Europaturné af en dannelsesrejse der dog endte med at gå i sig selv i omegnen af Genève, hvor den efterhånden lidt fedladne dansker gjorde sig styrtende populær i vide kredse. Da det viste sig at æblet vitterligt ikke var faldet langt fra stammen, arrangerede kongen at den unge brushane blev gift med hans egen datter (dog uden det sædvanlige halve kongerige).
Men Frederik var omtrent lige så ærlig og stabil i sit ægteskab som en stiv mand der kommer hjem fra besøg i en swingerklub. Og efter 5 år fik både hustru og svigerfar nok. Frederik blev skilt fra prinsessen, og blev ligesom mutti forvist til "hovedlandet", denne gang dog ikke Horsens, men derimod den endu mere dødssyge by Fredericia.
Kronprins & Kommandant over Fyn
Men i 1839 skete der ting og sager. Den gamle forstokkede, bitre og evigt militærliderlige Frederik 6. døde i December,
Kongeembedet og Københavnersnobberi
Eftermæle
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.