<span class="mw-page-title-main">Stig Hvide</span>

Det fra folkeskolen så kendte motiv, hvor alle kongemorderne diskuterer om de skal til højre eller venstre ved næste rundkørsel.

Stig Andersen Hvide eller Marsk Stig indgiftede sig til navnet Hvide, så helt Hvid var han ikke. Vi kender ikke hans fødselsår, men dødsåret 1293 ligger helt fast^{[Kilde mangler]}.

Marsk Stig blev dømt fredløs efter mordet på kong Erik Klipping i Finderup lade den 22. november 1286, så han stak af til Djursland, hvor han slog sig på falskmøntneri og finere borddækning.

Men hvordan gik det så galt?

I Majestætens Tjeneste

Hr. Stig blev udnævnt til Marsk af kong Erik Klipping i 1275, efter at have lammetævet en svensk bondehær i Götaland, hvor danskerne fandt det for godt at blande sig i, hvem der skulle være konge af Sverige.

Hvis kongen troede, at han fik en trofast og blåøjet undersåt ud af hr. Stig, så tog han grundigt fejl. De første meldinger om marsk Stigs uvilje mod kongen er allerede fra 1276, hvor han nægtede at erklære sin troskab til kongesønnen Erik Menved, som man ellers gjorde, hvis man var nyfriseret og dannet.

Og han skulle blive endnu mere kontrær, de næste par år forsøgte han at få kongen til at underskrive en forfatning, der skulle flytte mere magt fra kongen over til stormændene. Det kulminerede i 1282, hvor kongen ydmyget måtte udsende to forpligtelsesbreve, hvori han gav afkald på enevældigt at kunne diktere lov og ret og gik med på at mødes med "Rigets Bedste Mænd" mindst en gang om året, for at høre deres uforgribelige mening om alt fra sildesalat til årets høst.

Stormændene og kongen holdt hinanden lidt i ørerne frem til Skt. Cæcilie Nat, den 22. november 1286, hvor det hele ligesom endte i bandekrig.

Skt. Cæcilie Nat

Kong Erik Klipping fik på denne nat æren af at være den hidtil sidste danske konge, der blev myrdet. Hele 56 knivstik fandt CSI:Viborg i den stakkels konge, så der var ikke noget at sige til, at han var blevet utæt.

Rigets klogeste mænd samledes på danehoffet i Viborg i pinsen 1287 og bestemte sig for, at marsk Stig skulle erklæres fredløs og fradømmes gods og guld sammen med 8 andre. Onde tunger påstår, at stakkels Stig var uskyldig og at dommen var politisk, men vi der er født og opvokset i et retssamfund ved med bestemthed, at den slags konspirationsteorier er håbløst åndssvage, så længe man ikke undersøger det nærmere, i hvertfald.

Fredløs, krigerisk og bitched

De morddømte flygtede til Norge, hvor kong Erik Præstehader engagerede dem i sine tropper og sendte dem i krig mod deres gamle fædreland. Snart brændte Middelfart, Hindsholm, Helsingør, Tårnborg og Skælskør lystigt. Og Nykøbing Falster, men den var der ingen der regnede for noget.

Med øen Hjelm som udgangspunkt hærgede marsk Stig de danske kyster frem til 1293, hvor han døde, det lille skidt. Mon ikke han brændte nallerne, den lille pyroman?

I 1305 blev dommen over kongemorderne efterprøvet og nu viste det sig, at alle de drabsdømte havde et alibi for mordnatten, idet de hyggede sig i en swingerklub i Måløv. Alt endte således i fryd og gammen, dog undlod man at omstøde dommen, nu havde man jo haft alt det mas.I 1309 blev gods og len givet tilbage til kongemordernes de uskyldigt forfulgtes familier. De måtte dog ikke flytte hjem, men måtte pænt sælge lortet og forblive i udlandet.

I folkemunde

I modsætning til de tørre historiske kilder, så har folkeviddet en meget mere lummer tilgang til beretning om marsk Stig og mordet på kongen. Her hævdes det, at marsken slog kongen ihjel, fordi han lå i med hans kone og at han tilstod åbent og ærligt ved retten i Viborg og siden blev til "Hjelms horn", der hævnede uretten ved at brænde Danmark af, hvilket jo aldrig rigtig er gået af mode.