Richard Milhous Nixon, den gamle swinger, blev født den 9. januar 1913 i Yorba Linda, Californien, USA. Det var der ikke noget at gøre ved.
Vi katte så gårt put' ham tebaws...
— Jordemoderen om Richards fødsel
Æv! Tilbage til tegnebordet!
— Far om Richards fødsel
Dikkedik
— Dicks mor
Vi kalder ham Dick. Det ligner han alligevel
— Mor om Richards påfaldende næse
Til gengæld døde han i 1994 og verden kunne vende tilbage til det normale. Hvad det så end var.
Men hvem var så lille Dick? Hvad ved vi om ham?
Baggrund
Lille Dick havde oprindelig to brødre. De døde begge af tuberkulose, hvilket ikke gjorde Dick så meget, for de var sikkert alligevel kommunister og nu blev der råd til at sende Dick på universitet. Siden blev han advokat Ja, ja.
Efter anden verdenskrig, nemlig, den der kom efter første verdenskrig, tog Dick hjem til Californien. Hvor han stillede op til den amerikanske kongres og vandt valget, mest fordi han var skrap til at beskylde sin modstander for at være kommunist, hvilket dengang var noget af det, amerikanerne var mest bange for. Og så russerne selvfølgelig, men det var jo også den samme surdej.
Dick slog så totterne sammen med senator Joseph McCarthy, der var fast besluttet på at afsløre, at samtlige filmstjerner og andre kendte skikkelser var kommunister. (Efter at have jaget hele talentmassen ud af Hollywood, blev senator McCarthy desværre afsløret som en fordrukken hykler, hvilket satte kommunistjagten i stå i flere år, men det var først senere). Ærgerlig, ærgerlig.
Vicepræsident
Nu når vi så helt frem til 1952, hvor der var krig i Korea, som Kim Larsen så rigtigt synger - mod kommunisterne, naturligvis. Nu var Nixon senator og kommunistforskrækkelsen gjorde ham så populær, at han blev vicepræsidentkandidat for Dwight D. Eisenhower. Desværre var der nogle ondskabsfulde skiderikker (sikkert kommunister), der afslørede, at vor lille Dick havde taget i mod bestikkelse. Eisenhower var parat til at droppe sin lille Dick, men Dick demonstrerede for en sjælden gangs skyld tv-tække og fik drejet hele sagen, så den kom til at handle om en lille vovse, hans døtre havde fået i Texas.
|
|
Jeg er ligeglad med, hvad de kommunistsvin siger! Den hund forbliver i mit skød!
|
|
|
Lille Dick om vovsen
|
Kvinderne tudede og sagde:
|
|
Vi vil ha Dick! Vil vi ha' vovse! Flæbe, flæbe!
|
|
|
husmødre om Lille Dicks vovse
|
Så Eisenhower måtte beholde idioten og vandt valget alligevel. Så nu var Dick vicepræsident i De Amerikanske Stater. Godt så...
I sine otte år som vicepræsident gjorde Dick det mest i det skjulte. Han ville bruge atomvåben i Korea, men det blev ikke nødvendigt, for Eisenhower løste sagen over en kop kaffe og en morgenkrydder. Da Fidel Castro, den forbandede kommunist, erobrede magten på Cuba nedsatte Nixon et hold, som han fik brug for igen og igen, kaldet blikkenslagerne, hvilket inkluderede E. Howard Hunt og Frank Sturgis. Denne gruppe udvirkede en plan, som først blev sat iværk under USA's næste præsident, som ved noget beklagelig valgsvindel (de skide kommunister igen) ikke blev Nixon, men Kennedy. Planen hed Bay of Pigs Invasion.
Præsidentkandidat første gang
I 1960 tonede præsidentkandidaterne Nixon og Kennedy frem på de amerikanske tv-skærme i en tv-duel, hvor lille Dick desværre glemte alt om tv-tække. Siden er det blevet oplyst, at Dick troede, at det var en af de sædvanlige kassettebåndsfilm, han skulle deltage i. Han lignede en udbrændt lort ved juletid og nægtede at blive sminket. Kennedy lignede derimod noget meget lækkert, som damerne kan kigge på i Playgirl. Gæt hvem der vandt.
Nå... Hvad skulle lille Dick så lave? Bare sådan jolle rundt som advokat? Nej, nej. Så ville han være guvernør i Californien, ligesom Schwarzenegger, men altså før Schwarzenegger, ikke, for det var før han (forkortet af red.) Dælen dundreme om ikke lille Dick også taber dér. Skide kommunister! Lille Dick blev selvfølgelig sur og sagde til pressen:
|
|
You won't have Dick Nixon to kick around any more!
|
|
|
Dick om den amerikanske presse
|
Deri tog vor lille Dick så grundigt fejl.
Præsident
I 1968 havde Kennedy været død i fem år og præsident Lyndon Johnson måtte opgive ethvert forsøg på at blive genvalgt på grund af en lille situation kaldet Vietnam - (ja, de forbandede kommunister igen - de har sgu ødelagt alt der er at ødelægge). I rask tempo forsvandt de figurer, der ville kunne tale imod lille Dick som præsident:
Pyt, de var sikkert kommunister alligevel.
Lille Dick lover så at stoppe vietnamkrigen og bliver valgt. Han stopper ikke vietnamkrigen. Til gengæld fik han lov til at ønske astronauterne velkommen hjem fra månen i 1969. Fedt nok.
For at sikre sit genvalg i 1972 fik han hjælp af de før omtalte blikkenslagere. De lavede et lille fikst indbrud i Demokraternes valghovedkvarter i Watergate-bygningen og blev selvfølgelig afsløret af vagtmanden, der sikkert var kommunist. Nixon blev genvalgt på trods af indbruddet, fordi han var god til at bruge mellemmænd, så det hele var lidt uigennemskueligt. Og Hunt og Sturgis sladrede ikke, selvom de blev fanget med nallerne i kagedåsen.
Hans fine vicepræsident, Spiro Agnew, må træde tilbage i 1973 for skattesnyd. Pyt. Så lavede han lidt normalisering med Formand Mao's Risland og noget nedrustningsaftale med Sovjetunionen og blev meeeeget vred da han kom hjem og fik hvisket i øret, at både Kina og Sovjet var kommunistiske.
Det vigtigste initiativ der blev indført under lille Dick, var den fuldstændige privatisering af det amerikanske sundhedsvæsen, hvilket var et meget smart træk. For nu kunne eliten leve længere og derfor nå betale mere skat til Richards lønningspose statskassen, og de fattige, som ikke betalte særligt meget, kunne dø lidt hurtigere.
Pyt. De var jo allesammen bare en flok skide kommunister, der alligevel ikke havde gidet at stemme på ham ved valget.
Nå. Nu havde lille Dick jo den lille svaghed, som han delte med sin forgænger, Johnson, at han var fuld af løgn og derfor havde brug for at holde lidt styr på, hvad han havde sagt til hvem. Så alt blev optaget på bånd.
|
|
Jeg er altid ærlig. Min hukommelse rækker ikke til at holde styr på alle løgnene
|
|
|
Mark Twain om sanddruelighed
|
Beklageligvis kom denne lille detalje Watergate-kommissionen for øre og nu ville de så gerne have præsidentens bånd udleveret.
|
|
Nej!
|
|
|
Dick om sine kassettebånd
|
|
|
Jo!
|
|
|
Archibald Cox om sine yndlingskassettebånd
|
Så var Archibald, som var leder af Watergate-kommissionen, osse selv ude om det, var han, den skide kommunist! Så Nixon fyrede ham. Nå, så gik det hele op i skandale og til sidst måtte lille Dick udlevere båndene, hvilket sjovt nok skete samtidig med, at han trådte tilbage. Blikkenslagerne røg i fængsel, hvilket var meget uretfærdigt, da de jo ikke var kommunister.
Som ny præsident udnævntes Gerald Ford-T, den første bil i Det Hvide Hus, som snart efter benådede lille Dick for alt det lort han havde lavet i sin præsidenttid.
For those
without comedic tastes, the "questionable parody" of this website called
Wikipedia have an article about
Richard Nixon.
Eftertiden
|
|
Jeg mødte jer på halvvejen, I kommunistiske hippiebøsser!
|
|
|
Dick om hans liv
|
I starten holdt ekspræsident Dick lav profil, men efterhånden fik han mere selvtillid og deltog bl.a. i den amerikanske udgave af "Spot a Liar" som dommer, siden i "Vild med Dans" hvor han fik en flot, flot bundplacering og endelig fik han en lille statistrolle som Richard Nixon i Oliver Stones film "Nixon".
Politiske kommentatorer påstod, at Nixon ikke kunne blive valgt til så meget som hundefanger i Albuquerque efter Watergate. I 1991 beviste han dog at de tog fejl, da ham med stemmerne 981 mod 781 slog Thomaski Brazinski, der ellers havde siddet solidt på hundefangerembedet i to årtier. Desværre nåede Lille Dick ikke at tiltræde i embedet, da han blev afsløret i en intim situation med samme Brazinski - doggy style.
Ja... Det var vel egentlig det. Når vi ser bort fra alt det, som vi ikke fik med.