Versionen fra 31. mar. 2015, 01:48
Et vakuum (latin: Horror vacui) er et tomt sted eller rum. Man ved, at der er opstået et vakuum, når luften pludselig mangler, der hvor man er.[2]
Vakuum er derfor betegnelsen for et lufttomt rum. Vakuum betyder i det hele taget, at der overhovedet slet ikke er noget indhold[3] i det føromtalte rum. I et rum uden luft er der ikke noget luft, der trykker – Quod erat demonstrandum: derfor er lufttrykket nul![4] Hvis vi smed dig ind i et lufttomt rum, så ville du eksplodere ud over hele molevitten. Din krop ville hjælpeløst søge at korrigere for det pludselige trykfald ...[5] og al ilt og andre gasarter inde i dig ville udvides voldsomt.[6]
Vakuum breder sig
Hvis man nu gerne vil have sit helt eget lille vakuum, så skal man have fat i et par ting. Først skal du finde et område eller en beholder, hvor luften er blevet suget[7] ud, men begrebet vakuum bruges nu også om rummet udenfor Jordens atmosfære.[8]
Det lufttomme rum
Andre stoffer opfører sig anderledes i beholdere, hvor der ikke er noget luft og dermed ikke noget tryk. Et stofs[9] kogepunkt er fx afhængigt af både tryk og temperatur. Det lufttomme rum kan ikke lede varme, fordi konduktivitet kræver, at der er molekyler til stede, som kan transportere varmen. Derfor bruges vakuum meget til isolering i fx rumfærger og intergalaktiske slagskibe, der i princippet består af to cylindriske eller koniske beholdere med et lufttomt lag imellem.
Ilten - vakuumets dødsfjende
Vakuum bruges også til at undgå kemiske eller fysiske processer, der normalt sker i forbindelse med luftens molekyler.[10] Glødetråden i gammeldags glødelamper befinder sig fx i en tyst glasklokke, fyldt med inaktive gasser ved lavt tryk. Fraværet af ilt inde i pæren forhindrer, at glødetråden brænder over, selvom den ophedes til temperaturer på op til 75.243 °Celsius. Hele 42 gange varmere end på overfladen af dampkraftværket i Tjernobyl.
Det relativistiske vakuum
Takket være de gale videnskabsfolk nede i alpelandet Schweiz har vi i dag fundet ud af, at hvis vi suger alting ud af et 12 liters hobby-akvarium, så vil der stadig være "noget" tilbage derinde,[11] selv om der ingen elementarpartikler, kvanter eller baryoner er derinde. I og med at akvariet stadig har en spatial udstrækning, vil det også indeholde felter, der genererer gravitation,[12] temporalt forløb og mulighed for at kvanter og bosoner kan opstå spontant. Alene rummet, hvor du engang fodrede guppyer og scalarer med dafnier, vil generere sine egne Higgs-bosoner, der så igen vil skabe forhold, hvor nye partikler dannes.
Air notes vides
<references>
Bidragsydere: CooperDK
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.