Versionen fra 4. nov. 2014, 10:11
Sådan vil et dansk tog se ud i fremtiden.
Det bliver Holbæk, det bliver Holbæk. Toget kører ikke videre. Der kan skiftes til tog mod Kalundborg fra spor 3, afg. 13.41, samt Nykøbing Sjælland, fra spor 2A, afg. 13.45. Toget kører ikke videre.
— Togkontrolløren
Et tog er et transporterbart kædemonstrum som på skinner kan transportere passagerer og gods fra A til B. Og tilbage igen. I Danmark står DSB for al togdrift i Kongeriget, mens Bane Danmark står for vejnettet. To uadskillelige størrelser, som ofte er i konflikt med hinanden, 3F, folketinget og Belgien. Det skaber ofte en række forsinkelser som bliver modtaget med kritik hos pendlerne og andre berørte mennesker som skal tage toget.
|
|
|
Tsk. Jeg har kun latter tilovers for dem som brokker sig over DSB og Bane Danmark. Hvis alle bare gik istedet ville det være meget sundere for miljøet.. Og fortovet - det kommer aldrig for sent!
|
|
|
|
Formanden for Dansk Fodgænger Forbund
|
Toghistorie
Ifølge den gængse lærdom blev toget udviklet i 1820'ernes England til brug i industri og persontransport. Dette er en løgn, et sandt mediestunt af dimensioner udarbejdet af den britiske regering for at booste imperiets magt. For toget er en langt ældre opfindelse, der kan spores helt tilbage til den romerske jernalder.
De tidligste tider
Den tidligste vidnesbyrd vi har om anvendelse af tog i daglig brug hidrører faktisk fra de egne, der senere skulle blive kaldt Danmark. Lige omkring år 0 opstod det navnkundige banenetværk der senere skulle blive kendt under navnet Kimbrertoget. Dette berømte, driftige foretagende gjorde Danmark til en stormagt i Europa, men vækkede samtidig historiens værste tabere: romernes misundelse. Da romerne havde knækket nakken på foretagendet, forsøgte de ihærdigt at skjule de teknologiske landvindinger kimbrerne ellers havde præsteret.
Efter romerrigets fald fik den katolske kirke fat på de gamle dokumenter. Paven var forundret over den avancerede opbygning, og øjnede en indtjeningsmulighed. Dette blev startskuddet til de mange korstog, der dog ikke havde den samme groovy undertone som de kimbriske. Dette var på sigt en af hovedårsagerne til den store fiasko de viste sig at være. Kirkens PR-afdeling vurderede, at denne nedtur ville skade renomméet og neddyssede ihærdigt al reference til "de barbariske Kimbrere".
Forglemmelsens alder
Efter de fejlslagne korstog glemte verden alt om togene. Mange forsøg blev gjort på at genopdage teknologien, skjult under dække af store verdensomspændende begivenheder som opdagelsen af den nye verden, reformationen og den amerikanske afhængighedskrig. Men den pavelige PR-maskine var for ineffektiv, og kunne ikke forhindre at de foretagsomme englændere opdagede og videreudviklede den gamle teknologi til ny effektivitet.
Moderne historie
For 200 år kørte togene på DAMP, hvilket gjorde dem svære at styre.
Der blev trods alt også produceret toge i industrialiseringen. Modsat tidligere tiders toge, som kørte på gedelort, så kørte togene fra denne tid på DAMP. Det er en svær mekanisk lidelse, hvor maskinerne har svært ved køre stille og ikke larme for meget. Kort sagt, havde maskinerne i denne periode svært ved at styre sig selv. Sådan fortsatte det indtil efter 2. verdenskrig hvor man endegyldigt valgte at udskifte disse maskiner, og erstatte dem med nogle maskiner der istedet kørte på strøm.
I fremtiden vil elektricitet blive erstattet af morgenurin fra Michael Carøe.
Berømte danske toge
Se også
Eksterne links
Bidragsydere: DJ Platon
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.
